- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
85

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bronze-Kunsthaandværk (hertil 2 Tavler) - Bronzeledninger er Ledninger af Bronzetraad og anvendes i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg (se Telefonledninger). - Bronzepulver, se Brokat. - Bronzeresalt, se Brunering. - Bronzering benævnes mange forsk. Processer, der gaar ud paa at forskønne Genstande af Metaller ell. Ikkemetaller - Bronzesygdom, se Addison's Sygdom. - Bronzetraad anvendes til Luftledninger i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg - Bronzetryk, se Farvetryk. - Bronzino, Agnolo di Cosimo, kaldet B., ital. Maler, (1503-1572) - Bronzit, se Pyroxengruppen.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Boulle); paa Rokokotidens Mobiliar er
Bronzebeslag saa godt som uundværlige, og der
udførtes Kaminsæt, Ure og Væglamper i
yndefulde Former, tekn. raffinerede, fint ciselerede
og snart mat, snart blankt forgyldte. Adskillige
Arbejder signeredes af Rokokokunstnere som
Caffieri, men Tilvirkningen var saa
specialiseret, at en Mængde Fagkunstnere maatte
medarbejde for at frembringe et enkelt Stykke
Bronze. Frankrigs Overlegenhed paa dette
Omraade fortsattes under Louis-XVI-Stilen, der
bevarede baade Rokokoens Ynde og dens Smag
for Møbelbeslag, ja selv under Empire-Stilen,
som ganske vist satte Finheden over Styr, men
dog fastholdt de foregaaende Tiders Smag for B.
I Danmark, hvor kun I. B. Dalhoff 1840—47
forsøgte sig med Bronzestøbning, er de fleste
Empirebronzer af fr. Oprindelse. Endnu i 19. Aarh.
har Frankrig staaet højt (Christophle & Cie,
Barbédienne), men i de seneste Aar og under de
moderneste Stilretningers Faner dyrkes B.-K.
med Iver i alle ledende Kunstlande, delvis
under Paavirkning af østasiatiske Forbilleder. I
Persien, Indien, Kina og Japan naar B.-K.
ligesom i Europa tilbage til den fjerne Oldtid, og
Buddhismen har taget den i sin Tjeneste til
Gudebilleder og Kultusgenstande. Især kin. og
jap. Bronzer er ypperlige, baade ældgamle,
sakrale Stykker i kraftige, ret enkelt
ornamenterede Former, og yngre, naturalistisk
dekorerede Arbejder, Parerplader, Toiletsager o. l.
De senere Aarh.’s jap. Bronzeteknik, der
ligesom den ældre europæiske støbte à cire perdu,
søger forgæves sin Lige i Europa; den forstaar
at forene partiel Sølvtouchering og Forgyldning
med kunstig Patinering, Emaillering og
Lakering og frembringer derved en
Mangfoldighed af Virkninger, som Vesterlandene ikke før
har kendt. (Litt.: Lüer & Creutz,
»Geschichte der Metalkunst«, I).
C. A. J.

Bronzeledninger [↱bråŋsə-] er Ledninger af
Bronzetraad og anvendes i elektriske
Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg (se
Telefonledninger).
H. D. H.

Bronzepulver [↱bråŋsə-], se Brokat.

Bronzeresalt [bråŋ↱sə´rə-], se Brunering.

Bronzering [bråŋ↱sə´reŋ] benævnes mange
forsk. Processer, der gaar ud paa at forskønne
Genstande af Metaller ell. Ikkemetaller f. Eks.
Træ og Gips ved at give dem et bronzeagtigt
Udseende. B. paa Metal kan udføres ad
galvanisk Vej ved at foretage en Udfældning af
Messing paa Overfladen, Genstanden anbringes
som Katode i et galvanisk Bad indeholdende
Salte af Kobber og Zink, Kobber indholdet er
væsentlig større end Zinkindholdet; som Anode
anvendtes Tombakplader. Under Strømmens
Indvirkning vil der da ske en Udfældning af
saavel Kobber som Zink paa Metallet, hvad der,
naar Forholdet mellem Mængderne af de to
Metaller i Badet er det rette, vil give det
Udfældte et Udseende som Bronze. Der anvendes
næsten altid cyankaliumholdige Bade dertil.
Pfanhauser angiver bl. a. flg.
Badsammensætning: Vand 1 l, vandfrit Natriumkarbonat 10
gr, surt Natriumsulfit 20 gr,
Cyankobberkalium 65 gr, Cyanzinkkalium 15 gr,
Cyankalium (100 %’s) 5 gr, Klorammonium 2 gr.
Strømtætheden pr dm2 0,13 Ampère. — B. af
Kobbermedailler sker ved at koge dem i en Opløsning
af 2 Dele Spanskgrønt og 1 Del Klorammonium
i Eddike, stærkt fortyndet med Vand. Efter
Afvaskning med Vand og Aftørring bearbejdes
Overfladen med en blød Børste. — B. ved
Hjælp af Bronzefarver ell. Bronzepulver er egl.
en Bemaling, idet der paaføres Overfladen en
Maling, fremstillet ved at udrøre Pulveret i et
passende Bindemiddel. Bronzepulverne kan være
baade ægte og uægte, de fremstilles i Reglen af
Affaldet fra Fremstillingen af Bladguld og -sølv
ved Findeling, Kobberbronze kan ogsaa
fremstilles ved Udfældning af Kobber af Opløsninger
af dets Salt med Zink (se Brokat). Ved
Oliebronzering giver man først et Anstrøg af Blyhvidt
for at danne en glat Overflade paa Genstanden,
dernæst lægges en Grund af hurtig tørrende
Linoliefernis med Korpus passende til Bronzen,
f. Eks. Okker ell. kromgult til gult, Blyhvidt
ell. Zinkhvidt til hvidt. Bronzepulveret paaføres
med en Pensel ell. paastøves gennem en lille
Pose. Ved Limbronzering træder overalt
Limvand i Oliefernissens Sted. Ved B. forstaas ofte
i al Alm. Metalfarvning (s. d.).
Carl J.

Bronzesygdom [↱bråŋsə-], se Addison’s
Sygdom
.

Bronzetraad [↱bråŋsə-] anvendes til
Luftledninger i elektriske Stærkstrøms- og
Svagstrømsanlæg. B. trækkes af en Bronze, der
legeres af c. 99,5 % elektrolytisk (rent) Kobber
og c. 0,5 % Fosfor-, Silicium- ell.
Kadmium-Kobber (paa forsk. Maader sammensat af
Kobber, Tin og et af de anførte Stoffer), hvilket
giver Traaden en forøget Brudstyrke, men
samtidigt nedsætter dens Ledningsevne i
tilsvarende Grad (for B. med 50, 70 og 90—100 kg’s
Brudstyrke pr mm2 er Ledningsevnen henh. c. 90,
60 og 10—30 % af rent Kobbers).
H. D. H.

Bronzetryk [↱bråŋsə-], se Farvetryk.

Bronzino [-↱dzi-], Agnolo di Cosimo,
kaldet B., ital. Maler, f. 1503 i Monticelli ved
Firenze, d. 1572 i sidstnævnte By, til hvilken
han har været knyttet største Delen af sit Liv.
Elev af Raffaellino del Garbo arbejdede han senere
under og paavirkedes stærkt af Jac. da Pontormo.
Efter et kortere Ophold i Pesaro (1530) kom
han tilbage til Firenze, hvor han nød
Mediciernes Gunst, udførte større Bestillinger for dem
og malede deres Portrætter. B.’s Kunst er
stærkt paavirket af Michelangelo’s; i sin
Forkærlighed for det nøgne, i sine Billeders
overdrevne Muskulatur, forvredne Stillinger og
overlæssede Komposition viser han sig som en stærkt
maniereret Efterfølger af sit store Forbillede;
hans Kolorit er gennemgaaende lidet tiltalende,
det nøgne marmorkoldt. I Portrætfaget har han
ydet noget fremragende. Firenze ejer saaledes
dygtige Portrætter af ham, i Uffizi og Pitti,
andre udmærkede i Galeriet Doria i Rom, i
Louvre, i Berlins Museum (bl. a. »Ugulino
Martelli«), Wiens Hofmuseum, Dresden« Galeri o.
s. v. Af hans bibelske Billeder skal anføres
»Kristus i de Dødes Rige« (Uffizi). (Litt.: A.
Furno
, A. B. [Pistoia 1902]; Schulze, »B.’s
Werke« [1910]).
A. Hk.

Bronzit [bråŋ↱sit], se Pyroxengruppen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free