Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun, Johan Lyder, norsk Teolog, (1870- ) - Brun, Johannes Finne, norsk Skuespiller, (1831-1890) - Brun, Johan Nordal, Tenorsanger, (1857-1906)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ord« (1902), de populære Skildringer »Fra Jesu
Tid og fra Aposteltiden« (1903), »Jesu Billede«
(1904), »Jesus og det gl. Test.« (1908) og »Troens
Verden« (1914). B. har med særlig virksom
Interesse deltaget i Arbejdet for
Sømandsmissionen. Under den Strid om kirkelige
Grundspørgsmaal, som i dette Aarh. har hersket inden for den
norske Kirke, har B., ofte med meget Fynd,
deltaget i Pressediskussionen paa den liberale
Side, ligesom han — uden at kunne beskyldes
for Rationalisme — indtager et uafhængigt,
frisindet Standpunkt i teologiske Spørgsmaal.
K. V. H.
Brun, Johannes Finne, norsk
Skuespiller, f. 10. Marts 1831 i Værdalen, d. i Kria 7.
Marts 1890. Da en egen norsk Scenekunst i
Midten af 19. Aarh. traadte frem og
efterhaanden, med den
unge Digtnings
Hjælp, trængte
de danske
Skuespillere
ud af Norge,
var B. den
centrale
Personlighed. Han var
Norges første
geniale
Skuespiller og
forenede en stærk
Virkelighedssans og Finhed
i Opfattelsen
med en frodig
komisk
Fantasi. Det Drag
af godmodig
Elskværdighed, som saa ofte gik gennem hans
komiske Skikkelser, skaffede ham hos det store
Publikum en overordentlig Popularitet. B.
debuterede 1850 ved Aabningsforestillingen paa
Norges første nationale Scene, som Ole Bull
oprettede i Bergen, som Henrik i »Den
Vægelsindede«. 7 Aar, afbrudt af en Udenlandsrejse,
blev B. i Bergen, hvor han 1851 blev gift med
Skuespillerinden Louise Guldbrandsen. 1857 kom
begge til Christiania Teater, hvor B. til sin Død
var den bærende Kraft. I Ibsen’s og Bjørnson’s
Skuespil udførte han bl. a. Daniel Heire i »De
Unges Forbund«, Pastor Straamand i
»Kærlighedens Komedie«, Bryggermester Jakobsen i
»En Fallit«, Kampe i »Det ny System«, Gamle
Ekdal i »Vildanden«. I Holberg’s Komedier
hørte Jeppe paa Bjerget, Peer Degn og Jacob
v. Thyboe til hans bedste Roller; af Molière
spillede han bl. a. Argan i »Den indbildt Syge«
og Jourdain i »Den adelsgale Borger«, medens
Falstaff var hans ypperste Shakespeare-Rolle. I
Lystspil, Syngespil og Farcer skabte B. et
broget Galeri af ypperlige Figurer. 1902 blev B.’s
Statue af Bergslien rejst ved Nationalteatret i
Kria. (Litt.: »J. B.«, et Mindeblad [Kria 1890]).
E. S-n.
Brun, Johan Nordal, Broder til ovenn.
F. C. C. B., Tenorsanger, f. i Odense 11. Jan.
1857, d. i Kbhvn 22. Septbr 1906, debuterede
paa Kasino 1878,optraadte 1881—82 i
Provinserne, var ansat ved Dagmarteatret de to flg.
Sæsoner, gik derpaa til Tyskland, hvor han
1885—88 sang paa Operascenerne i Stuttgart
og Köln, og debuterede endelig 12. Jan. 1889
som Manrico i »Troubadouren« paa Det kgl.
Teater i Kbhvn, hvortil han indtil 1899 var
knyttet, dels som Gæst, dels fast ansat, og
hvor han særlig fandt Anvendelse i lyriske
Partier og Opéra comique (Roméo, Octavio i Don
Juan, Fra Diavolo, Postillonen i Lonjumeau
o. s. v.). Efter sin Afgang fra Det kgl. Teater
optraadte B. en kort Tid som Gæst paa
Folketeatret, ligesom han gentagne Gange havde
Lejlighed til Gæsteoptræden paa forsk.
udenlandske Scener (Berlin, Sthlm).
S. L.
 |
| J. F. Brun. |
|
| J. N. Brun. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
