Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Browning, Elizabeth Barrett, eng. Forfatterinde, (1809-1861) - Browning, Robert, eng. Digter, (1812-1889)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dækkede hendes skrøbelige Legeme over en
ildfuld Aand; hun er blevet betegnet som »en
Flammesjæl i en Perlemors Skal«. Hun døde
i Casa Guidi, paa hvis Mure Byen Firenze lod
anbringe en Marmortavle til Minde om hende.
Efter hendes Død udgav Robert B. hendes Last
Poems (1862; — noget af det sidste, hun skrev,
var et Velkomstdigt til H. C. Andersen i Rom;
The North and the South); 1863 udgav han en
Samling Prosaafhandlinger og Oversættelser af
hende, opr. fremkomne i The Athenæum: Greek
Christian Poets and the English Poets. B. var
en utvivlsom og stor poetisk Begavelse, men
ikke altid tilstrækkelig kunstnerisk behersket;
hun var en født Digternatur, der »skrev, fordi
hun levede«. Hendes Poetical Works er ofte
udkomne. Hendes Letters to R. H. Horne blev
udgivne af Mayer (1876). (Litt.: Bayne, Two
Great English Women [London 1880];
Druskovitz, »Drei englische Dichterinnen« [Berlin
1884]; Ingram, E. B. B. [London 1888];
Ellen Key, »Människor« [1899]).
(Ad. H.). I. O.
Browning [↱bra^uniŋ], Robert, eng. Digter,
f. i Camberwell ved London 7. Maj 1812, d. i
Venedig 12. Decbr 1889. Hans Fader, der var en
begavet Natur, gav Sønnen en god Opdragelse,
dels ved Undervisning hjemme, dels ved at lade
ham høre Forelæsninger ved Londons Univ. B.
havde lagt Talenter for Dagen baade som
Musiker og Maler, men droges dog mest af
Digtekunsten og havde allerede fra tidlig Tid skrevet
Vers. Hans første Arbejde, der udkom
anonymt 1833, var
Pauline: A
Fragment of a
Confession, som
han først 1868
navngav sig til
og lod optage
i sine Værker.
1833 rejste han
udenlands og
besøgte baade
Rusland og
Italien, for
hvilket sidste Land
han hele sit Liv
nærede stor
Kærlighed.
1835 udkom
Paracelsus;
det er en
dramatisk Digtning (»jeg har søgt at skrive et Digt,
ikke et Drama«, siger han selv), hvori han
digterisk behandler forskellige Faser i den
psykologiske Udvikling hos hin Lærde fra 16. Aarh.
Da den berømte Skuespiller Macready
opfordrede B. til at skrive et Scenedrama, forfattede
han Tragedien Strafford (1837), der opførtes paa
Covent Garden Teatret med Macready i
Titelrollen som Karl I’s ulykkelige Raadgiver. 3
Aar senere kom den psykologiske Digtning
Sordello, der til Hovedfigur har en ital. Digter
af dette Navn fra 13. Aarh. I de flg. Aar
1841—46 udkom i 8 Afdelinger en Række
Digtninge af dramatisk og lyrisk-episk Art under
Fællesbenævnelsen Bells and Pomegranates
(»Klokker og Granatæbler«). De indlededes med
den originale lille dramatiske Digtning Pippa
Passes (»Pippa gaar forbi«), hvor en ung
Fabrikspiges Ord, idet hun Nytaarsdag ved
Morgen, Middag, Aften og Nat syngende gaar forbi
fire forsk. Grupper af Mennesker, der netop
befinder sig i afgørende Kriser, hende
uafvidende kommer til at øve gennemgribende
Indflydelse paa disse Personers Tankegang og Liv;
andre dram. Arbejder i samme Serie er: King
Victor and King Charles; The Return of the
Druses; A Blot in the Scutcheon; Colombe’s
Birthday, Luria og A Souls Tragedy; endvidere
hører herhen nogle af hans mest kendte og
populære mindre Digte, som How they Brought
the Good News from Ghent to Aix, der giver en
kraftig Skildring af et voldsomt Ridt med
Redningsbudskab til Byen Aachen, og The Pied
Piper of Hamelin, der behandler Sagnet om
Rottefangeren i Hameln, der ved sit Spil
lokkede Byens Rotter ud i Weseren. Efter at B.
1846 havde ægtet Miss Barrett (se Browning,
E. B.), levede Parret i et lykkeligt Ægteskab
i Firenze indtil Mrs. B.’s Død. 1850 udkom det
religionsfilosofiske Digt Christmas-Eve and
Easterday. 1855 udgav han, foruden det dram.
Digt In a Balcony, Samlingen Men and Women,
der indeholder noget af hans bedste Poesi; den
bestaar af et halvt Hundrede Digte i
Monologform, henlagte til forskellige Tidsperioder, som
giver en ypperlig Sjæleskildring af de
paagældende Personer, der med dram. Liv tegner sig
mod en hist. farvet Baggrund. I et afsluttende
Digt var denne Samling tilegnet hans Hustru.
Efter hendes Død 1861 rejste B. med sin lille
Søn tilbage til London og tog Bolig der.
Digtsamlingen Dramatis personæ udkom 1864, og
faa Aar efter fulgte det Værk, der anses for
B.’s ypperste, The Ring and the Book (1868);
Emnet er en ital. Mordsag fra Slutn. af 17.
Aarh.: en brutal Ægtemand iværksætter et
Overfald paa sin ganske unge Hustru,
Pompilia, der saares dødelig, medens hendes
formodede Forældre dræbes; i de ti af det
omfangsrige Digts 12 Bøger gives der fra forsk.
Synspunkter ti Versioner af denne Begivenhed
gennem dem, der paa en ell. anden Maade har
med Sagen at gøre: Morderen selv, en Præst,
der elsker Pompilia og har villet hjælpe hende,
den døende Hustru o. s. v.; B. benytter her
paa en særlig slaaende Maade sin Yndlingsform,
den dram. Monolog, saaledes at de forsk.
Personers Karakter træder klart frem, og den
samme Begivenhed ses i forskelligt Lys. Efter
dette centrale Værk fulgte der endnu en lang
Række Arbejder, som Balaustion’s Aduenture
(1871), Prince Hohenstiel-Schwangau, Saviour of
Society (1871; behandler Napoleon III’s Skæbne),
Aristophanes’ Apology (1875), The Inn Album
(1875), Pacchiarotto and How he Worked in
Distemper (1875), Dramatic Idyls (2 Bd,
1879—80), Jocoseria (1883) og Parleyings with
Certain People of Importance in their Day (1887).
Desuden har han oversat Aischylos’
Agamemnon (1877). Samme Dag som hans sidste Bog
Asolando: Fancies and Facts, udkom i London,
døde han i Venedig. Hans Lig blev ført til
England og 31. Decbr 1889 begravet i
Westminster-Abbediet. B. ejer i sin Digtning et bredt og
 |
| R. Browning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
