- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
100

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruce, John, eng. Historiker, (1802-1869) - Bruce, John Collingwood, eng. Arkæolog, (1805-1892) - Bruce, Robert, Greve af Annandale i Skotland og Cleveland i England, ( -1294) - Bruce-Joy, se Joy, A. Bruce. - Bruch, Max, tysk Komponist, (1838- ) - Bruchidæ, se Bønnebiller. - Bruchsal, By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Karlsruhe - Bruchus, se Bønnebiller. - Brucin, C21H20(O.CH3)2N2O2.4H2O, et Alkaloid - Brucit, et Mineral, bestaaende af Magnesiahydrat (MgO2H2) - Bruck, - 1) an der Leitha, By i det østerrigske Landskab Nedre-Østerrig - 2) an der Mur, By i det østerrigske Landskab Steiermark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medvirkende ved Grundlæggelsen af
Camden-Society, for hvilket han udgav et stort Antal Skr,
deriblandt Annals of the first four years of
Queen Elizabeth
(1840) og Correspondence of
James VI with Cecil
(1861). Fra 1858 udgav han
12 Bd af det britiske Statsarkivs store Samling
Calendars of State Papers, Domestic Series,
Charles I
(1858—71).
Kr. E.

Bruce [bru.s], John Collingwood, eng.
Arkæolog, f. i Newcastle 1805, d. 1892. B.
udgav en Handbook of English history, der
udkom i fl. Oplag, men har gjort sig særlig fortjent
af Studiet af de romerske Oldtidslevninger i
Nordengland. Indgaaende behandlede han
»Romervolden«: The Roman wall (1851, 3. Udg.
1867); Handbook of the Roman wall (4. Oplag,
1895). Paa Hertugen af Northumberlands
Bekostning udgav han 1870—75: Lapidarium
Septentrionale
(Fol.), en Beskrivelse af samtlige
rom. Mindesmærker og Levninger i
Nordengland, med Afbildninger. Desuden bl. a. The
Bayeux tapestry elucidated
(1856).
H. A. K.

Bruce [bru.s], Robert, Greve af Annandale
i Skotland og Cleveland i England, gjorde Krav
paa den skotske Krone, da den kgl.
Mandslinie uddøde med Alexander III (1286), idet
hans Moder var af Kongehuset. Edvard I af
England hjalp dog hans Medbejler, John Baliol,
paa Tronen (1291). B. nægtede at hylde denne,
men døde allerede 1294. Hans Søn af samme
Navn underkastede sig helt den eng. Konge,
Sønnesønnen derimod (se Robert) blev Konge
i det befriede Skotland.
Kr. E.

Bruce-Joy [↱bru.s-dзå^i], se Joy, A. Bruce.

Bruch [bruk], Max, tysk Komponist, f. 6.
Jan. 1838 i Köln. B. viste meget tidlig mus.
Anlæg og modtog den første Undervisning af
sin begavede Moder. Senere blev Ferd. Hiller
hans Lærer, og snart traadte B. frem for
Offentligheden med større Kompositioner. 1865
blev han Direktør for Musikinstituttet i Koblenz,
1867 Kapelmester i Sondershausen. Denne
Stilling tilfredsstillede ham imidlertid ikke længe,
og han tog nu Ophold dels i Bonn, dels i
Berlin, hvor han bl. a. ledede den Stern’ske
Sangforening. 1880—83 var B. Kapelmester i
Liverpool, derefter indtil 1890 Orkesterdirigent i
Breslau. Siden 1891 har B. været Direktør for
en Afdeling af »Akademische Hochschule für
Musik« i Berlin. Under sit bevægede Liv har B.
udfoldet en meget stor Produktionsevne, han
har skrevet 3 Symfonier, 2 Violinkoncerter og
en Fantasi for Violin og Orkester, en Del
Kammermusik, talrige mindre Kompositioner for Kor
og Orkester, nogle Hæfter Sange og endelig
mange større Værker for Soli, Kor og Orkester,
af hvilke navnlig »Schön Ellen«, »Scenen aus
d. Fritjofsage«, »Odysseus«, »Achilleus«, »Lied
von der Glocke« og »Das Feuerkranz« har gjort
hans Navn bekendt. Adskillige af B.’s
Kompositioner er spillede i de nordiske Riger, vidt
bekendt er navnlig Violinkoncerten i G-mol. —
B. er nærmest en Komponist af Mendelssohn’s
Skole. Hans Musik udmærker sig ved Kraft,
Bredde, Melodiøsitet og en vis malende Evne;
synderlig dyb ell. original er den ikke. B.’s
betydeligste Værker er hans Koncertkantater og
Mandskor; det er disse og Violinkoncerterne,
der har gjort ham til en i god Forstand
»populær« Komponist.
W. B.

Bruchidæ, se Bønnebiller.

Bruchsal [↱bruкza.l], By i
Storhertugdømmet Baden, Kreds Karlsruhe, ligger 116 m o. H.
ved Saalbach, er Knudepunkt paa Jernbanen
Mannheim—Konstanz og har med Garnison
(1910) 15391 Indb., hvoraf 10271 Katolikker, 4335
Protestanter og 711 Jøder. B. har Industri i
Tobak og Cigarer, Malt og Øl m. m. Der findes
et Slot fra 18. Aarh. i Rokokostil, med store
Parkanlæg, et Gymnasium, en Handelsskole, et
Vajsenhus og endvidere en
Kvinde-Straffeanstalt og et stort Cellefængsel for Mænd, det
første i Tyskland, bygget 1848, og gennem
mange Aar Mønster for alle Straffeanstalter med
samme System, saaledes ogsaa for Vridsløselille
Straffeanstalt ved Kbhvn. B. hørte fra 11. Aarh.
til Bispedømmet Speyer og var fra 16. Aarh.
ofte Residens for Biskoppen; 1802 tilfaldt B.
Baden. Byen led meget under Krigene med
Frankrig i 17. og 18. Aarh.
G. Ht.

Bruchus, se Bønnebiller.

Brucin, C21H20(O.CH3)2N2O2.4H2O, er et
Alkaloid, der findes i Strychmos-Arternes Frø,
sammen med Stryknin, hvoraf B. er et
Dimethoxylsubstitut; det danner farveløse
Krystaller, der er lettere opløselige i Vand og i
Alkohol end Stryknin; i Æter og i Alkalier er
B. uopløseligt, i Alkohol og i Kloroform er det
letopløseligt. I vandfri Tilstand smelter B. ved
178°. Det drejer det plansatte Lys til venstre
og giver ved Destillation med Kaliumhydroxyd
Baser af Pyridinrækken og lidt Kinolin. B.
opløser sig i Salpetersyre med rød Farve og kan
anvendes som Reagens paa denne Syre, idet
man hælder koncentreret Svovlsyre paa en
Brucinkrystal og derpaa tilsætter en Draabe
af den Vædske, der skal prøves for
Salpetersyre; er denne til Stede, viser der sig en
rød Farve.
(O. C.). R. K.

Brucit, et Mineral, bestaaende af
Magnesiahydrat (MgO2H2), er farveløst ell. hvidt,
sjældnere grønligt, har ringe Haardhed (omtr. som
Gips) og en Vægtfylde af 2,4; det har i det Ydre
en Del Lighed med Talk. B. optræder oftest i
bladede Masser ell. i flade, tavleformede
heksagonal-romboëdriske Krystaller, der med Lethed
lader sig flække i tynde, lidt bøjelige Blade.
B. forekommer ikke sjælden i Serpentin,
Dolomit og Kalksten, snart i Aarer, snart i
afrundede Masser ell. fint fordelt i smaa Korn og
Skæl; i Skandinavien findes den bl. a. ved
Filipstad i Värmland i Dolomit.
(N. V. U.). O. B. B.

Bruck, 1) an der Leitha, By i det
østerrigske Landskab Nedre-Østerrig, ligger paa
Grænsen af Ungarn ved Leitha, er omgivet af
gl. Mure, har et gl. Slot, (1910) 5887 Indb. og
Ølbryggeri. I Nærheden paa ung. Grund findes
den store Lejr, der benyttes om Sommeren ved
den wienske Garnisons Øvelser; Kejserens
Kvarter er da i B. i et tidligere Augustinerkloster.
2) an der Mur, By i det østerrigske
Landskab Steiermark, ligger ved Mürz’ Udløb i Mur
og ved Banen fra Wien til Triest, 487 m o. H.,
har (1910) 8290 Indb. med Garnison, Industri
(Papir, Træmasse), og et Slot med Arkader
(fra 15. Aarh.). Uden for Byen ligger Ruinerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free