Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brockenhuus, gl. dansk Adelsslægt - Brockenhuus, Frans, dansk Rigsmarsk (1518-69) - Brockenspøgelse. Paa en Bjergtop kan det hænde, at man faar sin egen Skygge at se paa forbidrivende Taagemasser - Brockhaus, Friedrich Arnold, Grundlæggeren af en af de største Bogforretninger i Tyskland, (1772-1823)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekendt for sit lange Fangenskab (1580—1607) paa
Dragsholm. Hans Søn, Claus B. til Broholm
(d. 1646), var Landsdommer i Fyn, dennes Søn,
Peder B. til Nordskov, faldt 1676 som
Ryttermajor i Slaget ved Lund, og med sidstnævntes
Søn, Oberstløjtnant Claus B., uddøde ogsaa
denne Linie.
H.-L.
Brockenhuus, Frans, dansk Rigsmarsk
(1518—69), kom 18 Aar gl i Tjeneste hos Kong
Christian III, som fattede stor Tillid til ham
og faa Aar efter betroede ham en Sendelse til
Frankrig. Faderen havde egl. bestemt ham for
den gejstlige Stand; men da Reformationen
afskaffede alle de høje, vellønnede Kirkeembeder,
opgav han dette, og 24 Aar gl blev B.
Lensmand paa Hindsgavl Slot. 3 Aar efter byttede
han dette Len med det langt betydeligere
Nyborg Len, og omtr. samtidig giftede han sig med
Jomfru Anna Tinhus, som bragte ham Gaarden
Egeskov i Medgift. B. sad i 17 Aar som
Lensmand paa Nyborg og viste sig som en duelig
og retfærdig Embedsmand. Ved Køb og
Mageskifte øgede han sit Gods, saaledes at han 1554
var rig nok til at bygge den skønne Borg paa
Egeskov, som endnu staar. Sin egl. Berømmelse
hentede B. dog i den nordiske Syvaarskrig som
Daniel Rantzau’s trofaste Vaabenbroder. 1564
kæmpede han paa Søen under Herluf Trolle
som Høvedsmand paa Skibet »Solen«; men
Aaret efter fik han Overanførselen over Fodfolket
og førte det i det blodige Slag paa Axtorna
Hede. Hans sejge Udholdenhed i Kampen mod
den dobbelt overlegne Fjende skaffede sammen
med Daniel Rantzau’s glimrende Rytterangreb
de Danske Sejren. Aaret efter fangede han paa
et Spejderridt to sv. Hærførere, Charles de
Mornay og Jakob Hästesko. 1567 indlagde han sig
stor Fortjeneste ved at undsætte Akershus, som
var belejret af Svenskerne, og drive dem ud af
Norge. For det berømmelige østergötlandske
Tog deler B. Æren med Daniel Rantzau; begges
Navne findes ogsaa paa den Medaille, som blev
præget til Minde om Toget. Det taler i høj
Grad til Ære for B., at han, der var Rigsmarsk
og en af Landets rigeste og mest ansete
Adelsmænd, dog fandt sig i at lade Daniel Rantzau
faa Overanførslen og uden Skinsyge stod ham
troligt bi ved alle hans forvovne Bedrifter.
Særlig havde B. Æren for, at det farefulde
Tilbagetog fra Østergötland forløb saa vel. Det var
ham, som, da selv Daniel Rantzau vilde vende
om, skræmmet af Vejens Vanskeligheder,
bestemt holdt paa, at Hæren burde vedblive sin
March, og derved frelste den. 1569 drog de to
Vaabenbrødre for Varberg for at tage Slottet
tilbage. 31. Oktbr red B. ud for at se til sine
Knægte, som arbejdede i Løbegravene. Her blev
han ramt af en Kugle i Benet. Saaret blev han
bragt til Halmstad, hvor han udaandede 14.
Novbr, 3 Dage efter at Daniel Rantzau havde
fundet Heltedøden. De to Hærføreres Lig blev
sammen førte til Kbhvn, hvor Univ. holdt
Sørgefest over B. Hans Lig blev senere bisat i
Kværndrup Kirke nær Egeskov.
A. L.
Brockenspøgelse. Staar man paa en
Bjergtop og vender Ryggen mod Solen, kan det
hænde, at man faar sin egen Skygge at se paa
forbidrivende Taagemasser. Skønt Skyggen ikke er
større end Personen, der kaster den, synes
den kæmpemæssig, fordi man under de uvante
Forhold uvilkaarlig antager Afstanden til
Skyggen for meget større, end den er. Den Glorie,
man ser om Skyggens Hoved, skyldes Lysets
Tilbagekastning fra Taagedraaberne; Farverne
i Glorien er et Bøjningsfænomen.
Navnet hidrører fra Bjerget Brocken, fra hvis
fri, taagerige Top man ofte har Lejlighed til at
se Fænomenet.
K. S. K.
Brockhaus, Friedrich Arnold,
Grundlæggeren af en af de største Bogforretninger i
Tyskland, f. 4. Maj 1772 i Dortmund, d. 20.
Aug. 1823 i Leipzig. 1805 oprettede han i
Amsterdam under Firma Rohloff & Co. en tysk
Forlags- og Sortimentsforretning, men allerede
5 Aar efter flyttede han, p. Gr. a. de uheldige
Tidsforhold under Hollands Forening med
Frankrig, til Tyskland og nedsatte sig 1811 i
Altenburg. Fra 1814 antog han Firmanavnet F. A.
B. B.’s Hovedbedrift i Boghandelens Tjeneste
blev Udgivelsen af det Löbel’ske
Konversationsleksikon, som han 1808 havde tilkøbt sig paa
Leipzig-Messen. Det var begyndt at udkomme
1796 under Redaktion af Dr. Löbel og Dr.
Francke, men naaede ikke længere end til
Bogstavet S., da B. overtog det. Dette Leksikon,
der 1914 foreligger i 14. Udg. (17 Bd), ofrede
B. al sin Kraft og Energi, og det dannede
Grundlaget for hele hans og Sønnernes store
omfattende Forlagsvirksomhed. 1818 flyttede B. til
Leipzig, hvor han s. A. oprettede et
Bogtrykkeri. B.’s Frisind og frisindede Forlag skaffede
ham mange Ærgrelser. Saaledes anvendte den
preuss. Regering 1821 den strenge Recensurlov
paa hele hans Forlag, hvorved særlig
Leksikonet led en Del Afbræk. Allerede i Holland
havde B. skabt et større Forlag. Han udgav der bl.
a. hollandske Litteraturblade »De Ster« og
»Amsterdamsch Avand-Journal«, som begge blev
beslaglagte, endvidere vidensk. Bøger og Bøger af
æstetisk Indhold (Baggesen og Oehlenschläger).
I Tyskland forlagde han »Das Taschenbuch«,
»Urania« (fra 1810), »Die Deutsche Blätter«
(1813—16), »Zeitgenossen« (fra 1816), Oken’s
»Isis« (fra 1817), »Hermes« ell. »Kritisches
Jahrbuch d. Litteratur« (fra 1819), »Litterarisches
Konversationsblatt« (fra 1820) m. fl. Efter hans
Død overtog Sønnerne Friedrich og
Heinrich Forretningen, den første (der dog
allerede 1849 udtraadte af Firmaet) som Leder af
Bogtrykkeriet, den sidstnævnte som Leder af
Forlaget. Heinrich (1804—74) erhvervede sig
ved utrætteligt Selvstudium og ved sine mange
Rejser en omfattende Viden og
Verdenskundskab. 1842—48 var han Medlem af det andet
sachsiske Kammer, 1858 kreeredes han ved
Jena-Univ.’s 300-Aars Jubilæum til Æresdoktor.
Med stor Dygtighed og Intelligens ledede han
Forretningen i over 50 Aar, inden for hvilken
Periode Forlaget tog et uhyre Opsving. 1827
købte han den Gräf’ske Kommissionsforretning,
og 1837 oprettedes en Boghandel for tysk og
fremmed Litt. under Firma B. og Avenarius i
Leipzig og Paris, som dog fra 1856 kun føres
under Navn af F. A. Brockhaus’ Sortiment og
Antikvariat. 1854—56 udkom et mindre
Konversationsleksikon i 4 Bd (5. Opl. 1914 i to Bd).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
