- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
92

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brougham, Henry, Lord, eng. Statsmand, (1778-1868) - Broughton, se Manchester. - Broughton, John Cam Hobhouse, Lord, eng. Statsmand (1786-1869) - Broughton, Miss Rhoda, eng. Romanforfatterinde, (1840- ) - Broughtons Archipel, se Chatham-Øerne. - Broughty Ferry, By i det østlige Skotland, Forfarshire - brouillere (fr.), forvirre, bringe i Uorden; komme i Klammeri. Brouillerie, Tvist, Uro. - brouillon (fr.), det første løse Udkast til et skriftligt Arbejde, Skitse, Koncept; en Forretningsmands Kladdebog. - Broussais, Francois Joseph Victor, fr. Læge, (1772-1838) - Broussaisme, se Broussais. - Brousse, Paul, fr. Socialist, Grundlægger af Possibilisternes Fraktion, (1844- ) - Broussonet, Pierre Marie Auguste, fr. Læge og Naturforsker, (1761-1807) - Broussonetia Vent., Slægt af Morbærfamilien, Træer med Mælkesaft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Campbell Lives of Lord Lyndhurst and Lord B.
(1869).
E. E.

Broughton [↱brå.tən], se Manchester.

Broughton [↱brå.tən eller bra^utən], John
Cam Hobhouse, Lord
, eng. Statsmand
(1786—1869), var Ungdomsven af Lord Byron
og fulgte ham 1809—10 paa hans Rejse til
Spanien og Tyrkiet, samt 1816—17 i Italien. Yderlig
radikal udgav han 1816 en Bog om Napoleon I
i de 100 Dage og rettede deri stærke Angreb
paa den eng. Regering; blev for et Flyveskrift
1819 af Underhuset sat i 2 Maaneders Fængsel,
men valgtes 1820 til Underhuset og havde
uafbrudt Sæde her, indtil han 1851 blev Peer som
Lord B. 1831 havde han arvet
Baronetværdigheden. Han var en ivrig Forsvarer af de
politiske Fremskridt og havde i Tidsrummet
1831—52 stadig Sæde i de liberale Ministerier,
1835—41 og 1846—52 som Statssekretær for Indien.
B. beskrev 1813 Byron’s Rejse og gav 1818
historiske Oplysninger til Childe Harold, samt
udgav 1865 Recollections of a long life (5 Bd).
E. E.

Broughton [↱brå.tən eller bra^utən], Miss
Rhoda
, eng. Romanforfatterinde, f. 1840. Bl.
hendes Arbejder, der har vundet en stor
Læsekreds, kan mærkes: Not Wisely but Too Well
(1867), Cometh up as a Flower (1867), Red as a
Rose is She
(1870), Nancy (1873), Belinda (1883),
Doctor Cupid (1886), Alas! og A Beginner. Om
hendes Bøger siger Trollope, at hun, i sine
Bestræbelser for at undgaa vammel Pænhed,
undertiden lader sine Damer gøre og sige Ting,
som Damer aldrig vilde gøre og sige.
I. O.

Broughtons Archipel [↱brå.tənz-], se
Chatham-Øerne.

Broughty Ferry [↱brå.ti-↱feri], By i det
østlige Skotland, Forfarshire, ved Firth of Tays
nordlige Bred, ndf. Dundee, er ved Dampfærge
forbundet med det ligeoverfor liggende
Ferryport-on-Craig og har et restaureret Slot, Søbade
og (1911) 5256 Indb.
G. Ht.

brouillere [bru↱je´rə] (fr.), forvirre, bringe i
Uorden; komme i Klammeri. Brouillerie,
Tvist, Uro.

brouillon [bru↱jǡ] (fr.), det første løse
Udkast til et skriftligt Arbejde, Skitse, Koncept;
en Forretningsmands Kladdebog.

Brouncker [↱bra^uŋkə], William, Lord,
f. i Irland c. 1620, d. 1684. B., der var Stifter
af og første Præsident for Royal Society i
London, har — uafhængig af tidligere Opfindere af
Kædebrøk — givet en Kædebrøksudvikling af
Wallis’ uendelige Produktudvikling for π.
Desuden maa af hans Arbejder nævnes en
Hyperbelkvadratur ved uendelige Rækker.
Chr. C.

Broussais [bru↱sæ], François Joseph
Victor
, fr. Læge, f. 1772 i St Malo i Bretagne,
d. 1838 i Paris, grundlagde »den fysiol. Medicin«,
som han kaldte den. Som Elev af Bichat søgte
han sit Udgangspunkt i den patologiske
Anatomi, og efter i sin Examen des doctrines
médicales
at have forkastet alle tidligere med.
Teorier byggede han sin egen op paa Betændelsen,
der behersker hele Patologien, og
Udgangspunktet for al Irritation, især under Febre, er Mave
og Tarm, hvori han fandt
Betændelsessymptomer i alle Lig — en Fejltagelse, da adskilligt
af det, han betragtede som
Betændelsessymptomer, kun var Forandringer, der skyldtes
Døden og den begyndende Forraadnelse. Da alle
Sygdomme skyldtes Irritation, blev for ham det
vigtigste Middel Blodudtømmelser, som han
anvendte i en aldeles enorm Grad, dels som
Aareladninger, dels ved Hjælp af Igler, der
anbragtes ved det syge Sted. B. fik sin Bet. ved,
mere end det hidtil havde været Tilfældet, at
fjerne sig fra den alm. Behandling af Legemet
og rette Opmærksomheden paa det syge Organ.
Trods de store, iøjnefaldende Mangler, der
klæbede ved hans System, der efter ham
ogsaa benævnes Broussaïsme, vandt hans
Lære dog stor Udbredelse og holdt sig længe,
takket være B.’s personlige Evner.
G. N.

Broussaisme, se Broussais.

Brousse [brus], Paul, fr. Socialist,
Grundlægger af Possibilisternes Fraktion, f. i
Montpellier 13. Jan. 1844. B. var opr. Læge og blev
Dr. med. 1867. Politisk optraadte han først som
Kommunist og paadrog sig 1871 3 Maaneders
Fængselsstraf for en Presselovsovertrædelse.
Han flygtede til Spanien, hvor han virkede i den
anarkistiske Propagandas Tjeneste, opholdt sig
senere i Schweiz, hvor han traadte i
Forbindelse med Bakunin, og i London, hvor han lærte
Karl Marx og Friedrich Engels at kende; under
deres Paavirkning gik han over til Socialismen.
1880 kunde han vende tilbage til Frankrig. Ved
en kort Tid efter opstaaet Uenighed mellem
ham og Kollektivisternes Fører, Jules Guesde,
splittedes de fr. Socialister, idet B. 1881
organiserede den possibilistiske, mere moderate
Fraktion. 1887 indvalgtes han i Paris’
Municipalraad, 1908 i Deputeretkammeret. Efterhaanden
nærmede han sig Liberalismens radikale Fløj.
B. har været en frugtbar Forf. Bl. hans Bøger
er Le suffrage universel et le problème de la
souveraineté du peuple
(1874) og La crise (1879)
de vigtigste.
K. V. H.

Broussonet [bruså↱næ], Pierre Marie
Auguste
, fr. Læge og Naturforsker, f. i
Montpellier 1761, d. smst. som Prof. i Botanik 1807.
En Tid var han Konsul paa Tenerifa, hvor han
med Iver samlede Planter, bl. a. til Willdenow.
Efter ham bærer Papir-Morbærtræet Navnet
Broussonetia.
V. A. P.

Broussonetia [bru-] Vent., Slægt af
Morbærfamilien, Træer med Mælkesaft. Den hanlige
Blomsterstand er aksformet og temmelig lang,
den hunlige kuglerund; ejendommeligt er, at
der under hver Enkeltfrugt findes en kødet
Stilk; hele Frugten minder om Morbærret. 2
ell. 3 Arter, der har hjemme i Ostindien. B.
papyrifera
(L.) Vent. (Papir-Morbærtræ)
bliver indtil 12 m højt; Bladene, som enten er
hele og skævt-ægformede ell. 2—3-lappede, er
paa Undersiden blødt behaarede, næsten
hvidfiltede, ligesom de yngste Grene. Det stammer
sandsynligvis fra Kina og dyrkes nu i Japan,
paa Formosa, Java, i Nordamerika o. a. St.;
ogsaa i danske Haver lader det sig dyrke (se
ndf.). Frugterne smager sødt og vammelt. De
toaarige Grenes inden for Barken liggende Lag
benyttes, hvor Træet dyrkes i større Maalestok,
til Fremstilling af Papir. Paa samme Vis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free