Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu kun sjældent bruges, ell. ved Bolte og
Laaseklodser, der lægges ind mellem de
to Tømmerstykker og skæres noget ned i dem
begge, saaledes at der dog bliver et
Luft-Mellemrum tilbage. En tredie Metode er den af
Laves angivne, hvorefter de to Bjælker
spændes fast sammen ved Enderne og derpaa
tvinges ud fra hinanden paa Midten ved Indlæg af
Klodser; den sammensatte Bjælke bliver
bueformet, højest paa Midten. Endelig kan man
forsyne Bjælkerne med en Armering (s. d.),
hvilket danner Overgangen til den flg. Gruppe.
c) Hænge- og Sprængeværker.
Hængeværket stilles oven paa Bjælken (Fig. 3), og
Skraastivernes Sidetryk optages af Bjælken;
Sprængeværket anbringes nedenunder, saa
Stiverne støtter mod Pillen ell. Aaget og herfra
løber skraat op til Undersiden af Bjælken. Fig.
3 fremstiller et Hængeværk, der understøtter
Bjælken i to Mellempunkter; ved mere
komplicerede Former, navnlig med Sprængeværker,
er man naaet til Spændvidder paa 40—50 m.
Har man ikke tilstrækkelig disponibel Højde
under Bjælken, kan man anvende et
Hænge-Sprængeværk, hvor en Del af Stiverne
ligger under Brobanen og stemmer mod
Pillerne, medens deres øverste Ende træder frem
over Brobanen og bærer Hængesøjler (Fig. 4).
Skal man skaffe mange Understøtningspunkter
til Veje paa en af disse Maader, har man ofte
foretrukket et Buehænge- ell.
Buesprængeværk (ogsaa her kan de to Principper
kombineres). Buerne kan dannes af
sammenboltede Planker (Philibert de l’Orme’s
Buer har Plankerne paa Højkant, Emy’s paa
Fladen) ell. af krumme Bjælker. Til meget store
Spændvidder har man anvendt Gitterbuer,
byggede paa lgn. Maade som de ndf. omtalte
Gitterbjælker. Alle disse mere komplicerede
Træbroer holder sig sjældent godt p. Gr. a. de
mange Samlinger, hvor Fugtighed let holdes
tilbage. For at forlænge Varigheden har man
undertiden forsynet B. med et Tag til Beskyttelse
mod Vejrliget (se Fig. 4); dette gælder ogsaa
den flg. Gruppe af Træbroer.
d) Gitterbjælker af Træ er først
anvendte i Amerika, hvor der har udviklet sig en
Mængde forsk. Systemer; i Europa bruges
enkelte af dem, navnlig Howe’s, en Del som
Interimsbroer, i Monteringsstilladser for
Jernbroer o. s. v. I Howe’s Bjælke (Fig. 5) dannes
Hoved og Fod alm. hver af tre Stykker
Tømmer, der ligger ved Siden af hverandre,
Gitteret af Hoved- og Kontradiagonaler af
Træ og af lodrette Jernbolte. Af de
andre Konstruktioner af Gitterbjælker skal
nævnes: Town, der bygger Dragerne alene af
Planker, og Burr, Thayer, Brown, hvis
Konstruktioner alle gaar ud paa en Forening af
en Gitterbjælke og en Bue.
Ang. Træbroernes Understøtninger
(Piller) skal endnu flg. bemærkes: Hvis man
ikke vil gaa til de kostbare Stenpiller, og Højden
er saa stor, at et simpelt Aag af nedrammede
Pæle ikke er tilstrækkeligt, anvendes
Dobbeltaag, der kan bygges i to ell. fl. Etager
(Gittertaarne af Træ). En videre Udvikling af denne
Konstruktion betegner de ovf. nævnte amer.
Træ-Jernbane-Viadukter (trestle works),
saaledes som de ofte er byggede og endnu bygges
i St f. Jorddæmninger; der bruges her ganske
smaa Spændvidder, saa de høje Træaag kan
afstives mod hinanden, hvorved disse ofte
milelange Viadukter faar Udseende af en
sammenhængende Konstruktion uden bestemt
Adskillelse mellem Piller og Overbygning. Varigheden
er ikke stor, og de erstattes efterhaanden med
Jernkonstruktioner ell. Jorddæmninger. Til
Beskyttelse for Mellemaagene for B. over Vandløb
med Isdrift maa der anbringes Isbrækkere,
der f. Eks. kan bestaa af en temmelig skraat
rammet Pæl, understøttet af fl. lodrette Pæle og
forsynet med Jernbeslag, ell. af Pæleknipper,
ofte saaledes, at Pælene danner Indfatning for
en Stenkastning for at forøge Stabiliteten.
Af Træbroer med store Spændvidder skal flg.
nævnes (de fleste af dem eksisterer ikke mere):
| Spændvidde i m | ||
| B. over Limmat ved Wettingen | 118,88 | (Sprængeværk). |
| B. over Schuylkill ved Philadelphia | c. 103 | (Gitterbue med retlinet Overdel). |
| B. ved Bamberg (Bayern) | 67,76 | (Buesprængeværk). |
| B. over Msta (Petrograd—Moskva-Banen) | 62,5 | (Howe). |
| B. over Mill-creek (Nordamerika) | 61,2 | (Burr). |
| Kaskadebroen for Eriebanen (Nordamerika) | 53,35 | (Buesprængeværk). |
 |
| Fig. 2. Fortanding. |
|
| Fig. 3. Hænge-Sprængeværk. |
|
| Fig. 4. Træbro (Hænge-Sprængeværk) med Tag. |
|
| Fig. 5. Howe’s Bjælke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
