Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broholm, Hovedgaard i Gudme Herred, NØ f. Svendborg - Brohoved er et Befæstningsanlæg, som sikrer Forsvareren den uhindrede Brug af en Bro, et Pas ell. anden vanskelig Overgang - Broisat, Emilie, fr. Skuespillerinde, (1848- ) - Brok er den sygelige Tilstand, hvorved en af Indvoldene træder ud af sin naturlige Beliggenhed og frem gennem en Spalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Enke (han døde 1608) bragte den i 2. Ægteskab
til Claus Brockenhuus, der 1641 solgte B. til
Otte Skeel. Mogens Skeel’s Broderdatter (han
døde 1730) Elisabeth Skeel bragte ved sit
Ægteskab med Oberstløjtnant Niels Sehested B. til
denne Slægt, som endnu ejer Gaarden. I sit
andet Ægteskab med Viceadmiral Casper
Wessel oprettede N. Sehested’s Enke Stamhuset B.,
der ved Wessel’s Død 1768 gik over til hans
ældste Stifsøn, Oberstløjtnant Anders Sehested.
Hovedbygningen er opført af Otte Skeel og hans
Enke Ide Lunge.
B. L.
Brohoved er et Befæstningsanlæg, der har
til Opgave at sikre Forsvareren den uhindrede
Brug af en Bro, et Pas ell. en anden vanskelig
Overgang over et i øvrigt ufremkommeligt
Terrain. B. ligger som Regel paa den fjendtlige
Side af Terrainhindringen og bestaar af en
befæstet Linie, hvis Fløje støtter sig til denne
samt til Batterier paa den anden Side af
Hindringen, og som føres saa langt frem foran
Overgangsstedet, at dette er fuldstændig sikret
mod Artilleribeskydning. For at hindre
Angriberen i straks at kunne trænge frem over
Overgangsstedet efter at være brudt igennem den
nævnte Linie, anlægges i Reglen umiddelbart
foran dette en mindre Befæstning, den
saakaldte Broskanse. Er der Mulighed for, at
B. kan blive omgaaet og taget i Ryggen, lægges
lgn. Befæstningsanlæg paa egen Side af
Hindringen, men med Front bagud, hvorved der
opstaar et dobbelt B. En stor Mængde
Fæstninger ligger ved store Floder og vil derfor
ofte faa Karakter af B., der atter i mange
Tilfælde vil være dobbelte. Ogsaa i
Feltbefæstningen og den provisoriske Befæstning kan B.
finde Anvendelse, hvorpaa bl. a.
Dybbølstillingen i de to sidste dansk-tyske Krige er et
Eksempel.
Sch. P.
Broisat [brwa↱za], Emilie, fr.
Skuespillerinde, f. 1848 i Turin. Efter en uheldig Debut
paa Vaudeville i Paris (1866) skabte B. sig et
Navn i Belgien og kom derefter paa Regnier’s
og Febvre’s Opfordring tilbage til Paris, hvor
hun 14. Febr 1872 debuterede paa Odéon som
Casilda i Ruy Blas, og da Sarah Bernhardt
snart efter gik til Théâtre-Français, rykkede B.
frem i hendes Repertoire; to Aar efter søgte
ogsaa hun til Théâtre-Français, hvor hun
optraadte første Gang 2. Novbr 1874 som Marcelle
i Le Demimonde og snart fik et stort Repertoire
i Elskerindefaget; ved Udgangen af 1893 indgav
hun sin Afskedsbegæring.
A. A.
Brok (Hernia, ogsaa . . . céle som
Slutningsstavelse) er den sygelige Tilstand, hvorved en
af Indvoldene træder ud af sin naturlige
Beliggenhed, trængende frem gennem en
tilstedeværende Aabning, Spalte, i den omgivende Væg.
Naar der ikke tilføjes noget til Ordet B., tænkes
der kun paa B. af Underlivsindvoldene; ellers
bør man altid tilføje en nærmere Betegnelse
som: Hjernebrok, Lungebrok, Muskelbrok; dog
anvendes i saadanne Tilfælde snarere Navne
med Endestavelserne . . . hernie (Hjernehernie
etc.) ell. et gr. afledet Navn endende paa
. . . cele (Encefalocele, Pneumatocele etc.). Ved
Vandbrok, Aarebrok m. m. tænkes paa Lidelser
med en kun rent ydre Lighed med B.
Et B. (altsaa et Underlivsbrok) kan enten være
et Lyskebrok (Hernia inguinalis), udtraadt
gennem Lyskekanalen (Canal. inguinalis), ell. et
Laarbrok (H. cruralis) gennem Kanalen for
Laarkarrene, ell. Navlebrok (H. umbilicalis),
gennem Navleringen. Store Lyskebrok benævnes
Pungbrok (H. scrotalis). Fremdeles har man af
sjældnere B. et Hernia foraminis ovalis (se
Foramen ovale under Bækken), et
Lændebrok (H. lumbalis), et Hernia ischiadica (se
Incisura ischiadica under Bækken). Ogsaa
gennem tilfældige Spalteaabninger i Bughulens
Væg udtræder undertiden B., Bugvægsbrok (H.
ventralis) gennem Bugvægsspalter,
Mellemgulvsbrok (H. diaphragmatica) gennem
Mellemgulvsspalter. Fejlagtigt er det, naar man benytter
Ordet B. om Fremfald af Indvolde i de Pocher,
der dannes af den nedsunkne Moderskede ell.
Endetarm. Efter det Indhold, der findes i et
B., taler man om Tarmbrok (Enterocele),
Netbrok (Epiplocele), Blærebrok
(Cystocele) o. fl. Et B. kaldes bevægeligt,
mobilt (H. mobilis), naar det enten aldeles af sig
selv ell. dog ved Rygleje ell. let Tryk træder
tilbage i Underlivet; hvis dette ikke sker, er
det et ubevægeligt, immobilt B. (H.
immohilis); hvis et B. bliver snøret saaledes i
Brokringen, at den indeholdte Tarms Funktion
standses helt ell. delvis, siger vi, at B. er
indeklemt (H. incarcerata). Denne Tilstand er
meget livsfarlig, og hvis B. ikke i rette Tid
tvinges tilbage (reponeres) ell. opereres, vil
Døden oftest indfinde sig, i gunstigste Tilfælde
opstaar der en Tarmfistel (se nedenfor). Et B.
kan være medfødt (kongenit) ell.
erhvervet (akvisit). — Af de ovenn. B. er Lyskebrok
hyppigst hos Mænd — og her ofte medfødte;
Laarbrok er hyppigst hos Kvinder, de er næsten
altid erhvervede. Navlebrok findes dels hos
Børn, dels hos ældre Personer, navnlig hos
Kvinder. Anledning til B. er Skrig, Hoste,
daarlig Afføring, Kontusioner, Arbejde med tunge
Byrder, Svangerskab, Forandring i
Ernæringstilstand i Retning af stærk Fedme ell. stærk
Afmagring. I øvrigt er en medfødt
Formejendommelighed vist altid til Stede hos de
Individer, der faar B., hvis da ikke dette optræder
ved rent tilfældige Aarsager, saasom
Bugvægsbrok efter Operationer e. l.
Et B. dannes derved, at Bughinden
(Peritomæum) træder ud gennem den Spalte ell. Ring,
hvor B. opstaar, idet den danner en poseformet
Udkrængning, inden i hvilken B.’s Indhold
ligger. Udtrædningsspalten kaldes Brokport
ell. Brokring, Udkrængningen Broksæk,
dennes smalle Del, der ligger i Brokporten,
kaldes Sækkens Hals. Broksækken er
meget variabel m. H. t. Tykkelse og hele
Beskaffenhed, hvilket for en væsentlig Del afhænger
af B.’s Alder. I B. kan man finde et ell. fl. af
de forsk. Organer, der findes i Bughulen; men
i Alm. er det en Tarmslynge, hyppigst af
Tyndtarmen, ell. en Del af Nettet, man finder.
Saa længe B. er bevægeligt og ikke meget stort,
forandres Broksækkens Karakter ikke meget,
men hvis B. ikke mere kan trykkes tilbage ell.
holdes tilbage, opstaar der Sammenvoksninger
mellem Sækken og Indholdet; især er Nettet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
