Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broderi udføres med Naal og Traad som Haandarbejde ell. paa Maskine - Broder Jonathan, Øgenavn paa det nordamerikanske Folk. - Broderkredsen paa Havet, se Sømandsmission. - Broderlod kaldtes den større Arvelod, en Søn efter ældre skandinavisk Ret modtog i Forhold til Datter - Brodersen, Abraham, se Baad. - Brodersilke, en særlig Slags Silke, der tvindes af Raasilke med meget ringe Snoning - Broderskaber, religiøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helt fik Overtaget over Snore-B. og
Gennemdragning. Kongen selv ødslede i den Grad med
Guld-B., at f. Eks. 6 Perlestikkere havde
Arbejde i 2 Maaneder paa hans Køllert og Hoser
af Fløjl. Under de efterfølgende Konger tiltog
Overdaadigheden med Guld-B. stadig, særlig
blev der sat Pris paa Guld-B. en relief med
ivirkede Perler og Ædelstene. Fra Slutn. af 17.
Aarh. var Guld-B. fra at være en relief gaaet
over til at blive mere og mere fladt; det syedes
ofte sammen med kulørte Silke-B., og de ægte
Perler og Ædelstene blev fortrængte af
Pailletter; men hvad B. tabte i Kvalitet, det vandt
det i Kvantitet. Christian V’s Kalot, som
opbevares paa Rosenborg, gør saaledes næsten
Indtryk af at være Guldsmedearbejde. Denne
Overlæsselse af Guld-B. vedvarer lige indtil
Revolutionstiden med dens Omvæltninger paa alle
Omraader.
Ved Siden af Guld-B. havde man selvfølgelig
ogsaa andre B. Middelalderens Mode med at
smykke Duge etc. med B. holdt sig længe. Paa
Dragsholm fandtes f. Eks. 1536 »17 smaa og
store silkesyede Duge og 1 lang, blaasyet«.
Adelens Damer havde levende Interesse for al Slags
B., deriblandt for et hvidt B., der meget ligner
den senere Hedebosyning. I Klostrene oplærtes
de unge Adelsfrøkener i at »gøre Heden Søm i
Render og fly det baade med aabne Gange og
andre Render imellem«. Dette B. anvendtes
meget til Kraver og Lommetørklæder, hvilke
sidste blev udsyede med en saadan Pragt, at
Dronning Sofie 1589 betalte 25 Daler for et
Lommetørklæde Som Eks. paa 17. Aarh.’s Mode
kan anføres, at Leonora Christine, medens hun
var paa Maribo Kloster, broderede ivrigt med
Silke. Bl. hendes Arbejder kan nævnes
Blomsterstykker med Silke og Sølvtraad, et
Bordtæppe, broderet med Floksilke i »ny aff mig
optenchte Flammer«, samt et Billede af Kong
Christian og et af Maribo Kloster. Moden med
Kannevas-B. naaede ogsaa til Danmark, og
mange Stolebetræk og Skærme, broderede
hermed, findes endnu omkring paa de gamle
Herregaarde.
Af B., der særlig har hørt hjemme bl. Almuen,
skal nævnes: Hvidsøm, Huenakker,
Amagertørklæder og Navneklude samt Bonde-B. fra
Slutn. af 18. Aarh. til henimod Midten af 19.
Aarh. Disse er som Regel syede paa tykt uldent,
blaat Tøj med forsk. farvet Uldgarn; dog findes
der ogsaa B. af denne Slags syede paa rødt ell.
grønligt Uldstof. Om de forsk. Slags B., se
disse Art. (Litt.: Troels-Lund, »Dagligt
Liv i Norden i 16. Aarh.«, Artikler i
»Kunsthistorisk Tidsskrift«, »Dansk Magasin« og
»Danske Samlinger«).
R. H.
Broder Jonathan, Øgenavn paa det
nordamerikanske Folk.
Broderkredsen paa Havet, se
Sømandsmission.
Broderlod kaldtes den større Arvelod, en Søn
efter ældre skandinavisk Ret modtog i Forhold
til Datter. Efter gl dansk, norsk, svensk og
slesvigsk Ret gjaldt nemlig den Hovedregel, at
Mand tog dobbelt Lod mod Kvinde, jfr D. L.
5—2—29. I Sverige hævedes denne Regel ved
Frd. 19. Maj 1845. I Norge blev lige Arveret for
Søn og Datter indført ved L. om Arv af 31.
Juli 1854. I Danmark indskrænkedes først ved
Arveloven 21. Maj 1845 § 2 Bestemmelsen om
dobbelt Lod for Broder til at gælde, hvor Arv
deltes mellem Arveladerens Afkom, dog
saaledes, at det stod Forældrene frit for ved Test.
at tillægge Datter lige Lod med Søn ell. dog
paa anden Maade forøge den hende
tilkommende Lod, kun at den ikke blev højere end
B.; derefter ophævedes den ganske ved L. 29.
Decbr 1857, der bestemte, at Mand og Kvinde
for Fremtiden ogsaa i den nedstigende Linie
skulde gaa lige i Arv. Arveloven 1845 § 15
tillagde imidlertid ogsaa Ægtefællen, der arver
sammen med den Afdødes Afkom, en B., og da
denne Bestemmelse ikke kan anses for berørt
ved den senere Lovgivning, beregnes denne
specielle B. for saa vidt vedblivende, som om
der endnu var Forskel mellem Børnenes
Arvelodder.
K. B.
Brodersen, Abraham, se Baad.
Brodersilke, en særlig Slags Silke, der, for
at den ved Syningen skal kunne dække saa stor
en Flade som muligt, tvindes af Raasilke med
meget ringe Snoning (2,5 Snoninger paa 1 cm),
saa at den ved Brugen let mister noget af sin
Sammenhæng og lægger sig fladt ud over Tøjet.
K. M.
Broderskaber, religiøse. I Middelalderen
indgik Domkapitler og Klostre ofte B., hvorved
de gensidig forpligtede sig til Bøn for
hverandres Medlemmer. Men desuden dannede man
sluttede B., der optraadte som Korporationer.
Disse fraternitates omfattede fra Beg. mest
Præster (se Kalander), snart dog ogsaa
Lægfolk af begge Køn og blev en Slags religiøse
Gilder, hvis Medlemmer forpligtede sig til at
højtideligholde visse Fester, deltage i afdøde
Brødres og Søstres Jordefærd og bidrage til
Messer for dem. De egl. Gilder (s. d.) laante
adskilligt fra de religiøse B.’s Ordning. I det
Haandskrift, som rummer »Kong Valdemars
Jordebog«, opregnes Medlemmerne af et B., der
bestod af Kongen og en Del Stormænd. I det
hele trivedes den Slags Sammenslutninger i
Middelalderen, skønt Kirken ofte saa skævt til
dem. I den senere Middelalder blev Kirken
imidlertid selv ivrig for at danne en ny Slags B.,
rigtignok af helt anden Art, nemlig sluttede
Samfund, der, uden at underkaste sig
Munkeregel og Klostertugt, dog havde munkeagtigt
Præg, stod under kirkeligt Opsyn og paatog sig
Andagtsøvelser ud over den alm. Kristenpligt,
endvidere Sygepleje ell. andre gode Gerninger,
undertiden af meget speciel Art, saaledes
Brobyggerbrødrene. Ofte var (og er) disse
B. knyttede til Munkeordener. Stor Bet. har
Rosenkrans-B. faaet; det første B. af
denne Art blev stiftet 1475 af Dominikaneren
Jakob Sprenger, og Paverne skænkede dette og
senere Rosenskrans-B. rigelig Aflad. B. til
Jomfru Maria’s, Anna’s o. a. Helgeners Ære
spillede ogsaa i Slutn. af Middelalderen en stor
Rolle i det kirkelige og folkelige Liv, og i
nyere Tid er B.’s Bet. i den kat. Kirke ingenlunde
formindsket. Som Rosenkrans-B. var knyttede
til Domikanerne, og Skapulér-B., der
bærer et lille Skapulér (s. d.), sluttede sig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
