- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
23

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Britanniametal, en blaalig-hvid Metallegering - Britannicus, - 1) Tilnavn for Kejser Claudius - 2) Claudius Tiberius B. Cæsar, f. 41 e. Kr. - Britannien, d. s. s. Britannia - Britannien, Ny-, det tidligere Navn paa Neu-Pommern (Birara), Hovedøen i Bismarcks-Archipel - Britard, J. B., se Brizard - Briter, Beboerne af det gl. Britannia. Nu: Englænderne, de britiske Øers Indbyggere - British Association, et videnskabeligt eng. Selskab, stiftet 1831 - British Museum, en storartet national Institution i London

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saasom Skeer, Gafler, Kander, Sukkerdaaser,
Lysestager, Saltkar o. l.; det er ret haardt og kan
antage en høj Glans ved Polering, egner sig
baade til at støbes og kan valses tyndt ud, det
er ofte galvanisk forsølvet, sjælden forgyldt. Det
kan karakteriseres som Haardtin ɔ: Tin med
oftest 10—15 % Antimon, analogt med
Haardbly. Sammensætning varierer for øvrigt for Tin
fra 65—97 %, Antimon fra 1—24 %; der er
endvidere oftest 1—5 % Kobber og undertiden
lidt Zink deri. Tilsætning af Bly gør B. billigere,
men simplere; i Tyskland maa Redskaber af B.,
der kommer i Berøring med Spise- og
Drikkevarer, ikke have over 10 % Bly.
(F. W.) Carl J.

Britannicus, 1) Tilnavn for Kejser Claudius.
2) Claudius Tiberius B. Cæsar, f. 41 e.
Kr., Søn af Kejser Claudius og Messalina, blev
tilsidesat, da hans Fader havde giftet sig med
Agrippina, og denne havde faaet Kejseren til at
adoptere hendes Søn af første Ægteskab, Nero.
Da Claudius beklagede Sønnens Skæbne, blev
han forgivet af sin Hustru. Nero besteg
Tronen; men allerede Aaret efter lod han B.
forgive, da hans Moder for at opretholde sit
Herredømme havde truet Sønnen med ham (55). —
Racine har skrevet en navnkundig Tragedie
om B.
Kr. E.

Britannien, d. s. s. Britannia.

Britannien, Ny-, det tidligere Navn paa
Neu-Pommern (Birara), Hovedøen i
Bismarcks-Archipel.
M. V.

Britard [bri↱ta.r], J. B., se Brizard.

Briter, Beboerne af det gl. Britannia. Nu:
Englænderne, de britiske Øers Indbyggere.

British Association [↱briti∫-əsousi↱eiən], et
videnskabeligt eng. Selskab, stiftet 1831, der
hvert Aar holder Møde i en ell. anden større By
i det brit. Rige. For Tiden deles
Forhandlingsemnerne i 12 Sektioner: A: Matematik og Fysik.
B: Kemi. C: Geologi. D: Zoologi. E: Geografi.
F: Økonomi og Statistik. G: Ingeniørvidenskab.
H: Antropologi. I: Fysiologi. K: Botanik. L:
Pædagogik og M: Agerbrug. Selskabet lader
anstille videnskabelige Undersøgelser og har haft
stor Bet. for Videnskabens Udvikling, bl. a. ved
den ledende Stilling, det siden 1862 har indtaget
under Arbejdet for Dannelsen af et
internationalt elektrisk Maalesystem. Det udgiver Reports
over sine Forhandlinger og Arbejder.
K. S. K.

British Fire Prevention Committee
[↱briti∫-↱fa^iə-pri↱ven∫ən-kåmi↱ti.], en Sammenslutning af
Mænd i England, som grundlagdes 1898, og som
med Hovedsæde i London har til Opgave ad
eksperimental Vej at foranstalte Undersøgelse
af forsk. Materialers Brandsikkerhed, som f.
Eks. Skillerum, Døre, Etageadskillelse, Glas m.
m. Komiteen ejer en stor Undersøgelsesstation i
London, og dens med stor Grundighed og med
store Bekostninger ledede Arbejde har
efterhaanden skaffet den stor Indflydelse, ikke alene
inden for Englands Grænser, men ogsaa i
Udlandet; den sender nu til Stadighed Delegerede
til de Brand-Kongresser, som periodisk afholdes
rundt i Europas større Byer under Conseil
international des Sapeurs-Pompiers’ Auspicier
.
E. L.

British Museum [↱briti∫-mju↱zi.əm], en
storartet national Institution i London,
indeholdende Bøger, Haandskrifter, kunsthistoriske,
arkæologiske, etnografiske og naturhistoriske
Genstande, der indtil 1881 befandt sig samlede i et
Bygningskompleks i Kvarteret Bloomsbury
imellem Oxford Street og Russell Square, men som

illustration placeholder
British Museum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free