- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
28

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Britisk Nord Borneo, britisk Koloni, omfattende den nordlige Del af Borneo - Britisk Ny-Guinea, se Ny-Guinea - Britisk Ostindien, se Indobritiske Rige - Britisk Senegambien, se Gambia - Britisk Somaliland (eng. Somaliland protectorate) udgør de eng. Besiddelser paa Nordsiden af Somali-Halvøen i Østafrika - Britisk Sydafrika omfatter de udstrakte Besiddelser i det sydlige Afrika - Britisk Vestafrika bestaar af Kolonierne Gambia, Sierra Leone, Guldkystkolonien og Nigeria - Britisk Østafrika omfatter ... hele det under britisk Overhøjhed staaende Territorium paa Østsiden af Afrika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kautsjuk for 50844 £. 1910 indgik Skibe med
157605 t. Hovedstad er Sandakan paa
Nordøstkysten, 6000 Indb.
M. V.

Britisk Ny-Guinea [-gi-; eng. -↱gini], se
Ny-Guinea.

Britisk Ostindien, se Indobritiske
Rige
.

Britisk Senegambien, se Gambia.

Britisk Somaliland (eng. Somaliland
protectorate
) udgør de eng. Besiddelser paa
Nordsiden af Somali-Halvøen i Østafrika fra Lahadu
V. f. Zeila til Bandar Ziyada. 176100 km2 med
(1911) 347000 Indb., overvejende
muhammedanske Somalier, Arabere og Gallaer.
Hovedbyerne er Berbera, Zeila og Bulhar, alle
med en Garnison af ind. Polititropper.
Indførselen beløb sig (1912) til 250000 £ og bestaar
væsentlig af Ris, Tekstil, Dadler og Sukker,
medens Udførselen (230000 £) bestaar af Skind,
Huder, Gummi og Kvæg. Mønten er den ind.
Rupie. — B. S. blev 1884 besat af Englænderne,
da Ægypten trak sine Tropper bort under
Mahdi-Oprøret; det administreredes først af
den ind. Regering, men gik 1898 over til det
eng. Udenrigsministerium og 1905 til
Kolonialministeriet. Grænserne ordnedes ved
Overenskomster med Frankrig 1888, Italien 1894 og
Abessinien 1897, hvorved sidstnævnte fik den
sydvestlige Del med Harar. 1899—1904 maatte
Englænderne føre fl. Felttog mod en indfødt
Fyrste Hadschi Muhammed ben Abdullah (»den
gale Mullah«), indtil det lykkedes at drive ham
over paa ital. Territorium. 1910 blev de eng.
Poster i det Indre inddragne, og
Administrationen er nu indskrænket til Kystegnene.
C. A.

Britisk Sydafrika omfatter de udstrakte
Besiddelser i det sydlige Afrika, der administrativt
deles i Den Sydafrikanske Union
(Kapkolonien, Natal, Transvaal og
Oranje-Fristaten), Basutoland, Betschuanaland,
Rhodesia og Swaziland.
C. A.

Britisk Vestafrika bestaar af Kolonierne
Gambia (Colony and Protectorate) i
Senegambien, Sierra Leone (Col. and Prot.)
Guldkystkolonien med Aschanti og
Northern Territories paa
Guinea-Kysten og Nigeria (Col. and Prot.) omkr.
Niger-Floden.
C. A.

Britisk Østafrika omfatter i videste
Forstand hele det under britisk Overhøjhed
staaende Territorium paa Østsiden af Afrika
mellem Tysk Østafrika i S., Italiensk Somaliland,
Abessinien og Anglo-ægyptisk Sudan mod N.
Det deles administrativt i 3 Protektorater:
Øst-Afrika, Uganda (s. d.) og Sansibar (s. d.).

Det Østafrikanske Protektorat
grænser i Ø. til det Indiske Ocean og
Juba-Floden til 6° n. Br., som Nordgrænsen følger
til 35° ø. L.; mod V. begrænses det af Uganda
og Victoria Njansa, mod S. af Tysk Østafrika.
523000 km2 med (1911) 2650000 Indb. Det deles
i 7 Prov., hver styret af en Provincial
Commissioner
, og et Territorium mod N., nemlig
Seyidie (Hovedstad Mombasa), Ukamba (Hovedstad
Nairobi), Tanaland (Hovedstad Lamu),
Jubaland (Hovedstad Kismaju), Kenya (Hovedstad
Fort Hall), Naivasha (Hovedstad Naivasha) og
Nyanza Province (Hovedstad Kisumu) samt
Northern Frontier District med Hovedkvarter i
Marsabit. — Befolkningen bestaar paa Kysten
af Arabere og Suahelier, længere inde i Landet
af forsk. Stammer, der taler Bantusprog, og
enkelte ikke Bantufolk som Masai, Somali,
Galla. Hovedmængden er Hedninger (Pagan),
ved Kysten Muhammedanere; der findes dog
ogsaa talrige kristne Missionssamfund. Den
overvejende Næringsvej er Agerbrug; der
dyrkes i Lavlandene især Majs, Ris, Cassava,
Kokosnødder, Sisalhamp og Kautsjuk; i
Højlandene avles næsten alle den tempererede
Zones Planter, bl. a. megen Hvede og Kaffe. I
de senere Aar har indvandrede Sydafrikanere
anlagt fl. Faare- og Strudsefarme. Handelen
foregaar næsten udelukkende med England, og
Indførselen beløb sig (1912—13) til 1,8 Mill. £,
Udførselen til 1,2 Mill. De gængse Mønter er
den ind. Rupie og Maria Theresia-Daleren.
Hovedhavnen er Mombasa, hvorfra ogsaa
Protektoratets eneste Jernbane fører til Victoria ved
Victoria Njansa-Søen. — Europæernes første
Forbindelse med B. Ø. begynder med Vasco da
Gama, der besøger Mombasa paa sin Rejse til
Indien 1498. Araberne havde paa den Tid
Handelsherredømmet over hele Kysten, hvilket i
lang Tid var Portugiserne en Torn i Øjet; de
grundlagde derfor 1592 et Fort i Mombasa og
gjorde denne Havn til Hovedpladsen for deres
Besiddelser paa Kysten. 1698 blev de imidlertid
forjagede af Imamen af Maskat i Arabien, og i
lange Tider var Maskats Fyrster Herrer over
hele Kystlandet. En af dem, Sejid Said, flyttede
1840 til Sansibar og konsoliderede med kraftig
Haand sin Magt over store Strækninger af
Østafrika. Ved hans Død 1856 skiltes Sansibar fra
Maskat, og Sultanatet Sansibar kom efterhaanden
i livlig Forbindelse med Europæerne. Kort
forinden faar man af Missionærerne Rebmann og
Krapf (1844—45) de første Efterretninger fra
det Indre, og i de flg. Aar blev Egnen
mellem Kysten og de store Søer nærmere kendt
gennem Burton’s, Speke’s, Baker’s, Stanley’s
o. a.’s Rejser. Engelske Interesser vaktes først
ved Indførelsen af en regelmæssig
Dampskibsforbindelse 1872 mellem Indien, Sansibar og
Europa gennem British India Steam Navigation
Comp.
Dette Selskabs Direktør, Will. Makinnon,
indledede Underhandlinger med Sultanen om
Privilegier i hele Kystlandet, men Planen faldt
paa den eng. Regerings Modstand. Da
imidlertid tyske Udsendinge for »Selskabet for Tysk
Kolonisation« sluttede Traktater om
Landafstaaelser med fl. Høvdinge, blev det nødvendigt
ved internationale Aftaler at bestemme
Sultanens virkelige Magtomraade og afgrænse
Englands og Tysklands Interessesfære. Dette skete
ved Overenskomst mellem de to Stater af 29.
Oktbr 1886. Som Grænse mellem begge Sfærer
sattes Floden Umba. 1887 fik det af Makinnon
dannede British East-African association
Forvaltningsrettigheder paa Kystlandet mellem
Umba og Tana. Selskabet omdannedes 1888 til
Imperial British-East African Comp. De følgende
Aar blev dog besværlige for Kompagniet, dels
ved Oprør bl. de Indfødte, dels ved
Stridigheder med Tyskerne, som bl. a. gjorde
Fordring paa Øen Lamu og Sultanatet Vitu. En til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free