- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
76

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bronsart von Schellendorff, Hans, tysk Komponist og Pianist, (1830-1913) - Bronsart von Schellendorff, Poul, preuss. General og Krigsminister, (1832-1891) - Bronsart von Schellendorff, Walther Georg Franz, preuss. General og Krigsminister, (1833- ) - Brontaios (gr. »den tordnende«), Tilnavn til Zeus. - Bronte, By paa Sicilien, Prov. Catania - Brontê. Tre Søstre af dette Navn, navnlig de to ældste, har gjort sig bekendte i den eng. Litt. - Bronteion, gr., Apparat til Efterligning af Torden paa de antikke Teatre. - Brontes, »Tordner«, en af Kykloperne. - Brontofobi, Frygt for Lynild og Torden. - Brontologl, Læren om Torden. - Bronze er oprindelig en Fællesbetegnelse for Kobberlegeringer, hvis Hovedbestanddel foruden Kobberet er Tin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Berlin, indtil han, der imidlertid var udnævnt
til Kammerherre, 1887 kaldtes til
Teaterintendant i Weimar, hvor han virkede til 1895. Siden
levede B. kun for sin Komponistvirksomhed.
Af B.’s Kompositioner er mest bekendt en
Klavertrio (G-mol) og -Koncert (Fis-mol), ogsaa
opført i Kbhvn, en Sekstet for
Strygeinstrumenter, »Frühlingsphantasie« for Orkester og
Kantaten »Christnacht«, navnlig Klaver-Koncerten
er meget spillet. — B.’s Hustru, Ingeborg,
f. Starck, født af sv. Slægt i Petrograd 1840,
d. 1913, var ogsaa en udmærket Elev af Liszt;
hun ægtede B. 1862 og fik selv et Navn som
Komponist af Klavermusik, Sange og nogle
Operaer.
W. B.

Bronsart von Schellendorff
[bråŋ↱sa.r-fån-↱∫æləndårf], Poul, preuss. General og
Krigsminister, foreg.’s Broder, f. 25. Jan. 1832, d. 23.
Juni 1891, blev Officer 1849 og avancerede
gennem forskellige Grader til Generalløjtnant (1881).
B. har navnlig gjort sin Karriere i
Generalstaben; under Krigen 1870—71 var han
Afdelingschef i det store Hovedkvarter og sendtes 1.
Septbr 1870 til Fæstningen Sedan for at
forhandle om den fr. Hærs Overgivelse; han havde
ligeledes en fremragende Andel i den tyske
Hærs Mobiliseringsplan. Han var en af dens
kundskabsrigeste og flittigste Officerer, hjemme
paa alle Omraader og har ved Udgivelsen af
»Der Dienst des Generalstabs im Frieden und
Kriege« sat sig et varigt Minde. 1883 udnævntes
han til Krigsminister, og det lykkedes ham efter
lange Kampe med Rigsdagen at gennemføre
Loven af 11. Marts 1887 om Hærens forøgede
Fredsstyrke, en ny Pensionslov for Officererne,
Værnepligtsloven af 11. Febr 1888 samt at faa
en Bevilling til Magasingeværets Indførelse. At
han desuagtet maatte træde tilbage Apr. 1889,
skyldtes bl. a. den Omstændighed, at han ikke
havde villet foreslaa Feltartilleriets Forøgelse.
Han blev derefter Chef for 1. preussiske
Armékorps, hvilken Stilling han beklædte til sin Død.
P. Nw.

Bronsart von Schellendorff
[bråŋ↱sa.r-fån-↱∫æləndårf], Walther Georg Franz, preuss.
General og Krigsminister, Broder til foreg., f.
21. Decbr 1833, blev Officer 1852 og avancerede
gennem de forsk. Grader til General (1889).
Som Kaptajn i Generalstaben deltog han i
Krigen 1864 (Dybbøls Belejring), medens han under
Felttoget 1866 var ansat i Kongens
Hovedkvarter; 1870—71 var han fungerende Stabschef ved
9. Armékorps. 1890 udnævntes han til Chef for
10. Armékorps, stilledes Jan. 1893 til Disposition,
men udnævntes Oktbr s. A. til Krigsminister.
Som saadan gennemførte han bl. a. Loven af
14. Jan. 1894 om Understøttelse til Invalider fra
Krigen 1870.
P. Nw.

Brontaios (gr. »den tordnende«), Tilnavn
til Zeus.

Bronte, By paa Sicilien, Prov. Catania,
ligger paa det vestlige Affald af Ætna, omgivet af
Lavamarker. (1911) 18260 Indb. B. har Vin- og
Hvedeavl og driver nogen Industri.
H. P. S.

Brontë [↱brånti ell. ↱bråntei]. Tre Søstre af
dette Navn, navnlig de to ældste, har gjort sig
bekendte i den eng. Litt.: Charlotte
(1816—55), Emily (1818—48) og Anne (1820—49).
De var Døtre af en Præst i Yorkshire, der
stammede fra en ekscentrisk og begavet Slægt i
Irland; Moderen, der var fra Cornwall, døde,
medens Børnene endnu var smaa. Faderen var
en alvorlig og streng Natur; i hans Præstegaard
i Haworth var Kaarene kun fattige, og Døtrene
maatte uddanne sig til Lærerinder. Som 8aarig
blev Charlotte med to ældre Søstre sendt til en
Skole i Cowanbridge, hvor hun led meget
(skildret som »Lowood« i Jane Eyre). 1842 rejste
hun og Søsteren Emily til Bryssel for at lære
Sprog med det Formaal senere selv at aabne
en Skole. Her forelskede Charlotte sig i
Forstanderen for det Institut, de besøgte (hele
Bryssel-Perioden er Grundlag for Villette). Fra
tidlig Tid havde Søstrene syslet med litterære
Forsøg og drømt om Forfattervirksomhed. 1846
udgav de i Forening et Bd Digte under de
Pseudonymer, som de senere beholdt: Currer
Bell
(Charlotte), Ellis Bell (Emily) og
Acton Bell (Anne); Bogen gik uænset hen.
De vendte sig derefter til Prosa-Digtning.
Charlotte udgav 1847 Romanen Jane Eyre, der
vakte megen Opsigt; Bogens Heltinde er formet
over Motiver fra hendes eget Liv, hvilket
ligeledes er Tilfældet med Hovedpersonen i
Villette (1852), medens hun i Shirley (1849) har
villet tegne sin Søster Emily; hendes først
skrevne Novelle The Professor, til hvilken hun ikke
havde kunnet finde Forlægger, udkom efter
hendes Død 1856. Hun var Aaret før sin Død blevet
gift med Mr Nicholls, der havde været Kapellan
hos hendes Fader i Haworth. — Emily udgav
1847 Fortællingen Wuthering Heights, bygget
over mørke og romantiske Familietraditioner
i hendes egen Slægt og indeholdende kraftige
Skildringer af Hedenaturen i Yorkshire. —
Anne’s Bog, Agnes Grey, udkom ligeledes 1847.
(Litt.: Mrs. Gaskell, The Life of Charlotte
B.
[1857]; T. W. Reid, Charlotte B., a
Monograph
[1877]; A. Mary F. Robinson, Emily
B.
[1883, i Eminent Women Serien];
Augustine Birrell, Charlotte B. [1887, i
Great Writers Serien]).
(Ad. H.). I. O.

Bronteion [-↱tæ^i-] gr., Apparat til Efterligning
af Torden paa de antikke Teatre.

Brontes [↱brånte´s], »Tordner«, en af
Kykloperne.

Brontofobi, Frygt for Lynild og Torden.

Brontologi, Læren om Torden.

Bronze [↱bråŋsə] er oprindelig en
Fællesbetegnelse for Kobberlegeringer, hvis
Hovedbestanddel foruden Kobberet er Tin, men som dog
foruden disse to Metaller ofte vil kunne have et
Indhold af Bly ell. Zink foruden ganske smaa
Mængder af Urenheder; i overført Bet.
betegner man ogsaa i den nyere Tid som B.
saadanne Kobberlegeringer, som i St f. Tin
indeholder Metaller som Mangan ell. Aluminium
ell. Metalloider som Silicium ell. Fosfor. Af
Hensyn til denne ret uheldige Navnebrug vilde det
sikkert være rigtigst at indføre for B.,
sammensat efter Ordets opr. Bet., Betegnelsen »Tin-B.«,
hvad der dog endnu kun enkelte Steder er
gennemført.

En Tilsætning af Tin til Kobber vil, som
det har været kendt allerede i meget gl Tid
(se Bronzealderen), i mange Retninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free