- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
83

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bronzealderen (hertil 3 Tavler)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vaabnene, især Sværdet, giver tydeligt til Kende,
at der næredes Forkærlighed for dem.

B.’s Befolkning var af lys brunlig ell.
blond, nordisk Type, af Højde omtr. som den
nulevende Befolkning (Mand: 1,78—1,83, Kvinde
1,67 m). Ogsaa Mændene har mulig baaret
Haaret temmelig langt, medens Ragekniven
gennem alle Tider er overordentlig hyppig
forekommende, ligesom Niptang til at
udrive Haar og Tatoverenaal synes
at have været alm. brugte
Toiletgenstande.

Gennem B.’s lange Tidsrum
foregik betydelige Ændringer, vel næppe
saa meget i det alm. Livsgrundlag som
i Udformningen af de modtagne
Elementer. Der var Tider med Fremgang
og Udvikling, andre med Stilstand og
Afslappelse. Vanskeligt er det at følge dette
udenfor bestemte, afgrænsede Omraader. Noget er
alt anført. Det tilkendegiver sig tydeligst
gennem Gravskikke og Ornamentik.
Stenalderens Gravskik med gennem lange Tider
nyttede større ell. mindre stensatte Fællesgrave
kendes ikke mere; Graven dannes stedse for
den enkelte, i de ældre Tider stundom en
stenbygget Kiste, mest en Trækiste, oftest kendeligt
af en udhulet Egestamme, med ell. uden
omgivende og dækkende Sten. I de ældre Tidsrum
lægges Graven paa Jordfladen, i Reglen paa et
højt, frit beliggende Sted, ell. dog højnet over
de nærmeste Omgivelser, og den dækkes med
en rund Jordhøj, stundom lav, ikke sjælden
anselig, indtil 5 m høj ell. derover, af og til
med Stenkrans om Foden. Ogsaa Langhøje
kendes. Senere bliver det hele Anlæg lettere; ikke
sjælden anlægges Gravene i ell. paa en ældre
Gravhøj, som da kan bygges højere, nogle
Gange er Gravlægninger skete i Stenalderens
Kamre. Ligbrændingens Fremkomst bidrog
yderligere til Ændring af de gl. Forhold. Gravene
bliver stedse mindre, den mandslange Stenkiste
svinder ind til et ringe Gravrum af flade Sten,
ell. de brændte Ben nedlægges i et Lerkar, der
nedsættes frit i Jordhøjen ell. omgives med Sten,
ell. de nedlægges i en lille Stenhob ell. endog
frit i Jorden, dog vel ofte med et Dække af Træ
ell. Tøj. I de ældre Tidsrum nedlægges den
Døde i Graven i sin Dragt, rigt udstyret med
Smykker og med sine Vaaben, af og til med et
enkelt Lerkar ell. en Barkæske, vel med
Farkosten. Efterhaanden afsvækkes dette. I senere
Tid nøjes man tit med Toiletredskaberne, ell.
et enkelt af dem, og mod
Slutn. minder kun en enkelt
Bronzestump om det gamle
Gravudstyr, ell. dette er
ganske bortfaldet. Stundom
er der paa Højene fundet
indskriftløse Sten, der vel
maa forstaas som
Bautasten. Ogsaa i Højens
Indre er fundet Sten af lgn.
Art ell. Billedsten med
Figurer. Paa det
dekorative Omraade haves rigt
Stof til Bedømmelse af
Evnen til Variering af de
givne Elementer og
Udformning af ny. Medens Evnen
til at gengive Menneske- og
Dyreskikkelsen var stærkt
begrænset, baade i det
smaa i Metalarbejdet, og naar der
benyttedes Sten (Helleristninger, s. d.), er der en rig
Evne til Linie- og Fladedekoration, hvorved
Spiralen i mangfoldig Vekslen er et Hovedelement.
Til de fleste Tider præges saavel Formgivningen
som Udsmykningen af en vis Beherskelse, som
lader de fleste af B.’s Produkter virke
tiltalende paa en nyere Tids Smag. Dette gælder
særlig de ældre Tidsrum; rigere og friere, men
stundom ogsaa
grovere er
Behandlingen senere hen.

Inden for de
givne geografiske
og kulturelle
Begrænsninger
frembyder
saaledes den
danske (nordiske) B.
et Billede, der
lader den slutte
sig værdigt til
de andre, især de klassiske B.-Perioder.
(Litt.: Sophus Müller, »Vor Oldtid«
[Kbhvn 1897]; Samme, »Ordning af
Danmarks Oldsager, Bronzealderen« [Kbhvn
1888—95]; Samme, »Urgeschichte Europas«
[Strassburg 1905] [ogsaa i »Verdenskulturen« II]; talrige
Afh. af Sophus Müller (senest
»Sønderjyllands B.«, 1915]; Carl Neergaard, Kr.
Bahnson
o. fl. i »Aarbøger f. nord.

illustration placeholder
Fig. 10. Kam, Rageknive, Niptænger.


illustration placeholder
Fig. 11. Bøjlenaal. Bornholm. L. ca. 0,16 m (ældre B.)


illustration placeholder
Fig. 12. Armring (yngre B.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free