Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brun, Michael Walleen, dansk Dramatiker, (1819-1891) - Brun, Sophie Christiane Friederike, f. Münter, dansk-tysk Forfatterinde, (1765-1835) - Brun, Sven, norsk Præst, (1812-1894) - Brunalger, se Alger. - Brunanborg, se Brunnanburh. - brun Blyilte, d. s. s. Plattnerit. - brun Blymalm, d. s. s. Pyromorfit, se Apatit. - Brunby-Ballen, se Ballen Havn. - Brunchorst, Jørgen, norsk Naturforsker og Diplomat, (1862- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oprettede han Febr 1883 og ledede det i 5
Fjerdingaar. Som Skuespilforfatter er det, B. har
gjort sig mest kendt. Med selvstændig digterisk
Evne sad han ikke inde, men han forstod at
skære et Stykke Romanstof til, saa der kom en
virkningsfuld Folkekomedie ud deraf, og hans
Dramatiseringer af andres Fortællinger, til Dels
ogsaa af egne Kompositioner, har i en Aarrække
hævdet deres Plads saavel paa de kbhvn’ske
Privatteatre som paa Provinsscenerne; særlig
gælder det om »Gøngehøvdingen« (efter Carit
Etlar) og om »Ridderen af Randers Bro« (efter
Ingemann). I hans Livserindringer »Fra Dreng
til Mand« og »Fra min Ungdom og Manddom«
findes et og andet af kulturhistorisk Interesse.
S. M.
Brun, Sophie Christiane
Friederike, f. Münter, dansk-tysk Forfatterinde, f. i
Gotha 3. Juni 1765, d. i Kbhvn 25. Marts 1835.
Hun kom til Danmark kun et Par Maaneder
gl, da Faderen, Balthasar Münter, kaldtes til
Præst ved Petri tyske Menighed i Kbhvn. Det
Münter’ske Hjem føjede sig snart ind i den Kreds
af tyske Huse i Danmarks Hovedstad, der blev
et af de vigtigste Brændpunkter for det
nyvaagnende germanske Aandsliv; E. Schimmelmann,
A. P. Bernstorff, Brødrene Reventlow,
Digterbrødrene Stolberg, Geografen Niebuhr,
Pædagogen Basedow (en Tid Lærer for B.), Lægen
v. Berger, Prof. Cramer og fremfor alle
Kredsens Midtpunkt Klopstock hørte til det
Münter’ske Hus’ Venner. Omgangssproget var Tysk,
ikke af Mangel paa Sympati for det danske, men
fordi Kredsen i det hele havde mere Sans for
det, der forbandt, end for det, der skilte
Dansk og Tysk. Hjemmets mange
æstetiske Interesser vakte tidlig den lille
Friederikes poetiske Sans, og ved sin lidt ældre
Broder, Friedrich (senere Sjællands Biskop),
blev hun kendt med Ewald. 18 Aar gl blev B.
gift med den ikke lidt ældre rige
Handelsmand Constantin B. (1746—1836), og hun
gjorde nu sit elegante Hjem i Kbhvn og paa
Sophienholm ved Frederiksdal til en
Samlingsplads for Hovedstadens Digtere og Kunstnere.
Baggesen, Oehlenschläger, J. L. Heiberg, Weyse,
Thorvaldsen o. m. fl. var bl. Husets stadige
Gæster. Paa sine mange Udenlandsrejser
stiftede B. Venskab med fl. betydelige
Personligheder; her skal kun nævnes Mme
Staël-Holstein, Angelica Kauffmann, Wilh. v. Humboldt
og hans Hustru, Digteren Matthisson og
fremfor alle Bonstetten, med hvem hun indgik et
af de for den Tid saa karakteristiske intime
Venskabsforhold; han fulgte hende til Kbhvn
og boede fl. Aar i det B.’ske Hus. Det var B.
selv, hendes godmodige Karakter og livlige
Fortællertalent (en Døvhed hindrede hende i at
deltage i Samtaler) og hendes Datter, den
smukke Ida, senere gift med Grev Bombelles
(s. d.), der især drog Folk til Huse; Husfaderen
delte ikke de æstetiske Interesser. Allerede 24
Aar gl debuterede B. som Forfatterinde, idet
hun deltog i »Holgerfejden« (s. d.); hun blev
senere en ret produktiv Forfatterinde. Hun har
skrevet baade Prosa, især Rejseskildringer, og
lyriske Digte, alt paa Tysk; men skønt hendes
Samtid gav hende Navn af »Nordens Sappho«,
er hendes lyriske Digtning ret værdiløs for
Nutiden. Af hendes Prosa kan to Smaabøger
endnu læses med Fornøjelse, idet de giver ret
karakteristiske Tidsbilleder. Det er hendes
Ungdomserindringer »Wahrheit aus
Morgenträumen« (den underlige Titel forklares i
Indledningen) og Skildringen af hendes Datters
Opdragelse, »Idas ästhetische Entwickelung«.
Ligeledes har hendes Skildringer af Livet i Italien
ikke ringe kulturhistorisk Interesse. (Litt.: L.
Bobé, »Fr. B. og hendes Kreds hjemme og
ude« [1910]).
I. F.-H.
Brun, Sven, norsk Præst, Sønnesøn af
ovenn. J. N. B., f. 1812, d. 1894, fra 1858 til sin
Død Sognepræst for Trefoldigheds store
Menighed i Kria. Ved sin retorisk slebne Veltalenhed,
sin personlige Fremtræden, der i meget
mindede om Bedstefaderens vægtfuldt sikre
Myndighed, og ikke mindre ved sin kloge
Moderation og Hensynsfuldhed i kirkepolitiske og
religiøse Tidsspørgsmaal, øvede B. betydelig
Indflydelse. Han var en ledende Kraft i
Arbejdet for Reformer i Statskirken og dens
Forfatning, ligesom i Missions-, Skole-, Afholds- og
Sædelighedsvirksomhed. Flere Gange undslog
han sig for at komme paa Valg til Biskop. B.’s
Forfatterskab indskrænkede sig til nogle trykte
Gravtaler, bl. a. over A. M. Schweigaard, J. S.
Welhaven, Halfdan Kjerulf.
K. V. H.
Brunalger, se Alger.
Brunanborg, se Brunnanburh.
brun Blyilte, d. s. s. Plattnerit.
brun Blymalm, d. s. s. Pyromorfit, se
Apatit.
Brunby-Ballen, se Ballen Havn.
Brunchorst, Jørgen, norsk Naturforsker
og Diplomat, f. i Bergen 10. Aug. 1862,
Realstudent 1880, studerede Botanik, særlig
Plantefysiologi, i Tyskland og tog 1885 Doktorgraden
i Tübingen. 1886—1901 var han Konservator,
1901—06 Direktør for Bergens Museum. I yngre
Aar skrev han en Række videnskabelige Afh.,
navnlig om plantefysiologiske og mykologiske
Emner, for det meste offentliggjorte i tyske
Fagtidsskrifter samt i Bergens Museums
Aarsberetninger fra 80’ernes Slutn. Desuden var han
i disse og de flg. Aar meget virksom som
populærvidenskabelig Forf., udgav bl. a. »De
vigtigste Plantesygdomme« (1887), »Tolv populære
Foredrag om Udvikling, Liv og Formering i
Planteriget« (1890), »Om Arternes Oprindelse«
(1901), hvorhos han 1887—1906 redigerede det
populærvidenskabelige Tidsskrift »Naturen«, i
hvilket han skrev en stor Mængde Afh. og
Meddelelser. Ogsaa paa anden Maade søgte han
at fremme naturvidenskabelige Studier og
Interesser, medvirkede saaledes ved Grundlæggelsen
af Bergens biologiske Station, i hvis Bestyrelse
han en Aarrække var Formand, ligesom han var
Generalsekretær i »Selskabet til
Videnskabelighedens Fremme i Bergen« og i en Aarrække
Formand i Byens Folkeakademi. Fra 1892
omlagde han sit Museums Aarsberetninger til en som
tvangfri Hæfter udkommende »Aarbog«, der
bragte mange værdifulde Bidrag til de ved
Museet drevne naturvidenskabelige og
arkæologiske Studier, og ved dettes 75-Aars Jubilæum
skrev B. »Bergens Museum 1825—1900, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
