- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
107

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - brugeligt Pant - Brugère, Henri Joseph, fr. Officer, (1841- ) - Bruges, se Brügge. - Brugg, By i det schweiziske Kanton Aargau - Brugiére, se Barante. - Brugmann, Fried. Karl, tysk Sprogforsker, (1849- ) - Brugnatelli, Ludovigo (Luigi) Gasparo, ital. Kemiker (1750-1818) - Brugnatelli's Knaldsølv, se Knaldsølv. - Brugnatellit, et Mineral fra Lombardiet - Brugsch-Pasha, Heinrich Karl, tysk Ægyptolog, (1827-1894)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— gaa den Vej ved Kongens Foged i Medfør
af D. L. 5—7—8 til 10 at lade sig Pantet
udlægge som b. P. og forsøge at gøre sig betalt
i Driftsoverskuddet af den pantsatte Ejendom.
Panthaveren bliver da eneraadig Besidder og
Bestyrer af Pantet, saa længe, indtil han
ganske er blevet dækket for sin Fordring med
Tillæg af de anvendte fornødne Drifts- og
Administrationsomkostninger, men er Pantsætteren
(Ejeren) paa den anden Side ansvarlig for
Forringelse og Beskadigelse af Ejendommen,
ligesom han efter opnaaet Dækning maa aflevere
Overskuddet til denne og fremlægge Regnskab.

Medens det nu kun er sjældnere, at en
Panthaver søger Fyldestgørelse gennem b. P., var
dette derimod meget alm. i den kat. Tid. Da
den kanoniske Ret nemlig forbød en Kreditor
at betinge sig Renter for Laan, omgik man i
Praksis dette Forbud derved, at Kreditor fik
Ret til at bruge Pantet saa længe, indtil han
blev fyldestgjort, og saaledes, at Pantets
Indtægter ikke skulde afdrages i Hovedsummen.
Først med Indførelsen af en lovlig Rente
bortfaldt denne uheldige Form for Realkredit.
K. B.

Brugère [bry↱зæ.r], Henri Joseph, fr.
Officer, f. 27. Juni 1841. Han uddannedes paa
École polytecnique og deltog som Artilleriofficer
i Felttoget 1870—71. Han blev Krigsfange ved
Metz, men unddrog sig kort efter Fangenskabet
ved Flugt. Som højestbefalende Artilleriofficer
virkede han 1871 ved Nedkæmpelsen af
Kabyleropstanden, udnævntes 1879 til Oberstløjtnant og
ansattes i Præsident Grévy’s maison militaire.
Som Oberst deltog han 1881 i Felttoget i Tunis
og 1884 i Ekspeditionen til Tonkin. 1890
udnævntes han til Divisionsgeneral og 1899 til
Militærguvernør i Paris. 1900 ansattes han
som Vicepræsident i det øverste Krigsraad og
udnævntes til Generalissimus. Gennem fl. Aar
ansaas han for den, hvem Føringen af den fr.
Hær i Krig skulde betros. 1906 afskedigedes han
p. Gr. a. Alder. Han har udgivet forskellige
milit. Afh., bl. a. Tactique de l’artilleris pendant
la guerre de 1866
(1877).
B. P. B.

Bruges [bry.з], se Brügge.

Brugg, By i det schweiziske Kanton Aargau,
smukt liggende 355 m o. H. ved højre Bred af
Aare, Knudepunkt paa Jernbanen Arau—Zürich,
har (1910) 3802 Indb., Frugt- og Vinavl,
kemiske Fabrikker, Maskinfabrik og Silkevæveri. I
Nærheden af B. ligger det tidligere Bispesæde
Windisch og det gl. Abbedi
Königsfelden, der nu er Sindssygeanstalt.
G. Ht.

Brugière [bry↱зiæ.r], se Barante.

Brugmann, Fried. Karl, tysk
Sprogforsker, f. 16. Marts 1849. Siden 1882 har han med
en kortere Afbrydelse, da han virkede ved Univ.
i Freiburg, været knyttet til Univ. i Leipzig,
hvor han siden 1887 har været ordinær Prof.
i »indogermansk Sprogvidenskab«. Sammen med
Osthoff udgav han »Morphologische
Untersuchungen aus dem Gebiete der indogerm.
Sprachen« (5 Bd, 1878—90), og sammen med
Leskien »Litauische Volkslieder u. Märchen«
(1882); til Iwan Müller’s »Handbuch der klass.
Altertumswissensch.« (II, 1885) skrev han en
sammentrængt gr. Grammatik paa
sprogsammenlignende Grundlag. Af stor Vigtighed er
Afhandlingen »Nasalis sonans in der indogerm.
Grundsprache« (i Curtius’ »Studien zur
griechischen u. lat. Gramm.« IX), der sammen med
fl. omtr. samtidige Arbejder af andre indleder
en hel ny Opfattelse af vor Sprogæts ældste
Lydforhold. B. er en af Førerne for
»Junggrammatikerne« (s. d.) og har forsvaret denne Skoles
Læresætninger i Skr. »Zum heutigen Stand der
Sprachwissenschaft« (1885). Hans Hovedværk
er det vidtløftige og betydningsfulde »Grundriss
der vergleichenden Grammatik der
indogermanischen Sprachen« (1886—92; ny Bearb.
1897—1906). Dette Værk er det tredie af denne Art i
19. Aarh., og Navnene Bopp, Schleicher og B.
betegner paa en Maade lige saa mange
Milepæle i den sammenlignende ariske
Sprogforsknings Historie; men B.’s Grammatik er ikke
saa meget som de to tidligere præget af en
enkelt genial Forskerindividualitet; det
fremtræder langt mere, hvad ogsaa de mange
udførlige bibliografiske Oplysninger tyder paa, som
en sammenfattende Kodificeren af hele vor Tids
Specialforsken. Syntaksen (I—III, 1893—1900)
skyldes B. Delbrück. Et Udtog, der dog er
ret omfattende, er »Kurze vergleichende
Grammatik der indogermanischen Sprachen« 1904.
Desuden har B. forfattet en lang Række Afh.
om sproglige Spørgsmaal, især i det af ham
redigerede Tidsskrift »Indogermanische
Forschungen«.
O. Jsp.

Brugnatelli [brunja↱tæl.i], Ludovigo
(Luigi) Gasparo, ital. Kemiker (1750—1818),
fra 1796 Prof. i Kemi ved Univ. i Pavia. B.
udførte talrige eksperimentelle Arbejder inden
for Kemiens forsk. Omraader, saaledes
Undersøgelser over Forbrænding, over
Svovlforbindelsers og Fosforets Forbrænding i forsk. Luftarter,
over Forrådnelsesprocessens Forløb i
forskellige Luftarter, over Kullets Absorptionsevne
over for ildelugtende Luftarter, over
Eksplosivstoffer, over forskellige Dyrs Mavesaft og Galde
og over Urinens Udskilninger. Men størst Bet.
fik B. ved at udbrede Kendskabet til Kemien i
sit Fædreland gennem sin omfattende litterære
Virksomhed, dels ved en Lærebog: Elementi di
Chimica
(2 Bd, 1795—97), men særligt ved de
af ham udgivne Tidsskrifter Biblioteca fisica
d’Europa
, (20 Bd, 1788—91), Annali di chimica
(1790—1805), Giornale fisico-medico (20 Bd,
1792—96) og Giornale di Fisica, Chimica e Storia
naturali
(20 Bd, 1808—27), efter B.’s Død fortsat
af Configliachi og B.’s Søn, Gasparo
B.

R. K.

Brugnatelli’s Knaldsølv [brunja↱tæl.is-], se
Knaldsølv.

Brugnatellit [brunjatæ↱l.it], et Mineral fra
Lombardiet, bestaaende af vandholdig kulsur
Magnesia og Jerntveilte i rosenrøde, bladede
Masser.
O. B. B.

Brugsch-Pasha [bruk∫-], Heinrich Karl,
tysk Ægyptolog, f. i Berlin 18. Febr 1827, d. i
Charlottenburg 19. Septbr 1894. B., hvis
Skarpsindighed og rastløse Virksomhed Ægyptologien
har særdeles meget at takke for sin hurtige
Udvikling, begyndte allerede som Skolediscipel
at studere Ægyptisk, hvortil Berlins ægypt.
Museum frembyder saa rigt Materiale. Særligt
kastede B. sig over Demotisk, hvilken Form af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free