Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Britisk Columbia, den mellem det store Ocean og Klippebjergenes Hovedkæde liggende Prov. af Dominion of Canada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergdrag med mellemliggende langstrakte Dale.
Længst mod Ø. stryger de egl. Rocky
Mountains, hvis enkelte Strøg benævnes Purcel,
Selkirk, Gold, Caribou og Cassiar Mountains, og
hvis sne- og gletscherklædte Toppe hæver sig til
over 4100 m i Robson Peak, medens Mount
Columbia, der ligger uden for B. C., naar 4300
m. Vestligere hæver sig den næsten lige saa
vældige Kystkæde (Coast Range), der i Kates
Needle naar 3034 m. Imellem disse to store
Bjergdrag ligger det c. 1000 m høje Plateau
(Interior Plateau), hvis bakkede Overflade
væsentlig dækkes af Moræner og kun hist og her
har lavere kædeagtige Bjergpartier. Som de
mægtige Rester af en tredie Hovedkæde kan
man endelig betragte Øen Vancouver og Queen
Charlotte Islands, hvortil slutter sig talrige
Smaaøer. Kysterne er stærkt udskaarne med
talrige Fjorde, der tit skærer sig langt ind i
Landet. For Samfærdselen spiller disse Fjorde
dog en forholdsvis ringe Rolle, da de vestlige
Bjerge er saa stejle og utilgængelige. De
vigtigste Adgangsveje danner i Virkeligheden
Flodmundingen og Floddalene, idet nogle af
Floderne har gennemskaaret Kystbjergene i dybe
cañonagtige Dale. Dette gælder først og fremmest
længst mod S. Landets Hovedflod Fraser River,
der sammen med sine talrige Bifloder, af hvilke
Thompson River selv er Centrum for et helt
System, afvander det indre Plateau. Af andre
Floder, der gennembryder Kystbjergene, nævnes
de nordligere Skeena River, Stikine River og
Taku River. Endelig maa nævnes, at de
nordøstlige Dele af B. C. gennem Peace River og
Liard River har Afløb til Mackenzie River, at
Yukon Rivers Kildefloder opstaar i det
nordligste B. C., samt af Provinsens sydøstlige Del i
dybe Længdedale gennemskæres af Columbia
River, der i øvrigt tilhører U. S. A. Ved Siden
af Floddalene maa fremhæves den Bet., som
Bjergpasserne, der her ligesom i Alperne i
Reglen er frembragte af Isbedækningen under
Istiden, har for Samfærdselsforholdene i
vestøstlig Retning. Bl. Passerne fremhæves Kicking
Horse Pass (1588 m), der benyttes af den
kanadiske Pacifik-Bane, samt Kootenay Pass,
Crows Nest Pass og Yellow Head Pass. I
klimatisk Henseende er B. C. præget af sin
Beliggenhed paa Vestsiden af det nordamerikanske
Kontinent ved Stillehavet og udsat for milde og
fugtige Luftstrømninger fra dette. Øen
Vancouver og Fastlandets Kystegne har et
Kystklima, der minder om den sydlige Del af de
Britiske Øer. Nedbøren er rigelig med
Maksimum om Vinteren. Dog allerede paa de indre
Plateauer faar vi et tørt Kontinentalklima med
hede Somre og meget kolde Vintre, og paa de
højere Plateauer er næppe to Maaneder om
Aaret frostfrie. Dog selv her kan der de fleste
Steder avles Korn. I øvrigt har B. C. udstrakte
Naaleskove. Skovfri var opr. kun de højeste
Bjergegne samt nogle steppeagtige Strøg i
Bjergene mod S. Endnu 1913 angives B. C. at have
400000 km2 Skov. I disse udstrakte Skovegne
træffes det opr. Dyreliv endnu til Dels bevaret.
Jagten paa Pelsdyr giver endnu et betydeligt
Udbytte, hvorimod Bison-Jagten er ophørt. Den
store Fiskerigdom i Floderne, særlig paa Laks,
der tidligere var Indianernes vigtigste
Ernæringskilde, spiller nu for Kolonisterne en stor
Rolle.
Befolkningen bestaar overvejende af
Kolonister, der stammer dels fra det østlige
Kanada, dels fra Europa, særlig fra England.
Indianerbefolkningen udgjorde 1901: 25488, hvoraf
20351 var Kristne og 5137 var Hedninger. Af de
forsk. Stammer fremhæves Kootenay ell. Salish,
der træffes mod S., medens Tinnestammen
optager de nordlige indre Egne. Ved Kysten
træffes desuden Stammerne Haida, Tsimshian,
Kwakiutl og Nutka. Indianerne er Genstand for
Regeringens Opsigt og Støtte; der oprettes
Skoler iblandt dem, deres Jagt- og Fiskedistrikter
gøres til Reservationer og de søges oplærte til
Agerbrugere. Desuden findes i B. C. et
indvandret kin. Element, der dog er i Aftagende p.
Gr. a. de skærpede Indvandringsbestemmelser,
samt en Del Japanere og Indere. Agerbruget er
Hovederhvervet i Floddalene og paa visse af
Plateauerne; der avles særlig Havre, og
derefter følger Kartofler, Hvede og Byg.
Kvægavlen har ret gode Betingelser, og der fandtes
1913: 60000 Heste, 36000 Malkekøer, 45000 Faar
og 35000 Svin. Skovbruget er et vigtigt Erhverv,
og der frembragtes 1913 Tømmer til en Værdi
af 125 Mill. Kr. Udbyttet af Fiskerierne beløb
sig s. A. til 55 Mill. Kr. B. C. er rig paa nyttige
Jordbundsprodukter. Der findes Guld, Sølv,
Jern, Kobber, Bly, Platin og Antimon, og
desuden brydes Kul, Stensalt og Svovl. 1913
udvandtes i alt Mineraler til en Værdi af 114 Mill.
Kr. Industrien er endnu ringe; særlig kan
nævnes de store Savværker. Handelen har i de
senere Aar været i stærk Fremvækst. 1912—13
indførtes Varer til en Værdi af 500 Mill. Kr,
medens der udførtes for godt 100 Mill. Kr. Der
udførtes særlig Metaller og Mineraler, Fisk og
Fiskeriprodukter, Tømmer, Pelsværk og Skind.
I Prov.’s Havne indgik 1913 i alt 34972 Skibe
med en samlet Tonnage paa 16 3/4 Mill. t,
medens der udgik 35327 Skibe med 16 1/2 Mill. t.
Af Jernveje havde B. C. 1912: 3600 km i Drift
og 3700 km under Bygning; de to Hovedlinier
var Canadian Pacific-Banen og Crows Nest
Pass-Banen. — Prov. regeres af en Guvernør
(Løjtnant-Guvernør), et Raad paa 6 Medlemmer
samt en lovgivende Forsamling paa 42
Medlemmer, der vælges paa 4 Aar ved alm. Valgret.
Hovedstaden er Victoria, der ligger paa
Vancouver Island. Til det kanadiske Forbundssenat
sender B. C. 3 og til Forbundets Underhus 7
Medlemmer.
Historie. B. C. kaldtes indtil 1858 New
Caledonia og udgjorde en Del af de Lande, der
var lagt under Hudsonbai Kompagniet.
Vancouver Island var dog allerede 1849 blevet en
egen Kronkoloni. 1866 forenedes Vancouver
Island og B. C. under en egen Kolonialregering,
og 1871 tiltraadte B. C. den kanadiske
Konføderation. B. C. havde i denne Anledning forlangt
Gennemførelse af en transkontinental Jernbane,
og dennes Aabning 1885 er, ved Siden af at
man 1858 fandt Guld i B. C., de Begivenheder,
der har været mest indgribende for B. C.’s
moderne Udvikling. (Litt.: A. G. Brown,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
