Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruskbæger (Illécebrum L.), Slægt af Nellikefam. (Knavel-Gruppen) med kun een Art, Kransblomstret B. - Bruskfisk (Chondropteri) har et uforbenet, ganske brusket ell. delvis forkalket Skelet - Bruskbat (Marasmius Fr.), Slægt af Agaricaceernes Fam., - Bruskhinde, se Brusk. - Bruskigle, se Igler. - Brusklim, se Lim. - Brusksvulst (Chondroma ell. Enchondroma), en Svulst ell. Nydannelse, der hovedsagelig er dannet af Brusk - Bruspulver bestaar af l,5 g Vinsyre og 2 g tvekulsurt Natron - brusque (fr.), se brysk. - Brussa (Bursa), Hovedstad i det tyrkiske Vilajet Chotavendikjar i Lilleasien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afblomstringen haarde og slutter om Nødden. Meget
sjælden (f. Eks. Forsthaven ved Charlottenlund),
maaske indført med Frø fra Middelhavslandene,
Vesteuropa etc.
A. M.
Bruskfisk (Chondropteri) har et uforbenet,
ganske brusket ell. delvis forkalket Skelet; de
har intet fælles Gællelaag, men paa hver Side af
Hovedet findes fl. (5-7) Gællespalter, der fører
ind til lige saa mange Gællehuler, til hvis Vægge
Gællebladene er fast tilvoksede. Tarmen har i
de fleste Tilfælde Spiralfold; Hjertet er udstyret
med en Hjertekegle med Poseklapper, Halen er
skæv ell. spids, Huden nøgen ell. beklædt med
Hudtænder. Svømmeblære mangler. B.
omfatter Tværmundene (Hajer og Rokker) og
Rundmundene (Lampretter og Slimaal).
(H. J. P.). Ad. J.
Bruskbat (Marasmius Fr.), Slægt af
Agaricaceernes Fam., med et sejgt og saftløst
Frugtlegeme, der i tørt Vejr skrumper sammen, men
som atter kan leve op igen i fugtigt Vejr
ligesom Laver og Mosser. Den regelmæssig
kredsformede Hat er læderagtig med sejge,
helrandede, skarpe Lameller; Foden (Stokken) er
brusk- ell. hornagtig, ofte mørk og glinsende.
Det er gennemgaaende smaa og uanselige
Svampe, som vokser paa Jord i Mark og Skov,
paa nedfaldne Blade, døde Stængler o. l.; fl.
Arter udmærker sig ved en krydret Lugt og
Smag, af hvilken Grund de benyttes som
Tilsætning til andre Svamperetter og som
Krydderi paa Suppe og Sovser. Den mest anvendte
og tillige en af de største Arter er
Nellikesvampen ell. Elledans-B. (M. oreades
Fr.) med en 3-5 cm bred, lædergul ell. blegt
rødbrun, i tør Tilstand hvidlig Hat med tykke,
hvidlige Lameller, der ikke er fastvoksede til
Foden; denne er 4-8 cm lang og beklædt med
en løs, hvidlig Filt. I tør Tilstand har denne
Svamp en behagelig Nellikelugt, deraf Navnet
Nellikesvamp, og anvendes som Krydderi. Den
træffes Sommer og Efteraar alm. paa aabne
granbevoksede Steder, paa Marker, langs Veje
o. s. v., og vokser ofte i kredsformede Pletter
ell. Ringe (Hekseringe, s. d.); Navnet
Elledans-B. hidrører fra denne ejendommelige
Voksemaade.
F. K. R.
Bruskhinde, se Brusk.
Bruskigle, se Igler.
Brusklim, se Lim.
Brusksvulst (Chondroma ell. Enchondroma),
en Svulst ell. Nydannelse, der hovedsagelig er
dannet af Brusk. Denne kan have ganske samme
Beskaffenhed som alm. Brusk, viser dog ofte i
sin Bygning nogen Forskel herfra. Bindevæv
findes i Reglen i større Mængde end ellers i
Brusk, gennemkrydser Svulsten i forskellige
Retninger og fører Blodkar. Brusken kan hist
og her forkalke, sjældnere forbene; den
undergaar ofte en slimagtig Omdannelse, hvorved
kan dannes Slimcyster inde i Svulsten. B.
optræder som en rundagtig, glat ell. let knudret
Svulst, der som oftest vokser langsomt, men
undertiden naar en meget betydelig Størrelse
(som et Barnehoved ell. mere). Den er haard
at føle paa, medmindre den omtalte slimagtige
Omdannelse har fundet Sted. B.’s Udvikling
begynder i Reglen i Ynglingealderen (omkr.
Pubertetstiden). Den findes hyppigst i
Knoglerne, hvor den tager sin Udgang fra normalt
tilstedeværende Brusk, og træffes da oftest i de
smaa Knogler i Haand og Fingre, dernæst i
Laarbenet og Bækkenbenene, sjældnere i de
andre Knogler; den kan dog ogsaa forekomme
andre Steder, saaledes i Kirtlerne (Testis,
Æggestok, Spytkirtel, Brystkirtel). B. regnes til de
godartede Nydannelser ɔ: den holder sig lokalt
og kommer ikke igen, naar den fjernes; dog
kan den ogsaa antage en ondartet Karakter.
B. fremkalder som Regel ikke andre
Symptomer end dem, der foraarsages ved dens Leje
og Størrelse (Tryk paa Omgivelserne); dog kan
den undertiden ved at udvikle sig inde i en
Knogle gøre denne saa skør, at den brækker.
Behandlingen maa bestaa i Fjernelse af Svulsten
ved Operation, for saa vidt det Sted, hvor B.
har udviklet sig, gør en saadan mulig. Om
Elektrolyse kan udrette noget lige over for en
B., er tvivlsomt; og andre Midler til at standse
B.’s Vækst ell. faa den til at svinde haves ikke.
Nær beslægtede med B. er de saakaldte
Bruskudvækster (Ecchondrosis), smaa
vorte- og tapformede Bruskfremstaaenheder,
der kan forekomme overalt, hvor der findes
Brusk, særlig hyppig ved Ledbrusken. De viser
stor Tilbøjelighed til Forkalkning og delvis
Forbening.
Lp. M.
Bruspulver bestaar af 1,5 g Vinsyre og 2 g
tvekulsurt Natron. Fra Apotekerne ekspederes
altid Vinsyren i hvidt og Natronet i blaat Papir.
Ved at opløse de to Pulvere hver for sig i Vand
og hælde Opløsningerne sammen træder de to
Stoffer i Forbindelse med hinanden under
samtidig stærk Udvikling af Kulsyre, hvorved faas
en brusende Drik som Sodavand.
E. K.
brusque [brysk] (fr.), se brysk.
Brussa (Bursa), Hovedstad i det tyrkiske
Vilajet Chotavendikjar i Lilleasien, ligger 150 m
o. H., 30 km S. f. Marmarahavets Kyst, forbundet
med Havnestaden Mudania med en Jernbane, i
skønne Omgivelser mellem grønne Marker,
Vinhaver, Oliven- og Morbærplantager. B. er
bekendt for sine jern- og svovlholdige Kilder og
for sine Væverier. Store, af Europæere drevne
Silkespinderier leverer Traad, som sammen med
Affald udføres til Lyon. De Indfødte væver
Tøjer af Bomuld og Halvsilke. Efter at man i
Schweiz er begyndt at efterligne de orientalske
Mønstre, er Væveriet i B. imidlertid gaaet
stærkt tilbage. B. deles i den øvre Stad,
Hissar, bygget paa en Klippe med delvis lodrette
Vægge, omgivet af Mure, hvis Grundvolde
stammer fra Romertiden, og den nedre By af nyere
Dato, mest bygget af Træ. I Byen findes mange
Moskeer, hvoriblandt Jeshil Immaret med en
prægtig Indgangsport af rødt Marmor og
smykket med Emailleplader. I en af Gaardene findes
Muhamed I’s Gravmæle. Moskeen Oglu Djami
har fl. Minareter og 20 Kupler. Desuden findes
i B. pragtfulde Gravmæler for Osman,
Dynastiets Grundlægger, og for Sultan Orchan o. m. a.
af Tyrkiets Sultaner og Stormænd. Som
Osmannernes første Hovedstad anses B. stadig af
Tyrkerne som hellig. B. er Oldtidens Prusa,
Bithyniens Hovedstad, anlagt c. 180 af Kong Prusias.
950 ødelagdes Byen af Araberne, men blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
