- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
110

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brulliot, Franz, tysk Kobberstikker og Kunstforsker (1780-1836) - brumaire, Taagemaaneden, (af fr. brume, Taage), var i den første fr. Republiks Kalender Aarets anden Maaned - Brumatalim, se Larvelim. - Brumath, By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, Unter-Elsass - Brumel, Antoine, belg. Kontrapunktiker fra 15. Aarh., levede endnu 1505 - Brummer, Carl Harald, dansk Arkitekt, (1864- ) - Brummer, Friederich, kendt Boghandler i Kbhvn (1768-1836) - Brummer, Therese Conradine (f. Gasse), dansk Forfatterinde, (1833-1896) - Brummer, en elektrisk Vækker, konstrueret som den galvaniske Vækker, hvor Knebel og Klokke dog er fjernet - Brummersyge (Brølesyge) kaldes hos Kvæget den Tilstand, som ytrer sig ved sygeligt øget Kønsdrift (Nymfomani) - Brumunddalen, se Furnes Herred. - Brun, Alexander, dansk Biavlskyndig, Hofjægermester, (1814-1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogle faa Raderinger, da han tidlig helligede
sig Studierne over Kobberstikkunsten. Blev
Konservator ved Kobberstiksamlingen i
München og udgav Dictionnaire des monogrammes
(1817, 2. Udg. 1832—34).
A. R.

brumaire [bry↱mæ.r], Taagemaaneden (af fr.
brume, Taage), var i den første fr. Republiks
Kalender Aarets anden Maaned. Mærkedag i
B. er 18., Aar VII (9. November 1799), da
Napoleon Bonaparte styrtede
Direktorialregeringen og selv traadte i Spidsen for Frankrigs
Styrelse.

Brumatalim, se Larvelim.

Brumath [ty. ↱bru.mat, fr. bry↱mat], By i det
tyske Rigsland Elsass-Lothringen, Unter-Elsass,
har en Sindssygeanstalt (Stephansfeld),
(1910) 5542 Indb., Humle- og Tobaksavl og nogen
Industri. B. er Oldtidens Breucomagus, og i
Omegnen findes romerske Oldtidslevninger.
G. Ht.

Brumel [bry↱mæl], Antoine, belg.
Kontrapunktiker fra 15. Aarh., levede endnu 1505 i
en høj Alder. B. var Elev af Ockeghem og staar
med Josquin de Prez, Pierre de la Rue,
Compère o. a. i Spidsen for den mærkelige og
betydningsfulde Udvikling af Kunstmusikken, som
fuldbyrdede sig paa Overgangen mellem 15. og
16. Aarh. Hans talrige Vokalværker (Messer,
Motetter o. l.) aabenbarer ved Siden af
Kunstfærdighed en ejendommelig Sans for Skønhed og
harmonisk Afrunding. (Nytryk i Ambros: »Gesch.
d. Musik« V, 146—179).
A. H.

Brummer, Carl Harald, dansk Arkitekt,
f. paa Oregaard ved Bogense 12. Juli 1864. B.
var udlært som Tømrer, inden han gennemgik
Kunstakademiets Arkitekturskoler og fik
Afgangsbeviset 1896. Ved Konkurrencen 1905 til
Christiansborg Slots Genopførelse fik han en
anden Præmie sammen med Mørk-Hansen og
deltog ogsaa med denne i Konkurrencen til
Fredspaladset i Haag 1906. B. har faaet
Kunstakademiets Aarsmedailler for Direktør
Heymann’s og Konsul Ludvigsen’s Villaer ved
Strandvejen og blev 1912 Medlem af
Plenarforsamlingen. Desuden har han erhvervet Kbhvn’s
Kommunes Præmie 1909, Præmiediplom for en
Villa i Gentofte og Guldmedaille fra
Bygningsudstillingen i Leipzig 1913. 1906—07 var han
Formand for »Selskabet for dekorativ Kunst«
og 1907—10 for Udstillingen af »Skønvirke«.
Fra 1913 er han Formand for »Bedre Byggesæt
paa Landet«. Af hans Arbejder skal nævnes:
Ombygning af Ryslinge og Holstebro
Valgmenighedskirker, Restaurering af Hellerupgaard og
— sammen med Mørk-Hansen — af
»Frydenlund« ved Vedbæk. Sammen med Billedhugger
Bærentsen har han rekonstrueret
Bronzelysekronerne i Riddersalen paa Frederiksborg og
en Model til Fontænen paa Kronborg. B. har
opført talrige større Landsteder og Villaer, f.
Eks. Heymann’s Villa, Direktør Knudsen’s og
Konsul Ludvigsen’s Villaer i
Svanemøllekvarteret, Lorenz Beyer’s ved Skodsborg m. fl.
Ogsaa i Udlandet har han bygget, saaledes
Hartmann’s Villa i Gent og en Villa i Frohnau ved
Berlin. Særlig kendt er desuden hans
arkitektoniske Udformning — med Møblering — af
adskillige store danske Skibe, saasom
Kongeskibet »Dannebrog«, de ny Dieselmotorskibe
»Selandia« og »Fionia« samt »Det forenede
Dampskibsselskab«’s Amerikabaad »Frederik VIII«,
foruden hans Udførelse af megen anden
Interiørkunst og mange fortrinlige Møbler. B.’s
Bygningskunst søger originale Former, dog altid
behersket af Stilstudium og Kærlighed til det gode
gl. Overleverede. Han har foretaget talrige —
mest italienske — Studierejser. B. har, foruden
adskillige stemningsfulde Gravmæler, tegnet
Prinsesse Marie’s Sarkofag i Roskilde og den
arkitektoniske Del af Prinsessens Monument
paa Langelinie (Carl Martin Hansen).
Endvidere N. W. Gade’s Marmorkiste og
Monumenterne for Emil Chr. Hansen og Johan Kjeldahl
ved Carlsberg Laboratorium. Meget bekendt
blev B.’s Navn ogsaa ved det store Arbejde,
han udførte for Carl Jacobsen — til Dels
sammen med Prof. Amberg — med Genopførelsen
af Frue Spir for Øje.
V. J. Mørk-Hansen.

Brummer, Friederich, kendt Boghandler
i Kbhvn i Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh. B.
var f. i Thüringen 1768 og kom til Danmark
1788; etablerede sig 1797 og blev Aaret efter
Universitetsboghandler. Hans Boghandel fik et
betydeligt Omfang, ikke mindst paa Forlagets
Omraade, men hans Virksomhed var ofte
Genstand for Kritik. Oehlenschläger’s første
originale Arbejder (bl. a. Digte 1803) og enkelte af
Baggesen’s Værker udkom hos B., hvis
Boglade laa paa Østergade (senere Efterslægtens
Gaard). B. døde 1836, og hans Forlag solgtes
1838 til B. S. Langhoff, Ejeren af Schubothe’s
Boghandel.
J. L. L.

Brummer, Therese Conradine (f.
Casse), dansk Forfatterinde, f. 8. Juni 1833,
d. 14. Marts 1896, har under Pseudonymet »Fru
Elisabeth« skrevet Fortællinger for Børn samt
enkelte Noveller (bl. a. »Virkelighedsbilleder«
[1887] og »Som man gifter sig« [1888]) og »To
Kvindeportrætter« [1895].
V. V.

Brummer, en elektrisk Vækker, konstrueret
som den galvaniske Vækker, hvor Knebel og
Klokke dog er fjernet. Ved Ankerets hurtige
Svingninger frembringes den brummende ell.
syngende Lyd, hvorfra Apparatet har sit Navn.
H. D. H.

Brummersyge (Brølesyge) kaldes hos
Kvæget den ejendommelige Tilstand, som ytrer
sig ved sygeligt øget Kønsdrift
(Nymfomani), under hvilken Dyrene lader høre en
ejendommelig Brummen ell. Brølen (deraf
Navnet). B. fremkommer i Reglen som et Udslag af
Lidelser (kronisk Katarr) i Børen og
Udviklingen af Svulster (Cyster) i Æggestokkene. Som
oftest medfører Sygdommen Ufrugtbarhed
(Sterilitet). Naar de sygelige Forandringer i
Hunkønsorganerne ikke er for gl., kan Helbredelse
ske ved Knusning af Cysterne, som fattes med
en, gennem Endetarmen indført Haand.
Mislykkes denne Behandling, maa Æggestokkene helt
fjernes (Kastration). Hos Hoppen forekommer
en tilsvarende Sygdom, som gaar under Navn
af Hvinskhed (s. d.).
G. S.

Brumunddalen, se Furnes Herred.

Brun, Alexander, dansk Biavlskyndig,
Hofjægermester, f. 14. Apr. 1814 paa
Krogerupgaard ved Helsingør, d. 18. Novbr 1893. B. tog
1837 Forst- og Landmaalereksamen og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free