Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun, Johan Nordal, Tenorsanger, (1857-1906) - Brun, Johanne, f. Prieme, dansk Operasangerinde, (1874- ) - Brun, Louise, f. Gulbrandsen, norsk Skuespillerinde, (1831-1866) - Brun, Lucien, fransk Politiker (1822-98) - Brun, Michael Walleen, dansk Dramatiker, (1819-1891)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om at skaffe B. et bedre Kald, idet han mod
dennes Ønske forflyttede ham til
Sognepræsteembedet ved Korskirken i Bergen. Der hvilede
længe et vist mistænkeligt Skær over B.’s
Loyalitet, og hans »rebelske Vise« især skaffede
ham mange Ubehageligheder. Derfor lagde han,
som med al sin Lidenskabelighed var en meget
ordens- og autoritetskær Mand, dobbelt Vind
paa at faa dette Indtryk udslettet, og ihvorvel
han, som fl. af hans i de flg. Aar udgivne Skr
noksom viser, naar som helst var rede til at
optræde mod, hvad han ansaa for en Krænkelse
af det norske Folks Ret, afholdt han sig dog
fra Deltagelse i alle patriotiske og separatistiske
Bevægelser, som navnlig i den norske
Universitetssag skaffede sig Luft. B. var utvivlsomt
Norges mest veltalende Mand, og ved sin stærke,
kraftfulde Personlighed kom han efterhaanden
til helt at beherske den alm. Opinion i Bergen.
1791 foretog B. en Rejse til Kbhvn for at søge
Succession paa Bergens Stiftsprovsti uden at
behøve at forlade Korskirken, sagde han selv;
men i Virkeligheden stilede han dog højere.
Under Opholdet her prædikede han nemlig
under stort Tilløb i Holmens Kirke og blev
modtaget i Audiens af Kronprinsen. 1793 blev han
Stiftsprovst i Bergen, og da Biskop Ole Irgens
1797 blev blind, blev B. konstitueret i hans
Embede, fik 1803 Biskops Titel og Rang, og da
Irgens s. A. døde, blev B. 1804 udnævnt til hans
Eftermand, Medens B. var Stiftsprovst, lod han
adskilligt trykke: »Mindre Digte« (1791), forsk.
dramatiske Sager, han forfattede for det
dramatiske Selskab i Bergen, et stort, for længst
glemt Digt »Jonathan« (1796) m. v. Mest kendt
er — næst enkelte af hans Smaadigte (f. Eks.
»Bor jeg paa det høje Fjeld«) — hans 1797
udgivne »Hellige Taler«. I øvrigt har han
sikkert haft større Bet. som Personlighed end som
Forf. — Som Biskop drog B. flittig om paa
Visitats og vandt et godt Navn bl. Bønderne i
sit Stift. Hans egen Skildring af Visitatsrejserne
hører litterært til det bedste, han har gjort.
Hans Optræden mod Hans Nilssøn Hauge var
præget af en i Datiden sjælden, for ikke at sige
enestaaende Tolerance. Den tidligere af
Regeringen mistænkte Mand blev nu regnet bl. dens
fornemste Støtter, og han gjorde ogsaa Ret og
Skel for den Tillid, som blev ham vist. Da
Foreningen mellem Rigerne løstes ved
Kiel-Freden, blev B. grebet af hele Nationens
Begejstring og gav baade mundtlig og skriftlig stærke
Udtryk for den i sin sædvanlige djærve, lidet
præstelige Stil. Christian Frederik’s Optræden,
Rigsforsamlingen og Kongevalget var alt
Begivenheder, der gjorde den gl. Prælat paa ny
til den unge entusiastiske Student, og næst den
unge Konge var der ingen, som i den Grad var
hans Helt som Prof. Georg Sverdrup. Men
Begejstringen afløstes af dyb Skuffelse, da den
uheldige Krig og Konventionen paa Moss
kuldkastede hans Forhaabninger om Opretholdelsen
af Nationens Selvstændighed. Denne vilde han
dog hævde i det længste. Han udvirkede for
Bergens Repræsentanter paa det overordentlige
Storting 1814 et Mandat, der forpligtede dem til
at stemme mod Foreningen med Sverige, og
dette blev fastholdt, efter at Unionen var blevet
en Nødvendighed. Efter at Foreningen var
kommet i Stand, bøjede han sig dog med sin store
Respekt for Orden og Autoritet for
Kendsgerningerne, og det varede ikke længe, før
Forholdet mellem ham og Karl Johan blev meget
godt. (Litt.: »Gammelt nyt om og af J. N. B.«
ved Sønnesønnen J. N. Brun [Kria 1877]; D.
Thrap, »Bidrag til den norske Kirkes
Historie i 19. Aarh.« I, S. 1—62; J. F. Lampe,
»Bergens Stifts Præstehistorie« [Kria 1894]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Brun, Johanne, f. Prieme, dansk
Operasangerinde, f. i Kbhvn 23. Aug. 1874, kom 7 Aar
gl paa det kgl. Teaters Balletskole, blev 1893
gift med Operasanger Fr. Brun, og da hendes
musikalske Anlæg og store Stemmemidler
anviste hende en Plads ved Operaen, lod hun sin
Stemme uddanne og debuterede 1896 som
Nattens Dronning i »Tryllefløjten«. Uagtet hun har
fl. af de store Koloraturpartier paa sit
Repertoire — Norma, Donna Anna, Philine, Rosina
—, blev det dog navnlig de store
Wagner-Skikkelser — Elsa, Sieglinde, Brynhild, Isolde —,
der skabte hende en fremragende Stilling inden
for Operaen.
S. L.
Brun, Louise, f. Gulbrandsen, norsk
Skuespillerinde, f. i Bergen 16. Decbr 1831, d.
i Kria 21. Jan. 1866, gift 1851 med Skuespiller
Johs. Brun. Hun debuterede 1850 som »Den
Vægelsindede« paa Bergens nationale Scene og
kom 1857 til Christiania Teater. Hendes Talent
var betydeligt og særdeles alsidigt; hun spillede
mange Roller, lige fra de romantiske og hist.
Skuespil og Syngespillene til de dengang moderne
fr. Konversationsstykker, bl. hendes bedste var
Titelrollen i »Fru Inger til Østraat«.
E. S-n.
Brun [brȫ], Lucien, fransk Politiker
(1822—98), var Advokat i Lyon og vandt hurtig Ry ved
sin Veltalenhed og sine legitimistiske
Grundsætninger. 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen og svang sig op til en af Lederne og
Ordførerne for det monarkistiske Parti. Han
medvirkede 1873 til Thiers’ Fald og arbejdede ivrig
for Kongedømmets Genoprettelse; drog selv
tillige med Chesnelong til Salzburg for at overtale
Greven af Chambord til visse Indrømmelser, for
at gøre hans Indsættelse mulig. Som Medlem af
Forfatningsudvalget talte han imod den alm.
Valgret og stemte 1875 imod den republikanske
Forfatning. Han vilde ikke søge Valg til
Deputeretkammeret, men genoptog sin
Sagførervirksomhed i Lyon og blev tillige Prof. ved det
ny kat. Univ. i denne By. 1877 valgtes B. til
livsvarig Senator og var senere en ivrig
Talsmand for det kat. Præsteskab.
E. E.
Brun, Michael Walleen, dansk
Dramatiker, f. i Bergen 29. Marts 1819, d. i Kbhvn
13. Maj 1891. Som Dreng gik han til Søs og
for, til sidst som Styrmand, indtil 1843; saa
tog han til Kbhvn for at blive Skuespiller, men
opgav Forsøget og slog sig paa
Skuespildigtningen; hans Debutarbejde »De skandinaviske
Brødre« blev udpebet paa Det kgl. Teater, og med
Femaktsdramaet »Gustav den Tredie«, der
opførtes smst. (1849), havde han ikke synderligt
bedre Held. 1851—61 ledede han derefter Odense
Teater, 1861—63 Kasino, 1865—72 Christiania
Teater og 1873—76 Folketeatret. Dagmarteatret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
