Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brok (Brock), en uddød dansk Adelsslægt, der kendes fra Slutn. af 13. Aarh. - Brok, Eske, dansk Rigsraad, til Vemmetofte, Estrup og andre Herregaarde, (1560-1625) - Brokade, svære Silkestoffer med ivævede Guld- og Sølvfigurer og -ornamenter - Brokadeglas, se Glas. - Brokadepapir, se Brokade. - Brokat bruges som Betegnelse for de forskellige Bronzefarver, Bronzepulvere - Brokatelle, se Brokade. - Brokbaand, en Bandage, hvorved man holder et Brok inde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
harniskklædte Arme, hver holdende et langskaftet, med
Paafuglefjer besat Spejl. Det var dog først
Anders Jensen’s Sønnesønssønnesøn, Rigsraaden
Eske Jensen, der kaldte sig B. Han var
1429 Lensmand paa Kjøbenhavns Slot, senere
paa Aalborghus og brugtes fl. Gange af Kongen
til Underhandlinger med fremmede, baade
Engelske og Tyske; 1441 faldt han i Slaget paa
Skt Jørgensbjerg, og Vendelboerne, der hadede
ham som en streng Bondeplager, huggede Liget
i syv Stykker og sendte et til hvert af
Vendsyssels Herreder. Hans Søn Lage B. til Estrup
og Bregenholm (d. c. 1503) var en ustyrlig og
voldsom Natur og er navnlig bekendt fra en
langvarig Fejde 1460—75 med Slægten
Rosenkrantz. Hans Søn, Rigsraaden Niels B. til
Estrup og Vemmetofte, som 1523 opsagde Kong
Christian II Huldskab og Troskab, faldt 1534 i
Slaget ved Svendstrup i Bøndernes Fangenskab
og døde 2 Maaneder efter. Ogsaa hans Søn
Lage B. til Estrup og Vemmetofte, som 1548
fulgte Prinsesse Anna paa hendes Brudefærd til
Sachsen, fandt en voldsom Død 1565 i Slaget
ved Svarteraa. Med sidstnævntes Søn Eske B.
(se ndf.) uddøde Slægten. Hans Datter Jytte
bragte ved sit Ægteskab med Rigsmarsken
Jørgen Skeel Estrup til denne Slægt, som nu fører
B.’ernes Hjelmtegn.
Der kendes endnu to andre danske
Adelsslægter af Navnet B., der førte forskellige Vaabner,
den ene Frille-Vaabnet. Ogsaa disse Slægter er
forlængst uddøde, den sidste 1591 med
Landsdommer Morten B. til Barløsegaard.
H.-L.
Brok, Eske, dansk Rigsraad, til
Vemmetofte, Estrup og efterhaanden ved Arv ell. Køb
til en Mængde andre Herregaarde, blev født paa
Vemmetofte 24. Decbr 1560 og døde som sidste
Mand af Slægten 15. Decbr 1625 paa
Dronningborg ved Randers, hvor han havde været
Lensmand siden 1596, s. A. som han af den unge
Christian IV blev udnævnt til Rigsraad. Som
saadan betroedes ham i Aarenes Løb adskillige
Hverv i Ind- ell. Udland (saaledes 1612—13
Krigskommissær under Kalmar-Krigen, 1613
Befuldmægtiget ved Fredsunderhandlingerne i
Knærød); mest bekendt er han i nyere Tid dog
blevet ved sine Dagbøger, hvoraf hidtil ni
er fundne, og som er af stor Vigtighed i
kulturhistorisk Henseende — ikke mindst til
Oplysning om Drukkenskabens Historie paa hin Tid
(de bekendte Kors, han sætter ved hver Dags
Optegnelser for at betegne Rusens Størrelse). —
(Litt.: Jens Giødesen, »Ligprædiken over
E. B.«; Vedel Simonsen, »E. B.’s
Levnedsbeskrivelse«, Hæfte 1—2 [heri Dagbøgerne
1608, 1610, 1613]; »Danske Samlinger«, 2 R. II
[Dagb. 1604, 1608], III [1619] og VI [1622];
»Danske Magazin«, 4 R. V. [Dagb. 1611 og 1617];
Brasch, »Vemmetofte« I, 98 ff.; »Danmarks
Adels Aarbog«, 1889).
A. H-e.
Brokade, svære Silkestoffer med ivævede
Guld- og Sølvfigurer og -ornamenter. De
rigere udstyrede Sorter B. kaldes Fonds d’Or.
Brokatelle er et lgn. Stof, men af
Halvsilke ell. alene af Bomuld. B.-Papir er farvet
Papir med Guld- og Sølvfigurer.
K. M.
Brokadeglas, se Glas.
Brokadepapir, se Brokade.
Brokat bruges dels som Betegnelse for de
forskellige Bronzefarver, Bronzepulvere,
dels for de ndf. omtalte Surrogater for
disse. B. faas ved Rivning af det til tynde Blade
udvalsede Metal og fremstilles i mangfoldige
Nuancer, dels ved at variere Sammensætningen
af de benyttede Legeringer, dels ved at ophede
det færdige Pulver, saaledes at dette antager
de forsk. Anløbningsfarver. Ved at anvende
Kobber, forsk. Slags Messing, Aluminiumbronze
ell. Aluminium, faar man de røde, gule og hvide
Farver, og ved at anløbe disse faas de
grønlige og lyseblaa Nuancer. Ved Farvning med
Tjærefarver faas de smuktfarvede
Patentbronzer. Som Surrogater for
Bronzefarver anvendes pulveriseret Glimmer, der
har en smuk Metalglans og oftest farves med
Tjærefarver, samt forskellige, kunstig
fremstillede kem. Forbindelser, der for at kunne bruges
som B. maa bestaa af glinsende Krystalskæl. Af
saadanne Forbindelser kan nævnes: det ved
Sublimation af Tin, Svovl, Salmiak og
Kviksølv fremstillede guldlignende Stannisulfid,
Mussivguld, det guldgule
Volframnatriumvolframat, det violette tilsvarende Kaliumsalt,
violet krystalliseret Kromklorid, det
orangegule, krystalliserede Blyjodid, Jernsort,
der intet har med Jern at gøre, men bestaar
af Antimon, der i meget smaa Krystaller er
udfældet af en Antimonopløsning ved Hjælp af
Zink, o. fl. De fleste af de nævnte Surrogater
staar sig bedre mod Indvirkning af syreholdig
og svovlbrinteholdig Luft end Bronzefarver, men
har gennemgaaende en ringere Dækkraft. B.
benyttes dels til Malerfarve i meget fintreven
Tilstand (hertil bruges ogsaa B. fremstillet af
Affald fra ægte Bladguld og Bladsølv), dels i
noget grovere Form til Bronzering af støbte
Gips- og Metalsager, i Voksdug- og
Tapetfabrikationen, til Fremstilling af Brokatpapir o. a.
K. M.
Brokatelle, se Brokade.
Brokbaand (Brokbandage, lat. bracherium,
fr. brayer, eng. truss), en Bandage, hvorved
man holder et Brok inde. Man tænker
nutildags ved B. paa det fjedrende B., der
bestaar i en udpolstret oval Knap (Pelote), af
Størrelse afpasset efter Brokket og holdt ind
imod dette ved Hjælp af en Staalfjeder, der
strækker sig i en Bue fra Rygsiden af
Patientens Bækken omkr. til Brokstedet. Det
almindeligst anvendte B. er det franske B., hvor
Fjederen ligger om den Side af Bækkenet, hvor
Brokket findes, og fortsættes i en Rem, der gaar
omkr. den sunde Side og knappes paa en lille
Knap paa Peloten. Fremdeles findes gerne paa
dette B. en Rem, der gaar i en Bue ned om
Laaret og knappes paa Peloten neden for
Bækkenremmen og har den Bestemmelse at hindre
B. i at glide op. Hele Bandagen er overtrukket
med blødt Skind. Fig. 1 viser et fr. B. til
venstre Side, anvendeligt ved Lyskebrok; ved
Laarbrok er Peloten drejet noget mere nedad.
Ved dobbeltsidigt Brok forbinder man to B.
til eet, idet de to Fjedre naar sammen midt
bag paa, og Sammenspændingen sker ved en
Rem, der spændes mellem de to Peloter. I
sjældnere Tilfælde af Brok, der vanskelig lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
