Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Frederik, dansk Fængselsdirektør, (1816-1891) - Bruun, Harald, norsk Maler, (1873- ) - Bruun, Jens Schou Fabricius, norsk Skolemand og Sprogforsker, (1843- ) - Bruun, Laurids Valdemar, dansk Forfatter, (1864- ) - Bruun, Mads Pagh, dansk Politiker, (1809-1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formand for nordisk Penitentiærforenings
danske Afdeling og virkede meget for at knytte
Forbindelsen mellem de nordiske
Fængselsmænd, men viste ogsaa paa andre Omraader
sin Forstaaelse af Fængselsvæsenets
internationale Karakter, skrev fl. Afh. til udenlandske
Tidsskr og deltog, naar han kunde, i de store
Fængselskongresser. Til Kongressen i Rom 1885
skrev han i Forening med Goos en hist.
Udvikling af det danske Fængselsvæsen fra 19.
Aarh.’s Beg. og hjalp med til en Fortegnelse
over dansk Fængselslitteratur. — Efter et
apoplektisk Anfald, fremkaldt ved Overanstrengelse
under Reorganisationen af Horsens Tugthus i
Anledning af de der begaaede Misligheder, tog han
1884 sin Afsked som Chef for Fængselskontoret,
men fungerede endnu som Inspektør for
Christianshavns Straffeanstalt indtil 1890. Dansk
Fængselsvæsen skylder hans praktiske Sans,
rige Erfaring og store Energi megen Tak;
mange er de Impulser, som er udgaaede fra ham,
og hvis Virkninger vil mindes længe. (Litt.:
Goos, »F. B.« [»Nordisk Tidsskr. f.
Fængselsvæsen« 1890]).
A. Gl.
Bruun, Harald, norsk Maler, f. 22. Febr
1873 i Kria. Han arbejdede fra sit 14. Aar i sin
Faders Malerforretning som Lærling og Svend.
1894 rejste han til Berlin, Dresden og München
for videre at uddanne sig som
Dekorationsmaler. Han opgav dog snart dette Fag og
begyndte 1896 paa Harriet Backer’s Malerskole i
Kria, hvor han var et Aars Tid. 1897 rejste
han til Kbhvn, hvor Krøyer og Zahrtmann blev
hans Læremestre. 1898 udstillede han paa
Statens Kunstudstilling »Bedstemor«, et dygtigt
Billede, der viste Kunstnerens alvorlige
Arbejde. Den samme kunstneriske Alvor og en
stadig fremadskridende Frigjorthed i
Farve- og Formbehandling præger ogsaa hans senere
Billeder — stilfærdige Interiører, som det
stemningsfulde »Stille«, Værelset med Beethoven’s
Dødsmaske over Sofaen (1902) — adskillige gode
Portrætter, særlig Selvportrætterne 1898 og 1901
samt Portrætterne af hans Hustru (1902) og af
hans Fader (1901) samt Portrættet af Maleren
Arne Kavli (1901) — alle disse vidner om hans
Evne til Karakteristik og om hans fine
Farvesans, Egenskaber, der genfindes i hans vakre
Blomsterbilleder, hvoraf Kunstmuseet i Kria
besidder »Røde Pæoner« (1903). Landskaber har
han kun malet faa af, deriblandt enkelte med
Motiv fra danske Egne. Fra 1905 er han
Konservator ved Kunstmuseet i Kria. (Litt.:
Sigm. Rein, »Maleren H. B. og hans Kunst«
[Kria 1905]).
(Fr. O.). E. L-w.
Bruun, Jens Schou Fabricius, norsk
Skolemand og Sprogforsker, f. 22. Jan. 1843 i
Porsgrund, cand. mag. 1871, Adjunkt 1875 ved
Kristiansunds højere Skole, hvis Rektor han
har været siden 1902. B. har udg. »Græsk
Grammatik til Skolebrug« (1873—76, 2. Udg. Kbhvn
1884) og »Græsk Læsebog« (1874). Senere lagde
han sig særlig efter Fransk og afgav
Vidnesbyrd om sin Fortrolighed med dette Sprog i en
(paa Fr. affattet) Grammaire française (1899).
K. V. H.
Bruun, Laurids Valdemar, dansk
Forfatter, f. i Odense 25. Juni 1864. B. blev
Student 1881, tog 1887 statsvidenskabelig Eksamen,
modtog kort efter Ansættelse i Statistisk
Bureau, hvor han 1896 avancerede til Fuldmægtig.
S. A. tog han imidlertid Afsked fra denne
Virksomhed for helt at vie sig til Forfatterbanen.
Allerede 1886 debuterede han med en Samling
»Historier«, der efterfulgtes af en Fortælling
»Emma Jonsson« (1890; i 2. Udg. noget omarbejdet),
en Kvindeskæbnes Historie, fortalt med megen
Varme og Medfølelse — vel nok den
betydeligste af Bøgerne i B.’s Ungdomsproduktion.
Andre Nutidsfortællinger var »Antonius« (1892) og
»Svend Felding« (1894). Efter nogle Aars
Tavshed fulgte en Række kunstnerisk omformede
Rejseindtryk i »Rejsefærd« (1899), derefter en
mindre Bog »Renaissance« (1900). Først 1902
samlede B. større Opmærksomhed om sit
Navn ved den i mange Henseender
mærkelige og meget originale Roman
»Kronen«, hvor første Gang anslaas de Strenge
fra Sjælelivets Natside, som har tonet igen i
adskilligt af B.’s senere Produktion. Inden for
hist. Ramme, men næppe med udpræget hist.
Føling ell. streng hist. Nøjagtighed, søgte B.
derefter at tegne et Par fra dansk
middelalderlig Historie velkendte Skikkelsers Psykologi,
nemlig Prins Otto’s og Biskop Absalon’s i de
store Romaner »Alle Synderes Konge« (1903)
og »Absalons Saga« (1904). 1905—06 fulgte i 4
mindre Dele Romanen »Den Evige«, der paa
Baggrund af Nutids sociale Fænomener og
Rørelser, som Modsætning til det flygtige og
timelige, tegner Sjælelivets primære Følelser og
Modsætningen mellem Uroen udad og Freden
indad; samme Tema har B. behandlet i »Hjemad«
(1908). Natursymbolik danner
Grundstemningen i Romanen »Pan« (1906), der i dramatiseret
Skikkelse n. A. opførtes paa det kgl. Teater.
Tidligere (1904) havde B. skrevet et uopført
Skuespil »Livets Frugter«. Som mindre
betydelige Arbejder kan fremdeles nævnes en
Samling smaa Historier »Historiens Dom« (1902), en
Julehistorie »Det store Hjerte« (1903), Romanen
»Den sidste Fribonde« (1905) med Emne fra det
middelalderlige Hamburg, fremkaldt ved en
Prisæskning af et tysk Blad, og
Underholdningsromanen »Midnatssol« (1907). Af større
Arbejder fra de senere Aar kan nævnes den store
Samfundsroman »Af Bygernes Slægt«, I—VI
(1909); Kærlighedsromanen fra Stillehavet »Van
Zantens lykkelige Tid« (1908) med Fortsættelse
»Den forjættede Ø« (1910) og »Den glædeløse
Enke« (1914) — anonymt udgivne. En
udmærket Anvendelse for sin fremragende
Fortællerevne fik B. i de Smaabøger, i hvilke han vilde
genfortælle Danmarks Oldhistorie (»Danskernes
Æventyr« [Kong Skjold — Kong Frode — Den
signede Død]) 1908 ff. Fremdeles har den
meget berejste Forf. berettet om sine Indtryk fra
Orienten i »Fra Bosporus til v. Zantens Ø« (1912).
J. Cl.
Bruun, Mads Pagh, dansk Politiker, f. i
Fredericia 5. Septbr 1809, d. 23. Septbr 1884.
B.’s Fader var stor Købmand, og han selv slog,
efter at have taget Studentereksamen og 2.
Eksamen, ind paa Handelsvejen, indtil han 1835
blev Bestyrer og Medejer af Klædefabrikken
»Bruunshaab« ved Viborg. Han tog livlig Del i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
