Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brunchorst, Jørgen, norsk Naturforsker og Diplomat, (1862- ) - Brunck, Richard François Philippe, fr. Filolog (1729-1803) - Brundisium, se Brindisi. - Brune, det Navn, hvorunder Odin optræder i Braavallaslaget. - Brune, Guillaume Marie Anne, Marskal af Frankrig, (1763-1815) - Bruneau, Alfred, fr. Komponist, (1857- ) - Brunehild, frankisk Brunechildis, fr. Brunehau(l)t, Datter af Vestgoterkongen Athanagild af Baldungernes Æt i Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historisk fremstilling« (1900). B.’s Initiativ,
Arbejdskraft og Organisationsevne fandt ogsaa
Anvendelse ved hans Medvirkning i Komiteen for
Verdensudstillingen i Paris 1900 og som
Formand for Fiskerikomiteen ved den
internationale Fiskeriudstilling i Bergen 1898.
Imidlertid var B. kommet ind i Politikken.
1895—97 var han Medlem af Stortinget som
Repræsentant for Bergens Arbejderparti og
tilhørte som saadan opr. nærmest Tingets
radikale Fløj. Hans Sympatier gik dog snart
overvejende i Retning af opportunistisk Liberalisme.
Det kom derfor til et Brud mellem ham og
hans første Vælgere, og i de to flg. Perioder
blev han ikke valgt paa ny. I Mellemtiden var
han i nogle Aar Medlem af Bergens
Kommunestyre. Han valgtes atter som Medlem af
Stortinget 1903—06 og tilhørte i denne Tid som
Venstreliberal det Michelsen’ske Samlingsparti,
bl. hvis mest betroede Mænd han hørte. Han
var saaledes 1905 Medlem af den til
Konsulatsagens Gennemførelse opnævnte »Specialkomité«,
hvis Arbejde tilrettelagde den politiske Aktion,
der havde den sv.-norske Forenings Opløsning
til Følge. Han var tillige i hele denne Periode
Formand i Stortingets Socialkomité. Ved
Oprettelsen af Norges Udenrigsordning blev B. fra
1. April 1906 udnævnt til Generalkonsul for
Kuba og faa Maaneder efter akkrediteret tillige
som Ministerresident for de mellemamerikanske
Stater. 28. Septbr 1907—18. Marts 1908 var han
Medlem af den Løvland’ske Regering og Chef
for Arbejdsdepartementet, hvorefter han gik
tilbage til sin tidligere Stilling i Vestindien.
Herfra blev han 9. Maj 1910 forflyttet til den
vigtige Stilling som Norges Minister i Sthlm.
K. V. H.
Brunck [↱brǡk ell. brȫk?], Richard
François Philippe, fr. Filolog (1729—1803), Udgiver
af talrige klassiske Forf.; vigtigst er Analecta
veterum poelarum græcorum (1772—76, 3 Bd),
Aristofanes med lat. Oversættelse (1781—83, 3
Bd), Poetæ gnomici græci (1784) og især
Udgaven af Sofokles med lat. Oversættelse,
Scholier o. s. v. (3. Udg. 1789, 3 Bd).
K. H.
Brundisium, se Brindisi.
Brune, det Navn, hvorunder Odin optræder i
Braavallaslaget.
A. O.
Brune [bryn], Guillaume Marie Anne,
Marskal af Frankrig, f. 13. Marts 1763, d. 2.
Aug. 1815. B. studerede, men forlod
Studeringerne paa Halvvejen, blev Ejer af et lille
Bogtrykkeri i Paris, hvor han sluttede Venskab
med Danton og C. Desmoulins og blev Medlem
af Jakobinernes Klub. Han traadte snart ind i
Republikkens Hære, blev Brigadegeneral og
tjente 1796 under Masséna i Italien, hvor han
udmærkede sig og blev Divisionsgeneral. 1798
sendte Direktoriet ham til Schweiz, hvor han
proklamerede den helvetiske Republik. 1799 var
han Øverstkommanderende i Holland, hvor han
19. Septbr slog de forenede Englændere og
Russere ved Bergen og tvang Hertugen af York
til Kapitulation i Alkmaar 18. Oktbr s. A. 1800
havde han Overkommandoen i Vendée og bidrog
meget til endelig at pacificere denne Prov. Efter
Marengo blev han Overgeneral i Italien, tilføjede
Østerrigerne fl. Nederlag, men sluttede derefter
en Vaabenstilstand, der snart efter fulgtes af
Freden i Lunéville 1801. Han var bl. de første
Marskaller, Napoleon udnævnte. Kejseren var
dog ikke fornøjet med B.: han var ikke en
virkelig Feltherre som Masséna og Davout, om end
en ypperlig Fører for en mindre Hær, men
Hovedgrunden var snarere, at det aldrig ret
lykkedes B. at ryste Republikaneren ud af
Ærmet. 1806 blev han Generalguvernør over
Hansestæderne og Fører for den fr. Hær i
Mecklenburg og Pommern. Han erobrede Stralsund
og Rügen fra Sverige; i Schlachtow havde han
en Sammenkomst med Kong Gustaf IV Adolf,
der forgæves søgte at vinde ham for Ludvig
XVIII. B. blev derefter ikke mere benyttet af
Napoleon. 1814 erklærede han sig vel for
Ludvig XVIII; men da han blev meget koldt
modtaget af denne, sluttede han sig i de 100 Dage
igen til Kejseren, der gjorde ham til Pair af
Frankrig og Fører for Var-Hæren. Efter
Waterloo underkastede B. sig igen Bourbon’erne
og begav sig paa Vejen til Paris. Han naaede
dog kun til Avignon, hvor han blev myrdet af
en Bande bourbonsksindet Pøbel, som kastede
hans mishandlede Lig i Rhône-Floden, (Litt.:
Vermeil de Conchard, L’Assassinat du
maréchal B. [Paris 1887]).
(F. J. M.). P. L. M.
Bruneau [bry↱no], Alfred, fr. Komponist,
f. i Paris 1. Marts 1857 og Elev af Konservatoriet
smst. 1881 opnaaede han Prix de Rome og fik
1884 opført en Ouverture heroïque og en
symfonisk Digtning Leda, for Kor og Orkester;
senere (1892) er et lgn. Værk, Penthisilea,
opført, men større Bet. har B. som
Operakomponist. Han har skrevet Operaerne Kerim, Le Rêve
(efter Zola’s Roman), L’attaque du moulin
(ligeledes efter en Zola’sk Fortælling) og til Zola’sk
Tekst endvidere Messidor, Ouragan og L’Enfant
roi, til egen Tekst (efter Zola) La faute de l’abbé
Mouret. Nogle af disse Operaer er ikke blot
spillede i Paris, men ogsaa i Belgien,
Tyskland og England. B. er som Operakomponist
en talentfuld Repræsentant for den moderne fr.,
af Wagner paavirkede Musikretning. Han
virker ogsaa som Musikkritiker og har udgivet
Bøger som Musique de Russie, La musique
française m. m.
W. B.
Brunehild, frankisk Brunechildis, fr.
Brunehau(l)t, Datter af Vestgoterkongen
Athanagild af Baldungernes Æt i Spanien. B.
ægtede 566 den ædle og fremragende Konge
Sigebert af Austrasien (Nordøstfrankrig og
Rhinfranken). B.’s Søster ægtede 567 hans
Broder Chilperik af Neustrien, som dog straks
myrdede hende og ægtede sin Frille Fredegund.
Chilperik myrdede 575 Sigebert og fængslede B.
Morderens Søn ægtede hende, men øvede kort
derefter Selvmord. B. blev Formynderske for sin
Søn, der knæsattes af sin Farbroder Gunthram
af Burgund. Efter Sønnens Død 595 blev B.
Formynderske for sine Sønnesønner.
Fredegund forfulgte hende til sin Død 596 og gav
Fjendskabet i Arv til sin Søn Chlothar. B.,
støttet til de romanske Elementer og til
Romerkirken, havde dog først Overtaget og fik endog
Magten i Burgund. Men hendes energiske
Stræben fortørnede Stormændene, og Austrasieren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
