Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 50 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pillerne. Endepillerne skal modstaa
baade Hvælvingens Sidetryk og Trykket fra den
bagved liggende Jord. De konstrueres enten med
de samme Former som Beklædningsmure (s. d.),
ell. man behandler dem som en Fortsættelse af
Hvælvingen (culées perdues). Hertil slutter
Fløjene sig; de kan være Parallelfløje
ɔ: førte parallelt med B.’s Midtlinie, ell.
Vinkelfløje, der danner større ell. mindre
Vinkler med denne og faar aftagende Højde, saa
Dækstenen ligger i Jordskraaningens Plan;
ogsaa krumme Fløje af forsk. Former
forekommer. Mellempillerne skal optage
Trykkene fra de to tilstødende Hvælvinger, og deres
Styrke maa derfor bestemmes efter den største
Differens mellem disse Sidetryk ved uensartet
Belastning paa Hvælvingerne. Staar Pillerne i
Vandløb, maa de forsynes med halvrunde ell.
spidse Tilsætninger for Enderne for at bevirke i
mindre Stuvning af Vandet og gøre dem bedre
i Stand til at modstaa Isdrift.

Til Slut anføres en Række Sten- og Beton-B.
med de f. T. største Spændvidder ell. Højder.
Man vil bemærke, at alle de første, paa een nær,
er byggede i dette Aarh.

Murede B.	Spændvidde i m	bygget
Syratal-B., Plauen, Sachsen	90,0	1903—05
Isonzo-B. ved Solcano (Fig. 6)	85,0	1903—04
Petrustal-B., Luxemburg	84,6	1900—03
Valsérine-B., Frankrig	80,3	1909
Adda-B. ved Morbegno	70,0	1902—03
Cabin-John-B. ved Washington	67,1	1860—62
Beton-B.
B. over Spokane-Floden i Spokane, Washington	85,6	1909—11
B. over Rocky-Floden ved Cleveland, Ohio	85,4	1908—10
Walnut-Lane-B., Philadelphia	71,0	1906—07
Wallstrasse-B. i Ulm	65,4	1905

	Største Højde
Spoleto-Akvædukten, Perugia, 13. Aarh	90	m
Bomfica-Akvædukten ved Lissabon	85	-
Roquefavour-Akvædukten i Frankrig, c. 1840—50	81	-
Göltzschtal-Viadukten (Sachsen), 1846	80,4	-

Jernbeton-B. Medens uarmeret Beton (ell.
Murværk) ikke kan modstaa Trækspændinger af
nogen Bet. og derfor kun kan anvendes til
bærende Konstruktioner i Form af Buer
(Hvælvinger), men ikke som Bjælker, har man i
Jernbetonen (s. d.), et Materiale, der i sig forener
mange af de værdifuldeste
Konstruktionsmateriale-Egenskaber hos baade Træ ell. Jern og
Sten, og som derfor i Brobygningen kan benyttes
paa omtr. alle de samme Maader som disse,
altsaa navnlig baade til Bjælkebroer og Buebroer.

Bjælkebroer. Ganske smaa Aabninger
kan overdækkes med Jernbetonplader; man gaar
undertiden op med Pladetykkelsen til 35—40
cm og kan maaske komme igennem hermed for
Vej- og Gadebroer op til 4—5 m. Herhen hører
ogsaa den i de senere Aar overordentlig alm.
Konstruktion for Jernbanebroer op til c. 10 m,
bestaaende af forholdsvis tæt liggende valsede
I-Bjælker (i 50—75 cm Afstand), helt indstøbte
i Beton. — Ellers anvender man, naar
Konstruktionshøjden er tilstrækkelig, ligesom ved
den simple Træbro en Række Bjælker af
rektangulært Tværsnit under Brobanen, og derover
en Jernbetonplade som Bæredæk, støbt i eet
med og tillige virkende som en Del af
Bjælkerne. Fig. 7 viser det halve Tværsnit af en
saadan B. Oven paa den nævnte Jernbetonplade
lægges saa Sliddækket (Makadamisering,
Brolægning, Asfalt e. l.). Bjælkerne kan hvile løst
paa Pillerne ell. være støbte i eet med dem;
i sidste Tilfælde faas med een Aabning en
saakaldt Portalbro. Ved flere Aabninger kan
Bjælkerne være adskilte eller kontinuerlige,
og man har endog ligesom ved Jernbroer
anvendt Gerberdragere (s. ndf.). Endepillerne
bygges gerne af Beton ell. Jernbeton med lgn.
Former som alm. Beklædningsmure; om Fløjene, se
under Stenbroer. Mellempillerne kan
holdes mere massive, ell. de kan dannes af enkelte
fritstaaende Søjler ell. endelig fremtræde som
Efterligninger al Træ-Aag (se I. Fig. 8), maaske
endog med nedrammede Jernbetonpæle. I Alm.
støbes Bjælkerne paa Stedet, men man har
ogsaa anvendt i Forvejen støbte Bjælker af forsk.
Systemer, f. Eks. Visintini (Gitterbjælker),
Siegwart (rørformede) o. fl. — Naar
Højden ikke tillader at lægge Bjælkerne neden
under Brobanen, maa man langs hver Side af
B. anbringe en Drager, der rager op over
Brobanen, og understøtte denne ved Tværbjælker
og sekundære Længdedragere; Trottoirerne
lægges da, saa vidt muligt, uden for
Hoveddragerne paa Konsoller i Tværbjælkernes Forlængelse.
Hoveddragerne kan enten være massive, med
rektangulært Tværsnit, maaske dog baade for
Udseendets og Økonomiens Skyld med
udsparede Nicher i Kroppen, ell. med
Gennembrydninger i Kroppen
(Vierendeel-Dragere, se Fig. 9) ell. endelig Gitterdragere
(Considère, Visintini). — Normalt naar
man ikke højere end til c. 25 m Spændvidde
med Bjælkebroer; i et enkelt Tilfælde er man
gaaet til 40 m for en Vejbro med
Vierendeel-Dragere og til 56 m for en let Gangbro,
ligeledes med Vierendeel-Bjælker (Passerelle
de la Louvière, Belgien).

Buebroer af Jernbeton kan, hvad
Udseende og Konstruktion angaar, behandles
enten ganske som en muret Hvælvbro (med helt
gennemgaaende Hvælving, Frontmure,
Jord-Paafyldning mellem Hvælving og Brobane o. s.
v., altsaa massivt virkende) ell. som en
Jernbuebro (med et Antal enkelte Buer, indbyrdes
afstivede og bærende Brobanen ovenover,
støttet paa Søjler, der staar paa Buerne, ell.
ophængt nedenunder disse), ell. man kan give dem
en hvilken som helst mellem disse Yderpunkter

Fig. 7. Tværsnit af en Jernbeton-Bjælkebro.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>