Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Marcus Junius, den sidste Forkæmper for den rom. Republik, (85 f. Kr.-42) - 3) Decimus Junius B. Albinus tjente under Cæsar i Gallien - Brutus, sover du? - Bruun, Camillo, dansk Forf., (1818-1880) - Bruun, Carl, ( -1846) - Bruun, Carl Adolph, dansk Søofficer, (1834-1911) - Bruun, Carl Alfred, dansk hist. Forf., (1846-1899) - Bruun, Christian Walter, dansk Biblioteksmand og Historiker, (1831-1906) - Bruun, Christopher Arndt, norsk Præst og Folkelærer, (1839- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) Decimus Junius B. Albinus tjente
under Cæsar i Gallien og hjalp ham ogsaa under
Borgerkrigen 49 f. Kr., da han befalede den
Flaade, der belejrede Massilia. Cæsar gjorde
ham til sin magister militum og til Statholder
i Gallien. Alligevel deltog han i
Sammensværgelsen mod Cæsar og skyndte sig efter dennes
Død N. paa for at forsvare sin Prov. imod
Antonius. Indesluttet i Mutina udholdt han
Belejringen, indtil han blev undsat af Konsulerne
Hirtius og Pansa samt Oktavian. Senatet
overdrog nu Overanførslen til ham; men da
Oktavian faldt fra, vilde B. drage til Makedonien
for at forene sig med Marcus B. og Cassius;
hans Legioner forlod ham dog, og i Alperne
blev han fangen og nedhugget af Oktavian’s
Ryttere (43).
Kr. E.
Brutus, sover du? Disse Ord og andre
fandt Marcus Brutus paa Sedler, henlagte paa
sin Plads i Senatet, da man vilde ophidse ham
til at befri Rom ved at dræbe Cæsar. De
anvendes nu ofte som Opmuntring til energisk
Handling.
Bruun, Camillo, dansk Forf., f. i Kbhvn
3. Febr 1818, d. smst. 4. Juni 1880. Ved Siden
af forsk. praktisk Virksomhed — bl. a. som
Bogtrykker og Avisudgiver i Hjørring — har han
i 1860’erne og 1870’erne skrevet talrige Digte,
et Par dram. Arbejder, men navnlig
Rejseindtryk og novellistiske Skitser fra jyske Egne
(bl. a. »Ved Strand og Klit« [1875—76]).
Kulturhistoriske Bidrag til Livet i »Det gl. Kongens
Kjøbenhavn« giver hans Bog »Gennem hundrede
Aar« (1879).
V. V.
Bruun, Carl, Søn af nedenn. Th. C. B.,
debuterede i en meget ung Alder paa Hofteatret
i Kbhvn 1807 og viste straks et stort komisk
Talent, som fremhæves af Rahbek, men fik dog
særlig som Sanger Bet. for den danske
Skueplads. Hans Virksomhed blev dog kun af kort
Varighed. Ulykkelig Kærlighed fik ham til 1814
at trække sig tilbage fra Scenen, just som han
stod i sin fulde Glans og blev forgudet af
Publikum. Han tog Ophold i Lundtofte, blev
melankolsk og drikfældig og døde 11. Novbr 1846
forglemt af alle.
C. B-s.
Bruun, Carl Adolph, dansk Søofficer, f.
24. Septbr 1834, d. 22. Jan. 1911, sejlede som ung
Officer i fl. Aar til Koffardis og omfattede unge
Sømænds Uddannelse med varm Interesse. B.
organiserede det af Skibsreder F. Stage
skænkede Skoleskib »Georg Stage«, var dettes Fører
i fl. Aar og fra 1901 til sin Død Formand for
Stiftelsen »Georg Stages Minde«. 1882 var B.
Danmarks Delegerede ved den internationale
Fiskerikonference i Haag, hvor hans energiske
Arbejde for en stor Del blev Skyld i, at de
danske Fiskere blev beskyttede mod
Trawlfiskernes Overgreb. B. underskrev 1883 paa
Kongens Vegne den ratificerede Fiskeri-Traktat
for Nordsøen. 1892 avancerede B. til
Kontreadmiral og var 1892—99 Chef for Orlogsværftet.
H. E.
Bruun, Carl Alfred, dansk hist. Forf.,
f. 10. Febr 1846 i Rødby, d. 26. Marts 1899 i
Kbhvn. Han blev Student 1864 og var siden
1871 Medarbejder ved »Berlingske Tidende«.
Foruden Romanen »Fra et Hjørne af Kirkegaarden«
(1873) udgav han Davillier’s og Doré’s Værk
»Spanien i ældre og nyere Tid« (1878) og
»Pompeji, dets Historie og Mindesmærker« (1881).
Hans Hovedværk er et bredt anlagt og paa
meget grundige Studier bygget Værk, »Kjøbenhavn,
en illustreret Skildring af dets Historie,
Mindesmærker og Institutioner« (1884—1901, 3 Bd).
Kr. E.
Bruun, Christian Walter, dansk
Biblioteksmand og Historiker, f. i Kbhvn 9. ell. 10.
Decbr 1831, d. smst. 31. Jan. 1906. B. blev
Student 1850 og tog filologisk Eksamen 1857. S. A.
blev han ansat ved det store kgl. Bibliotek og
blev allerede 1863 dettes Styrer (fra 1892 med
Titel af Overbibliotekar). Under hans energiske
Ledelse gjorde Biblioteket store Fremskridt, og
foruden andre bibliografiske Arbejder skyldes
der ham en med stor Lærdom og Nøjagtighed
udført Beskrivelse af den danske Litt.’s
Palæotyper indtil 1550 (i de af ham siden 1865
udgivne »Aarsberetninger og Meddelelser fra det
store kgl. Bibliotek«) samt det endnu
ufuldendte Biblioteca Danica, en systematisk
Fortegnelse over den danske Litt. fra 1482 til 1830
(1877 ff.); han var ogsaa Medudgiver af Tidsskr.
»Danske Samlinger for Historie, Topografi,
Personal- og Litteraturhistorie«. Hans Interesse
droges først især mod Holberg’s Tid; han udgav
Holberg’s Epistler med oplysende
Anmærkninger (1865—72), skrev om »Holberg som Lærer
i Historie« (1872) og skildrede »Frederik
Rostgaard og hans Samtid« (2 Bd, 1870—71). Han
førtes nu ind paa Studier over den danske
Marines Historie i dens Blomstringstid i 17.
Aarh.; Frugten deraf blev især
Levnedsskildringen af »Curt Sivertsen Adelaer« (1871). Siden
har de forsk. Forhold, der knytter sig til
Enevældens Indførelse, interesseret B., og han har
skrevet om »Gunde Rosenkrantz« (1885), »Kaj
Lykke« (1886) og »Enevældens Indførelse i
Danmark og Kongelovens Tilblivelse« (1887). 1898
udgav B. en omfangsrig Levnedsskildring af
P. F. Schou. Alle B.’s Arbejder udmærker sig
ved stor Grundighed og omfattende Kundskaber,
men lider ofte under en vel stor Bredde.
1882—92 var B. Forstander for det kgl. danske
Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog; ved
Universitetsjubilæet 1879 blev han Æresdoktor.
1901 nødte Sygdom B. til at opgive sit Embede.
Han efterlod sig et Skrift »Erindringer fra det
gl. kgl. Bibliotek«, udg. 1906.
Kr. E.
Bruun, Christopher Arndt, norsk
Præst og Folkelærer, f. i Kria 23. Septbr 1839,
cand. theol. 1862. B. deltog i Studentertoget til
Kbhvn 1861 og sluttede sig der varmt til den
Grundtvig’ske Kreds og dens religiøse,
pædagogiske og folkelige Idealer. De blev
bestemmende for hans Liv. Da han havde taget sin
Embedseksamen, rejste han ud, færdedes
særlig i Rom, men da Krigen mellem Preussen
og Danmark brød ud, ilede han hjem,
optraadte første Gang offentlig 2. Apr. 1864 med et
Foredrag i Kria Studentersamfund, hvori han
opfordrede den akademiske Ungdom til at
indfri de skandinaviske Studentermøders Løfter
og nu stille sig i de danske Brødres Rækker.
Selv gik han som Frivillig i Krigen og gjorde
Tjeneste i Aarøe’s Strejfkorps. Efter Krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
