- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
106

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Pieter B., den Yngre, (1564-1638) - 3), Jan B., »Fluweelen« eller »Fløjls-B.« kaldet, (1568-1625) - Brueys, David Augustin de, fr. Forf. (1640-1723) - Brug (Bruk) er et norsk Dialektord, Oldnorsk bruk = Hob, Mængde - Brugden, paa Norsk ogsaa Brygden (Selache maxima, Gunnerus), kaldes en Haj, nærmest beslægtet med Sildehajernes Gruppe - Brugdestol og Brugdebænk betegner en Slags norske Træsæder med Ryg (Brugde) - brugeligt Pant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nivaagaard-Samlingen). Dekorative Billeder af
B. findes i Rosenborgs Audienssal. Den anden
Søn 3), Jan B., »Fluweelen« eller »Fløjls-B.«
kaldet, f. 1568 i Bryssel, d. 1625 i Antwerpen,
har vel ogsaa forsøgt sig i »Helvedesscener«,
men har opnaaet sin Berømmelse som
Landskabsmaler. Hans smaa, delikat
gennemførte Landskabsbilleder med de
blaagrønne Baggrundsfortoninger og de
nydelig udarbejdede Forgrunde med skønne
Trægrupper og et paradisisk Mylder af Blomster og
rig Staffage af Dyr, Bønder, bibelske og mytol.
Figurer, udførte snart af ham selv, snart af
Rubens, hans gode Ven, ell. H. van Balen ell.
Rottenhammer, findes i Mængde i Europas Museer
(de bedste i Prado-Mus.). B. opnaaede ogsaa
stor Berømmelse i levende Live. Han var Elev
af Goetkind i Antwerpen; under sit Ophold i
Italien vandt han i Rom Ærkebiskop Federigo
Borromeo af Milano’s Gunst, fulgte med ham til
Milano og vedligeholdt Forbindelsen med sin
rige Velynder, selv efter at han var kommet
tilbage til Antwerpen. Ogsaa i Kejser Rudolf
havde han en ivrig Mæcen. Han er ogsaa
repræsenteret i Moltke’s Galeri i Kbhvn. (Litt.:
Crivelli, G. B. [Milano 1868]).
A. Hk.

Brueys [bry↱æs], David Augustin de,
fr. Forf. (1640—1723), var opr. Protestant, men
blev af Bossuet ført over til Katolicismen.
Foruden teologiske Stridsskrifter har han med
Palaprat som Medhjælper skrevet forsk.
Komedier, hvoraf enkelte har holdt sig paa
Repertoiret (ogsaa paa de nord. Scener) indtil vore
Dage, som f. Eks. Le Grondeur (1691) og
Avocat Patelin (1706).
Kr. N.

Brug (Bruk) er et norsk Dialektord, som
betegner 1) Flødningstømmer, 2) Dynger af
opdreven Tang, 3) Stim af Hval. Oldnorsk brúk
= Hob, Mængde. Desuden anvendes Ordet i
Norge i den svenske Bet.: Værk, Ejendom med
industriel Virksomhed (f. Eks. Aadals B.).
H. F.

Brugden, paa Norsk ogsaa Brygden
(Selache maxima, Gunnerus), kaldes en Haj,
nærmest beslægtet med Sildehajernes Gruppe, men
Udmærket fremfor disse som for alle andre
Hajer ved sine talrige ganske smaa, glatte og
spidse Tænder. Kroppen er langstrakt; den
tommetykke Hud belagt med Torne. Den indre
Rand af Gællebuerne er udstyret med en Række
meget lange, tynde Hudtorne, der tilsammen
danner et tæt Gitter, hvorved de talløse
Smaakrebs, Vingesnegle o. l., som udgør
Kæmpehajens Næring, hindres i at føres bort med
Vandet, der strømmer ud af de 5 umaadelig
store Gællespalter paa hver Side. Øjnene er
meget smaa. Den forreste Rygfinne er høj,
anbragt midt over Rummet mellem Bryst- og
Bugfinner, den anden ligesom Gatfinnen lille
og lav, Halefinnen er skæv, og paa begge Sider
af Halen findes en kort Længdekøl.

B. er den største nulevende Haj, og den største
af alle Fisk; den kappes i Størrelse med
Hvalerne og naar ikke sjælden en Længde af 13—15
m; oftere er der endog fanget betydelig større
Individer paa 20—23 m; ja den gl. norske Bisp
Gunnerus, der meget kløgtig leverer »Bevis«
for, at B. har været den Fisk, der slugte
Profeten Jonas, nævner endog et Individ paa 34 m’s
Længde! — B. er en pelagisk Fisk, der er
udbredt over Atlanterhavet saa langt mod S. som
til Virginien og Portugal, og den gaar ind i
Middelhavet; i Stillehavet naar den til de
kaliformske Kyster; den er ogsaa iagttaget ved
Australien. Den er nu en sjælden Fisk, men i
18. Aarh. og langt op i 19. dreves der fl. Steder
en regelmæssig og lønnende Jagt paa den,
saaledes ved Norges og Irlands Kyster, hvor der i
een Sæson skal være fanget 500 Stkr. Jagten
dreves som Hvaljagt med Harpun og var
ingenlunde nogen let ell. ufarlig Sag; ramt af
Harpunen farer B. lige til Bunds, om det saa er til
6 à 800 m’s Dybde, med en saadan Fart, at
man maa øse Vand paa Rælingen, for at der ikke
skal gaa Ild i Baaden, og efter at have naaet
Bunden stikker den ud til Søs, saa længe den
orker, 3—4 Timer, hvis den er fed, et helt Døgn,
hvis den er mager. Har den løbet sig træt,
hales den ind til Baaden, dræbes med Lanser,
og Leveren tages ud. Andet anvendes ikke af
Fisken; men en velvoksen B. leverer ogsaa
10—15 hl af denne kostelige Vare, der giver en
udmærket Olie. — Om B.’s Forplantning vides
kun lidet; man har en eneste Gang fanget en
gravid Hun; denne indeholdt et eneste Foster.
(H. J. P.). Ad. J.

illustration placeholder
Brugde (Selache maxima).


Brugdestol og Brugdebænk betegner en
Slags norske Træsæder med Ryg (Brugde).
Brugdebænke forekommer endnu i Sætersdalen, i
hvis gammeldags Arestuer de har taget fast
Plads foran Ilden. Typen stammer fra Oldtiden
og den ældre Middelalder; saaledes omtales i
»Fóstbroedra saga« en Stol, paa hvis Brugder
var udskaaret Billedet af Guden Thor, og mere
omfattende kaldes de gammel-norske Stole med
Stolpeben og Armstød B. De er ofte rigt
smykkede med Snitværk, Figurer og romanske
Ornamenter. Af særskilt Interesse er det, at det
gl. Heltesagn om Volsungerne er illustreret paa
to Kirkestole, den ene i Hiterdals-Kirken, den
anden fra samme Kirke, men nu i Gols Kirke
(paa Bygdø i Kria). (Litt.: N.
Nicolaysen
, »Norske Fornlevninger«, S. 257; H. Fett,
»Bænk og Stol i Norge« [Kria 1907]).
C. A. J.

brugeligt Pant. Den alm. Vej, en Panthaver
vil gaa for at søge Fyldestgørelse i Pantet for
sin Fordring, vil være, gennem en Tvangsauktion
(i Reglen efter forudgaaende Eksekution) at gøre
sig betalt i den pantsatte Tings Salgsværdi. Han
kan imidlertid ogsaa — hvad f. Eks. kan være
praktisk ved Underpant i saadanne faste
Ejendomme, der som et Hotel ell. et Teater mulig i
Øjeblikket ikke ved Auktion vil give Dækning,
men som ved en mere energisk,
forretningsdygtig Drift kan ventes at ville svare Regning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free