Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 53 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K-Gitter og »sammensatte« Gittere. Et af de
simpleste af disse ses i Fig. 13; det kan tænkes
sammensat af to simple V-Gittere. I. Fig. 14 viser
Masnedsund-B., som har to faste Fag over
62,14 m’s Aabninger, medens der midtvejs findes
en Svingbro med to Gennemsejlingsaabninger
paa 18,83 m. Dragerne over de faste Fag er
Parallelgitterdragere, hvis Gitter kan tænkes
dannet ved Kombination af fire Warren-Gitre
med indskudte, overkomplette Vertikaler.
Limfjords-B. ved Aalborg har meget nær samme
Vidde af Aabningerne og samme Udseende af
Dragerne. Tidligere anvendtes Paralleldragere
op til langt større Længder end nu; den
største var Ohio-B. for
Cincinnati-Southern R. R. ved Cincinnati (158,8 m), i sin
Tid den største naaede Spændvidde.

Ved Krumlinede Gitterdragere
er hyppigst kun den ene (Fig. 15), sjældnere
begge Flanger krumme (polygonale, med Knæk
i Knudepunkterne). Disse Dragerformer er
tidligere end Paralleldragerne naaede frem til
teoretisk rigtige Former, hvilket maa tilskrives den
helt forsk. hist. Udvikling. Den første større,
herhenhørende B. er den af Brunel 1854—59
byggede Saltash-B. over Tamar ved
Plymouth (135 m); fl. mindre var dog gaaede forud.
Af de forsk., nu brugelige Former skal nævnes:
Parabeldragere, hyppigst med lige
Underdel, parabolsk Overdel, undertiden ogsaa
omvendt. Et Eksempel ses i I. Fig. 14,
Masnedsundbroen, hvor Svingbroens Dragere har
parabelformet Overdel. Vistnok den største
Aabning, overdækket med egentlige Parabeldragere,
findes i Elbbroen ved Riesa (100 m). Dernæst de
saakaldte afkortede Parabeldragere
(Halvparabeldragere), som man kommer til ved
at tænke sig de spidse Ender af en
Parabeldrager bortskaarne (Fig. 15). Som ovf. nævnt, er
det denne Dragerform, der anvendes ved de
større Spændvidder; nogle af de største
eksisterende er: Municipal-Bridge over
Mississippi i St Louis (3 Aabninger à 204,9, 206,3,
204,9 m), Delaware-B. for Pennsylvania R. R.
ved Philadelphia (165 m), tre Broer over Volga
ved Kasan, Simbirsk og Uweki (alle
158 m), B. over Lech ved Kuilenburg (150
m) o. fl. II. Fig. 16 viser B. over Minnesund
ved Vormens Udløb i Mjøsen for Eidsvold-Hamar
Banen (største Aabning 63 m, Totallængde 368,3
m). — Af mere specielle og nu sjældnere
anvendte Dragere skal nævnes:
Schwedlerdragerne, opkaldte efter Opfinderen, med
lige Underdel, medens Overdelens Form er
hyperbolsk (herved opnaas, at Diagonalerne ikke
kan faa Trykspændinger) undtagen nærmest
Midten, hvor den er retlinet og parallel med
Underdelen. Drageren, der er meget uskøn,
er anvendt ved en Del mindre B. i
Nordtyskland, men aldrig ved meget store B.
Paulidrageren har baade krummet Over- og
Underdel, og Krumningen er nærmere
bestemt saaledes, at Maksimalspændingen i
Hoved og Fod er konstant; siden 1857 er der
bygget en Del Broer med disse Dragere,
saaledes Jernbanebroen over Rhinen ved
Mainz (101,29 m) og bl. a. B. over
Sarpfossen ved Sarpsborg (største Aabning
52,7 m); men den anvendes ikke mere.
Endvidere har man i enkelte Tilfælde anvendt
Ellipseform (den nye Weichselbro ved
Dirschau, 129 m), Cirkel-, 3. Grads
Parabelform o. fl. og endelig Trapezdrageren;
denne sidstes Overdel er sammensat af tre rette
Linier og løber ved Enderne sammen med
Underdelen til en Spids; af større Bet. er den
afkortede Trapezdrager, hvis Overdel
ligeledes kun har to Knæk, men hvor
Dragerhøjden ved Enderne ikke svinder ind til Nul.
Endelig nævnes det, at der ogsaa i Jern er
bygget nogle af de under Jernbetonbroer omtalte
Vierendeeldragere, næsten alle i Belgien.

Angaaende Konstruktionen af disse
Dragere bemærkes følgende. De almindeligste
Tværsnitsformer for Hovedet er:
ell. , for Foden ell. , der
sammensættes af Plader og Vinkeljern (-Jern)
og forbindes ved fortløbende Nitterækker; til
Gitterstængerne bruges nu næsten altid stive
Profiler som eller , ligeledes dannede ved
Sammenstilling af Plader og Vinkeljern ell.
-Jern; den tidligere Anvendelse af slappe
Profiler (Fladjern) til Stænger, der kun kan blive
paavirkede til Træk, er man gaaet næsten helt
bort fra. I Knudepunkterne forbindes
Gitterstængerne med Flangerne ved Knudeplader og
Kitning, i Nordamerika dog endnu ved de fleste
større Dragere Bolteforbindelser (pin connections,
een svær Charnierbolt i hvert Knudepunkt).
Lejerne, der overfører Dragernes Tryk til
Pillerne, er faste ved den ene Ende, bevægelige
ved den anden; de faste Lejer konstrueres
saaledes, at de tillader en Drejning, enten om en
cylindrisk ell. kugleformet Tap
(Tap-Vuggelejer) ell. ved en Vuggebevægelse
(Tangential-Vuggelejer); de bevægelige Lejer
udføres som Vugge- og Rullelejer,
d. v s. et af de omtalte Vuggelejer stilles oven paa
et Sæt cylindriske Ruller, ell. som
Pendullejer (i Hovedsagen en enkelt stor Rulle, der
gør det ud for baade Vugge- og Rullelejet).

Bjælkebroer over fl. Aabninger.
Der kan her, som tidligere berørt, anvendes
simple Bjælker over hver Aabning for sig ell.
kontinuerlige Dragere, og disse sidste kan igen
udføres uden ell. med Charnierer
(Gerberdragere, Cantilever bridges).
Kontinuerlige Dragere er i Besiddelse af fl. Fortrin,
som i det væsentlige kan sammenfattes i flg.
to: der spares en Del Materiale (dog kun ved
Aabninger paa mindst c. 50 m), og Monteringen
kan ofte udføres lettere. De egentlige
kontinuerlige Dragere (uden Charnierer) har man i
lang Tid undgaaet p. Gr. a. deres statiske
Ubestemthed og de dermed flg. Ulemper. Nu
tillægger man dog ikke disse Omstændigheder
nær saa stor Bet. som tidligere. Det gik i sin
Tid (i 1860’erne) saa meget lettere at opgive
Anvendelsen af de kontinuerlige Dragere, som
det netop var paa samme Tidspunkt,
Gerberdragerne kom frem, og ved disse undgaar man

Fig. 15. Afkortet Parabeldrager.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>