Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 66 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brokbaand, en Bandage, hvorved man holder et Brok inde - broken down, d. s. s. brudt ned (s. d.). - Broken Mill, Bjergværksby i det indret af den britisk-australske Koloni New South Wales - Broker (eng.), Mægler - Brokfugle. (Charadriidæ) med ret korte, kraftige, i øvrigt højst forsk. formede Næb, de forholdsvis lave og kraftige Ben med lille ell. manglende Bagtaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig holde inde, har man undertiden foretrukket
det saakaldte engelske B., hvor Staalfjederen
gaar omkr. den sunde Side og fortil passerer
Midtlinien, inden den støder til Peloten. Fig. 2
viser et eng. B., passende for samme Brok som
Fig. 1. Fabrikanter og Læger har i Aarenes
Løb foretaget
talrige
Ændringer ved disse 2
Hovedformer af
B. Navnlig er
der udfoldet stor
Opfindsomhed
med Hensyn til
Konstruktion af Peloten, idet man har
indrettet den til Indstilling i forskellig
Retning, man har forsynet den med Luftpude
eller gjort den udhulet. Ogsaa Fjederens
Form har man forandret paa mange
Maader. — I tidligere Tid anvendtes B. uden
Staalfjeder, dannede udelukkende af en krum
Jernbøjle med Pelote. Disse er nu gaaet af Brug,
men forfærdiges dog af og til af Dilettanter paa
Landet, og de kan i enkelte Tilfælde yde
udmærket Tjeneste. I senere Aar har man
benyttet B. af en elastisk Rem, forsynet med en
Pelote, og disse yder ofte fortrinlig Nytte. Dette
er derimod ikke at vente af de bløde, ikke
fjedrende B., der kun bestaar i en Bækkenrem
med en Pelote. Kun hos ganske smaa Børn
finder disse B. Anvendelse, da saadanne ikke kan
bære Fjederbrokbaand.
E. A. T.

Fig. 1. Fransk Brokbaand.

Fig. 2. Engelsk Brokbaand.

broken down [↱bro_uk_ən-↱da^un], d. s. s. brudt
ned (s. d.).

Broken Hill [↱bro_uk_ən-↱hi£], Bjergværksby i
det indre af den britisk-australske Koloni New
South Wales, nær ved Vestgrænsen under 30°
58′ s. Br., har (1911) 31386 Indb. B. H. staar
ved Jernbane i Forbindelse med Adelaïde i
Sydaustralien; dens store Opkomst i de senere
Aar skyldes Opdagelsen af de store Miner, der
leverer Bly og Sølv.
M. V.

Broker [↱bro_ukə] (eng.), Mægler; Stock-B.,
Fondsmægler; Bill-B., Vekselmægler;
Bullion-B., Mægler i ædle Metaller. Det strider
mod London-Effektbørsens Usance, at B. køber
og sælger for egen Regning. En Indførelse i
B.’s Bøger om en Forretningsaftale har bindende
Virkning for Parterne. I øvrigt har B. ingen
privilegeret Stilling, bliver ikke tagne i Ed og
faar kun mod aarlig Betaling Tilladelse af City’s
Øvrighed til at handle paa Londons Børs.
C. Th.

Brokfugle. De egl. Vadefugle deles i to store
Grupper, de mere højbenede og langnæbbede
Snæppefuglé (Scolopacidæ) og B.
(Charadriidæ), hvis Fællesmærke er det ret korte,
kraftige, i øvrigt højst forsk. formede Næb, de
forholdsvis lave og kraftige Ben med lille ell.
manglende Bagtaa. B. er udbredte over hele Kloden,
lever dels ved Kysterne, for en stor Del inde i
Landet. De 140 Arter sammenfattes i
forskellige Underfamilier, Skedenæb (Chionidinæ),
Strandskader (Hæmatopodinæ),
Braksvaler (Glareolinæ) og Trieler
(Oedicnemidinæ) foruden B. (Charadriinæ), hvortil
regnes talrige Slægter, bl. a. Præstekraver
(Ægialitis) og Viber (Vanellus). Den nærmere
Inddeling er i øvrigt ret vilkaarlig, og
Adskillelsen mellem mange af de opstillede Slægter
kun ringe.

Som Type for den Slægt (Charadrius), der
har givet hele Familien Navn, staar B.
(Guldbrokfugl, Hjejle, norsk: Hejlo,
Akerlo) (Ch. apricarius L.) Kroppen hos B. er omtr.
saa stor som hos Turtelduen, Næbbet, der er
saa langt som Hovedet, er lige og kraftigt, let
afrundet i Spidsen, Vingerne er ret lange og
spidse, Bagtaaen mangler. B. er særlig i
Sommerdragten højst ejendommelig farvet, idet
Undersiden er sort, Fjerene paa Oversiden sorte
med gule Pletter, medens Panden og et Baand,
der gaar fra Næbroden over Øjet ned langs
Halsens og Brystets Sider, er hvide. Han og
Hun ser ens ud; hos de unge Fugle og i
Vinterdragten erstattes det sorte paa Undersiden af
en hvidgraa Farve med mørke Pletter.
Axillarfjerene (den spidse Fjerdusk paa Vingernes
Underside) er hvid, et væsentligt Skelnemærke fra
nærstaaende Former. B. yngler i en stor Del af
Nordeuropa, paa Færøerne og Island og i
Vest-Sibirien, tilbringer Vinteren i Nord-Afrika og
Sydvest-Asien. I de østlige Dele af Sibirien
lever en meget nærstaaende, lidt mindre, Art,
(Ch. fulvus Gm.) med graabrune Axillarfjer,
hvilke ogsaa findes hos den lidt større, i øvrigt
ganske lgn. nordamer. B. (Ch. dominicus St.
Müll.). I Norge yngler B. over det meste af
Landet, saavel paa Fjeldmarkerne i Landets
Indre, som i mindre Tal langs Kysten; Ch.
fulvus er truffet en enkelt Gang. I Danmark
regnedes B. tidligere som Karakterfugl for den
jyske Hede, men med Hedens Opdyrkning er
den forsvundet og forekommer nu kun
sparsomt i Hede- og Klitegne her i Landet, vistnok
kun i Jylland; tidligere har den ogsaa ynglet i
ringe Tal paa Øerne. Den ankommer allerede

Brokfugl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>