- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
69

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brolægning er en Vejbefæstelse, som udføres med større ell. mindre Blokke af Sten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Larm og Rystelser fra Vognfærdselen ikke skal
mærkes for stærkt i Gadens Huse. For at dette
Sandlag kan holdes tørt og bevare sin
Bæreevne, maa man fylde Fugerne mellem Stenene
med et vandtæt Materiale, enten Cementmørtel,
naturlig Bitumen ell. en Blanding af Beg og
tung Tjæreolie. Man opnaar da tillige, at
Brostenenes Kanter beskyttes bedre mod Slid, at
Gaden praktisk talt bliver støvfri og
vanskeligere inficeres med Bakterier. Men i Regn bliver
den mere fedtet ved indslæbt Snavs og holder
sig længere vaad end Brolægning paa
Sandfundament, hvor en Del af Væden opsuges
gennem Fugerne.

Paa Landeveje og i Gader med nogenlunde let
Færdsel bruges nu meget en Brolægning med
temmelig smaa Sten (»Kleinpflaster«,
Chaussé-B.) satte i et tyndt Sandlag oven paa en
gl Makadamisering som Fundament og med
sandfyldte Fuger. Stenene stødes let med
Enmandsstempel og tromles derefter fast.
Konstruktionen skyldes Tyskeren Gravenhorst, der
først anvendte den 1885 for at skaffe et
holdbart Dæklag for Chausséer. Han brugte
haandslaaede Sten, d. v. s. store Skærver, med c. 8
cm Sidelinie, satte i uregelmæssige Skifter. Med
maskinslaaede Sten, hvis Højde er c. 10 cm,
og hvis Grundflade ligger mellem 7 X 7 og
10 X 10 cm2, kan man fremstille en meget
regelmæssig B. med Skifter i Buer, der mødes under
en ret Vinkel, idet to halve og to (ell. fl.) hele
Buer spænder over Kørebanens Bredde. Hvor
Buerne mødes, sætter man de smaa Sten, hvis
Diagonal omtr. har samme Længde som
Sidelinien i de største Sten, der anbringes ved
Buetoppen, medens Mellemstørrelserne efter
Øjemaal fordeles i Buen. Det giver regelmæssigere
Udseende og billigere Arbejde end lige Skifter
med Sortering af Stenene efter Størrelse,
saaledes som man sædvanlig bruger det ved
Fortovsbrolægning med Sten af lgn. Størrelse, men
satte paa Sandfundament.

I ældre Tider, da Transportudgifterne spillede
en større Rolle end nu, brugte man ofte i
stenfattige Egne, f. Eks. i Marsken, at brolægge
Landevejene med Klinker, der blev satte paa
Kant med Længden indgaaende i Skifter tværs
over Vejen paa et Sandfundament, som i
Forvejen var komprimeret ved Stampning,
Vanding og Tromling. Klinkerne blev satte i et tyndt
Lag løst Sand, stampede forsigtig med en
Træstøder, dækkede med Sand og tromlede. I
amerikanske Byer anvendes ofte temmelig store
Klinker, formurede som Rulleskifte, d. v. s.
med Stenene paa Kant, over et Betonfundament,
som Brolægning i Gader med let Færdsel. Lgn.
Klinker-B. satte i Sand paa Betonfundament
anvendes ofte paa Fortove.

Hvor Gadelarm fra Vognfærdsel paa
Stenbrolægning er for generende, kan man bruge
Træbrolægning, som prøvedes i London
allerede 1825, men først i Slutn. af Aarh. gennem
mange Forsøg naaede en brugbar Form og alm.
Udbredelse. Nu udføres Træbrolægning med
retvinklede, savskaarne Træklodser, der stilles
med Endetræ opad paa et fint afpudset
Betonfundament, saa Træblokkene frit kan forskyde
sig paa Fundamentet, naar de efter Regn
indsuger Fugtighed og derfor kvælder ud. Hvis
Træbrolægning slides uregelmæssigt, saa
Overfladen faar Huller, hvor Regnvandet bliver
staaende, vil Træet raadne og hurtig ødelægges.
Derfor er Ensartethed af Træet, som man
opnaar ved skarp Sortering, fuldt saa vigtig som
en større ell. mindre Styrke mod Slid. Man
bruger baade blødt Træ, i Europa mest finaaret
Fyr, i Amerika Ceder, og haardt Træ af forsk.
Eucalyptus-Arter, saasom Jarrahwood (E.
marginata
), Karriwood (E. diversicolor) og
Tallowwood (E. microcorys). Blødt Træ imprægneres
sædvanlig med Tjæreolie, der formindsker
Vandsugningen og hæmmer Forraadnelsen. Til
Fugefyldning kan bruges Cementmørtel ell. Tjære.
Bruger man Cementmørtel til blødt Træ, maa
Fugerne imellem Skifterne, der sædvanligvis
gaar tværs paa Gaden, holdes forholdsvis brede
ved Hjælp af 4 cm højei og 6 mm tykke
Trælister, som indlægges i Bunden af Fugen,
inden den udstøbes med Mørtel. Naar Klodserne
er 8 cm brede (23 cm lange og 13 cm
høje), kan disse Tværfuger optage
Udvidelsen paa langs ad Gaden, uden at
Belægningen spændes op fra Fundamentet. Stødfugerne
i Skifterne holdes smalle, og da Belægningen er
hvælvet, fordi Kørebanen skal have Oprunding,
vilde den blive løftet op fra Fundamentet, naar
Træklodserne kvælder ud, hvis de ikke frit
kunde glide paa Fundamentet. Derfor maa man
paa begge Sider af Kørebanen langs Fortovenes
Kantsten holde en Dilatationsfuge, som kun
fyldes med Sand, der kan skydes op, naar
Sidetrykket stiger under Regn. Fylder man Fugerne
med Tjære, formindskes Indsugningen af
Regnvand, saa alle Fuger kan holdes smalle, selv
om man bruger blødt Træ. Haardt Træ er saa
lidt hygroskopisk, at det kan sættes med smalle
Fuger, enten disse fyldes med Cementmørtel ell.
med Tjære. Naar Fugerne er udstøbte, dækker
man Træbrolægningen med et tyndt Lag skarpt
Grus af en haard Stenart, f. Eks. Porfyr; under
Vognfærdselen drives Gruskornene ned imellem
Træfibrene og danner et haardt Slidlag af stor
Varighed.

Paa stærkt befærdede Gader, hvor Færdselen
fordeles over hele Kørebanen, slides Træ-B.
jævnt og ødelægges ikke ved Raadhuller. Er
Færdselen derimod ujævnt fordelt og Sliddet
derfor ujævnt, maa man helst forny B., inden
der danner sig Raadhuller. De halvt afslidte
Klodser kan da renses, renskæres og bruges
paa ny, hvis man har brugt Cementfyldning,
medens Klodser med Tjærefyldning vanskelig
kan renses saa godt, at Saven til dens
Renskæring ikke ødelægges af Tjæren. Derfor bruger
man i Paris fortrinsvis Mørtelfyldning, medens
man i London, hvor Klimaet er fugtigere,
foretrækker Tjærefyldning.

Træ-B., som i Anlæg koster meget nær det
samme som god eng. Sten-B. ell. Asfalt,
dobbelt saa meget som god B. paa Sandfundament
og 6 Gange saa meget som alm. Makadamisering,
er den bedste lyddæmpende Kørebanebelægning,
man kender; den bliver let glat i Frostvejr,
men taaler Grusning godt. I fugtigt Vejr bliver
den mere slimet end Asfalt, og den inficeres
stærkt af Bakterier.
A. L-n.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free