Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broch, Ole Jacob, norsk Matematiker, Fysiker, Socialøkonom og Politiker, (1818-1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lektorpost for ham i anvendt Matematik. For at
genvinde sit ved Overanstrengelse nedbrudte
Helbred opholdt han sig de flg. to Aar i
Frankrig, Spanien og paa Madeira og efterfulgte
saa 1850, ved Prof. B. Holmboe’s Død, denne
i hans Lærestol i ren Matematik, i hvilket Fag
han 1858 blev udnævnt til Prof. Foruden ved
Univ. virkede B. 1843—58 som Lærer i
Matematik og Mekanik, først ved Krigsskolen,
senere ved den milit. Højskole, hvor dengang
ogsaa Ingeniørstanden fik sin Uddannelse. Ved sin
Lærervirksomhed gav B. de mat. Studier i
Norge et stærkt Fremstød, hvilket blev af saa
meget større Bet, fordi han som mat. Pædagog i
særlig Grad lod det praktiske Livs Behov ske
Fyldest. Denne Forkærlighed har ogsaa sat
sit Præg paa hans mange Lærebøger i forsk.
mat. Discipliner, ikke mindst den store,
udmærkede »Lehrbuch der Mechanik«
(Berlin 1849—54).
Men endnu større Bet. skulde B.’s praktiske
Anlæg faa for en Række nationalvigtige
Institutioner og Foretagender, ved hvis
Grundlæggelse hans administrative Talent og mangesidige
Indsigt i fortrinlig Grad gjorde sig gældende.
Tallet paa de offentlige og private Hverv, der
betroedes ham, var overordentligt, og kan her
ikke alle opregnes. Allerede 1850 blev han
Medlem af Tilsynskomiteen for de private
Forsørgelsesselskaber, 1850 Medlem af Bestyrelsen for
Rigets alm. »Enkekasse«, hvis Tariffer og
reformerede Plan væsentlig var hans Værk, 1874
blev han Direktør for den efter hans Initiativ
oprettede »Norsk Livrente- og
Kapitalforsikrings-Anstalt«. I det hele skylder norsk
Forsikringsvæsen ham mere end nogen anden
enkelt Mand. En ledende Kraft var B. ogsaa paa
Bankvæsenets Omraade. 1852 blev han af
Stortinget indvalgt i »Den norske Hypotekbank«’s
Direktion, og fra 1859 var han en Aarrække
administrerende Direktør for den 1857 oprettede
»Norske Kreditbank«. Megen Opmærksomhed og
et altid paaskyndende Arbejde viede han
Landets Kommunikationsvæsen og Indførelsen af
det metriske System for Mønt, Maal og Vægt.
Fremfor nogen var det hans Fortjeneste, at
Norge 1875 fik metrisk Maal og Vægt og 1877
Guldmøntfod. Han repræsenterede Norge, fl.
Gange ogsaa Sverige, ved de internationale
Møntkonferencer i Paris 1867, 76 og 81,
Kongressen ang. Unifikation af Vægt, Maal og Mønt
i Paris 1878. Som Verden over anerkendt
Autoritet paa dette Omraade blev han 1879
Direktør for det internationale Bureau for Maal
og Vægt i Sèvres. I denne ærefulde Stilling fik
han ikke blot i administrativ Henseende
betydningsfulde, praktisk-videnskabelige og tekniske
Opgaver at løse, men ogsaa en kærkommen
Anledning til at virke for en Yndlingsidé: det
metriske Systems Almindeliggørelse. Ved Siden
af denne faste Stilling i Sèvres havde han oftere
Hverv af repræsentativ ell. diplomatisk Art,
deltog saaledes 1879 efter den fr. Regerings
Anmodning i Granskningen af de Spørgsmaal,
som det fr. Panamakanalprojekt bragte paa
Dagsordenen; han mødte som Norges og
Sveriges Delegerede ved den internationale
diplomatiske Konference i Paris 1880, var 1881—82
Norges Forhandlingsmand ved Afslutningen af
en ny Handelstraktat med Frankrig,
medvirkede 1883 ved den internationale Kongres i
Paris for Industriens Retsværn, 1884 i
Konferencen om de elektriske Enheder, og var ved
sin Død udnævnt til Norges Generalkommissær
ved Verdensudstillingen 1889.
B.’s Virksomhedstrang og Arbejdsevne var dog
ikke udtømt ved hans Deltagelse i de
forannævnte Hverv. Hans Interesse for det
offentlige Liv fik desuden Afløb i en udstrakt
Deltagelse i den hjemlige Politik. Allerede 1857
fik han Sæde i Kria Kommunestyre, hvor hans
Virksomhed fik varig Bet., navnlig derved, at
han fik Byens Finansforvaltning omlagt i et
rationelt Spor. 1859—69 var han en af Kria’s.
Repræsentanter i Stortinget, hvor han øvede
megen Indflydelse, til Trods for, at han stod de
partipolitiske Machinationer fjernt. 8. Marts
1869—28. Maj 1872 var han Statsraad og Chef
for Marine- og Postdepartementet. Venstres gl.
Krav paa Indførelse af Parlamentarismen ved
Statsraadernes Adgang til Stortingets
Forhandlinger havde hans Sympati, og da denne
Reform 1872 nægtedes kgl. Sanktion, traadte han
ud af Regeringen. Han stod uden for det
offentlige Liv, indtil den lange
Forfatningskonflikt, der naaede sit Højdepunkt i
Rigsretskrisen 1883—84, truede med at frembringe
revolutionære Tilstande i Landet. Da det
højkonservative »April-Ministerium« C. H.
Schweigaard 5. Juni 1884 havde indgivet sin Afsked
hjemkaldtes B. fra Paris, opfordret til at danne
en ny (»Overgangs«-)Regering af moderate
Venstremænd og at forhandle herom paa
Kongemagtens Vegne med Joh. Sverdrup paa
Stortingsflertallets Vegne. Skønt dette antog det af
B. foreslaaede Kompromis, mislykkedes hans
Mission som Følge af det intransigente Højres
Modstand mod, hvad de ansaa for en
Kapitulation, hvorfor B. raadede Kongen til at
henvende sig til Joh. Sverdrup som den rette Mand
til Knudens Løsning, idet han 22. Juni
nedlagde sit Mandat som Forhandler og vendte
tilbage til Paris. B. havde dermed definitivt
sagt Politikken Farvel, Resten af sit Liv viede
han sine videnskabelige Undersøgelser ved det
internationale metriske Bureau og
Udarbejdelsen af sine personalhistorisk-politiske
Optegnelser fra 1870- og 80’erne, bestemte til at
gøres tilgængelige (i Rigsarkivet) fra 1914.
Som Forf. udfoldede B. en ligesaa omfangsrig
som mangesidig Produktivitet. Foruden de
mange, ved Norges Skoler og Universitet længe
stærkt benyttede Lærebøger i Matematik og
Fysik, en stor Mængde Indberetninger og
Indstillinger med motiverede Lovforslag samt
videnskabelige og populære Afhandlinger i
Tidsskrifter paa forskellige Sprog skrev han de, navnlig
paa Udlandet beregnede, udmærkede
statistisk-demografiske Haandbøger »Kongeriget Norge og
det norske Folk, dets sociale Forhold,
Sundhedstilstand, Næringsveje, Redningsvæsen,
Samfærdselsmidler og Økonomi« (paa Norsk og Fransk,
Kria 1871) og Le Royaume de Norvège et le
Peuple Norvégien. Rapport à l’Exposition
universelle de 1878 à Paris (Kria 1878).
Testamentarisk skænkede B. en Del af sin Formue (c.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
