Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 55 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

andre Lande; nu anvendes udelukkende
smedeligt Jern. Stiller man derimod de to
Sideflader tværs paa Broens Længderetning lodret,
kaldes det en Stilladspille, og denne, opr.
amerikanske, Konstruktion anvendes navnlig til
lange og høje Viadukter over Dalsænkninger
ell. som Ramper op til meget højt liggende B.
Afstanden mellem Stilladspillerne gøres her
gerne kun 1 1/2—3 Gange saa stor som selve
Stilladspillens Udstrækning i Længderetningen,
og Mellemrummene overdækkes i Alm. med
Pladejernsdragere. Hele Konstruktionen kaldes
en Stilladsbro og anvendes ligesom de
tilsvarende, tidligere omtalte Trækonstruktioner
(trestles) i St f. Jorddæmninger, hvor saadanne
p. Gr. a. Højden vil blive for dyre. Nogle af
de højeste af den Slags Viadukter er:

	Højde
Viadukt over Loa-Floden, Bolivia	102	m
Gokteik-B. i Birma	98	-
Pecos-Dal-B. i Texas, for Southern Pacifik R. R.	96	-
Kinzua-Viadukten, Pennsylvanien	92	-

I denne Sammenhæng kan det ligeledes have
Interesse at nævne nogle af de B., hvis
Totallængde er størst:

	Totallængde
Hell-Gate-B. ved New York (under Bygning)	5200	m
B. over Donau ved Czernavoda	3850	-
Tay-B. ved Dundee	3260	-
Mississippi-B. ved Memphis	3260	-
B. mellem Stralsund og Rügen (projekteret) c.	3300	-
Masnedø-Orehoved-B. (projekteret)	2577	-

B. Buebroer. Den første Buebro af
Smedejern byggedes allerede 1808 ved St Denis (12
m lang), men dette Eksempel vedblev at være
ganske enestaaende lige til c. 1850. I denne
Periode byggedes derimod, som tidligere nævnt,
en Række Støbejerns-Buebroer, bl. a. Pont
des arts (Louvre-B., 1801—03, den første
Jernbro i Frankrig) og Caroussel-B. i Paris,
Vauxhall-B. og Southwark-B. i London
o. m. fl.

Ved de moderne Buebroer kan man navnlig
skelne imellem, om Horisontaltrykket optages
af Pillerne ell. af en Trækstang, og om Buen
er fast forankret til Pillerne (indspændt, Fig.
21) ell. forsynet med to ell. tre Charnierer; en
2-Charniers-Bue (Fig. 22) støtter mod Pillerne
i to enkelte Punkter (gennem Vuggelejer); i en
3-Charniers-Bue (Fig. 23) er der desuden
indskudt et Charnier (Hængsel) oppe i Toppen.
Endvidere kan Buen være en Pladejernsbue
(altsaa massiv) ell. en Gitterbue, og endelig kan
Brobanen ligge oven over Buerne, langs en
retlinet Bue-Flange (III Fig. 24) ell. støttet paa
Buerne ved Hjælp af Søjler, ell. den kan være
ophængt neden under Buerne (IV. Fig. 26). Naar
B. har fl. Aabninger, kan der anvendes en
Række adskilte Buer for hver Aabning for sig, ell.
der kan benyttes en sammenhængende
(kontinuerlig) Konstruktion.

Buerne kan have mange forsk. Former.
Pladejernsbuer har gerne konstant Højde
som i Fig. 22, men der kan ogsaa være Tale
om at variere Højden som i Fig. 23.
Bue-Tværsnittet er ganske som for en Pladejernsdrager
(Fig. 11). Som et ganske enkeltstaaende Tilfælde
nævnes, at i Alexander III-B. over Seinen
i Paris (107,5 m) har man sammensat Buerne
af Staalstøbegods-Segmenter (paa lgn. Maade
som i de gl. Støbejernsbuer). I Gitterbuer
kan man lade Højden aftage fra Enderne hen
mod Midten som i III. Fig. 24 (Viaduc du
Viaur i Sydfrankrig, 221,3 m Spændvidde, Højde
127 m over Floden, 3-Charniers-Bue,
kombineret med Cantilever-Princippet), og i mindre
Grad i III Fig. 25 (B. over Wupper ved
Müngsten, tæt ved Düsseldorf, 170 m, uden
Charnierer) og i IV. Fig. 26 (B. over Rhinen
ved Bonn (187,2 m, 2 Charnierer), ell. man
kan omvendt lade Højden aftage hen mod
Enderne (Halvmaane-Form), hvilket navnlig
anvendes ved meget høje Buer (Eksempler:
Garabit-Viadukten i Sydfrankrig, 165 m,
Grünenthal-B. over Nord-Østersøkanalen,
156,5 m), ell. endelig bruge konstant Bue-Højde,
hvad navnlig er udført ved forholdsvis flade
Buer (Eksempler: Clifton-B. over
Niagara, 256 m, f. T. den største Spændvidde for
en Buebro, B. over Nord-Østersøkanalen ved
Levensau, 163,4 m, Broerne over Rhinen
ved Coblenz o. fl.).

Naar Horisontaltrykket optages af en
Trækstang, anvendes næsten altid en Form af Buen
omtr. som den i Fig. 26 viste. Brobanen ligger
da langs Trækstangen og er følgelig ophængt
neden under Buerne. Denne Dragerform er i de
sidste 15—16 Aar blevet overordentlig moderne,
navnlig i Tyskland og er dér anvendt i en
Mængde lidt større B., i Forbindelse med den
saakaldte »fritsvævende« Brobanekonstruktion,
hvorved Brobanen bliver uafhængig af den
bærende Hovedkonstruktions Formforandringer,
første Gang i Mosel-B. ved
Trarbach-Traben, derefter ved B. i Worms,
Harburg, Magdeburg, Mainz, Köln (her
i St f. den gl. Gitterbro) o. s. v. Herhen hører
ogsaa fl. noget sjældnere Dragerformer, f. Eks.
de Lohse’ske 8-Tals-B. i Hamburg, hvor
Buens Horisontaltryk optages af en med Buen
symmetrisk Gitter-Hængedrager, og de
saakaldte Langer’ske Dragere (slap Bue med
Afstivningsbjælke).

De største Aabninger, overdækkede med
Buedragere, findes i flg. B.:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>