Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Niels Thorup, dansk Litterat, (1778-1823) - Bruun, Peter Daniel, dansk Embedsmand og Politiker, (1796-1864) - Bruun, Peter Daniel, dansk Militærforfatter og Arkæolog, (1856- ) - Bruun, Philip Jakob, russ. Historiker og Arkæolog, (1804-1880)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oversatte og bearbejdede B. fra 1800 en Snes Aar
frem i Tiden en Mængde Syngespil og Komedier
— en af hans bedste Bearbejdelser er »Ungdom
og Galskab«, som han indrettede til Du Puy’s
Musik efter Méhul’s Une folie. Af Kotzebue har
B. i Særdeleshed oversat Snese af Komedier, og
under Paavirkning heraf forsøgte han sig selv
med nogle originale Arbejder (»Hittebarnet«,
»Betlerpigen«, »Bulderbassen« etc.), der dog alle
gjorde Fiasko. Som Visedigter kendt og yndet
af sin Samtid (f. Eks. »Skt Hansdag er Glædens
og Midsommers Fest«) var han derimod lidet
værdsat som Personlighed. (Litt.:
Overskou, »Af mit Liv og min Tid«).
J. Cl.
Bruun, Peter Daniel, dansk
Embedsmand og Politiker, Broder til ovenn. M. P. B.,
f. i Fredericia 18. Decbr 1796, d. 7. Juni 1864.
B. blev 1818 jur. Kandidat og allerede 1820
Assessor i Viborg Overret. Herfra forfremmedes
han 1839 til Assessor i Højesteret. Fra 1838 var
han, der ejede Gaarden Asmildkloster ved
Viborg, Medlem af den jyske Stænderforsamling,
og 1842 afløste han J. F. Schouw som dens
Præsident. Oktbr 1848 valgtes han, der i Viborg
Stænder havde skabt sig et Navn som en af de
dygtigste Forkæmpere for nationale og liberale
Anskuelser, til Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling for Æbeltoftkredsen. Han
sluttede sig til Centrum og tilhørte nærmest dettes
højre Fløj. Som Medlem af Grundlovsudvalget
blev det ham, som tillige med C. M. Jespersen
hidførte den endelige Afgørelse af det saa
meget omtvistede Spørgsmaal om Rigsdagens
Sammensætning. Hans Forslag gennemførtes ved
Højres og en Del af Centrums Hjælp, efter at
Regeringen gennem Kultusminister Madvig
havde sluttet sig dertil, med 68 Stemmer mod 66.
Ved den endelige Behandling tiltraadte ogsaa
Venstre Forslaget, og det gennemførtes nu med
127 Stemmer mod 13. B. var Medlem af
Landstinget 1849—63, først for Kbhvn, senere for
Aarhus, Randers og Viborg Amter. Han hørte
her til det nationalliberale Centrum og var en
af Tingets ledende Mænd, højt anset for sin
Kundskabsfylde, sit praktiske Blik og sin
sjældent elskværdige Karakter. Disse Egenskaber
gjorde sig ogsaa til fulde gældende i den
Stilling, han 1849—62 indtog som Landstingets
Formand.
N. N.
Bruun, Peter Daniel, dansk
Militærforfatter og Arkæolog, f. 27. Jan. 1856 paa
Asmildkloster, der ejedes af Faderen, Etatsraad G. F.
S. B. (d. 1901), som bl. a. var Medstifter af
Hedeselskabet og en paa fl. Omraader virksom
Mand. B. indtraadte i Hæren 1877, blev 1884
Premierløjtnant, 1898 Kaptajn i
Forstærkningen. B. har udfoldet en flittig
Forfattervirksomhed paa forsk. Omraader, især som
arkæologisk Kulturhistoriker, samt foretaget en
Mængde Bejser rundt omkr. i Verden. Under sit
fleraarige Ophold i Jylland som Gendarmofficer
foretog han (1885—94) arkæologiske
Undersøgelser og tilvejebragte Fredlysninger af forsk.
Oldtidsmindesmærker for Nationalmuseet. 1894
foretog han en Rejse til Grønland for at
undersøge de gl. Nordboruiner i
Julianehaabsdistriktet (de Gamles Østerbygd). Ved Udgravninger
lykkedes det B. for første Gang at konstatere
de virkelige Boliger — Gaarde — i alle
Enkeltheder, hvorved det viste sig, at de overhovedet
stemte med de isl. Bygningsskikke. Senere har
han foretaget en Rejse til den gl. Vesterbygd og
der udført lgn. arkæol. og topografiske
Undersøgelser. Sine Resultater har han bl. a. nedlagt
i Afh. i »Meddelelser fra Grønland« samt i
Bogen »Mellem Fangere og Jægere« (1897) om
Nutidsforhold. For at studere Bygnings- o. a.
Kulturforhold har han foretaget Rejser til
Færøerne og Norge, samt især til Island, hvor han
fra 1896 af har opholdt sig en halv Snes Gange.
Her har han foretaget Udgravninger, især af
øde Gaarde, Hovruiner, studeret Bygninger,
afmærket Fjeldveje m. m. og herom skrevet en
Mængde Afh. (en Række bl. a. under Titlen:
»Nordboernes Kulturliv i Fortid og Nutid« fra
1897) og ledsaget disse med Afb. og
Tegninger — selv er han en udmærket Tegner. B.
har ved denne Virksomhed paa fl. Maader bragt
nyt Lys over de gl. Bygningsforhold. B. har
1912—13 for »De danske Atlanterhavsøer« udg.
en rigt illustreret fortræffelig Rejsehaandbog:
»Turistruter paa Island« (I), tillige med et Kort
over Island. — 1881—82 var B. Frivillig i fr.
Tjeneste i Algier, hvor han deltog i Felttoget
mod Ørkenstammerne, og herom skrev »Algier
og Sahara« (1893). 1893 foretog han en
Studierejse til Sydtunis og skrev herom »Huleboerne
i Syd-Tunis« (1895); paa denne Rejse
indsamledes forsk. etnogr. Genstande til
Nationalmuseet. 1904 opholdt B. sig endelig i Mantschuriet
under den russ.-jap. Krig som
Krigskorrespondent for »Berlingske Tidende« og havde rig
Lejlighed til at iagttage Krigens Gang. B.’s
Interesser for Rejser, især Opdagelsesrejser,
fremtræder i de livlig skrevne Bøger »Det høje
Nord« (1902) og »Kampen om Nordpolen« (1902)
samt »Afrika« (1901). Som Militærforfatter har
B. udfoldet en rig Virksomhed; foruden fl. Afh.
i »Militært Tidsskrift« har han skrevet »40 Aar
efter« (1904) om 1864, paa Grundlag af
Samtidiges Meddelelser. Et stort anlagt illustreret
Værk »Krigen gennem Aartusinder« er
udkommet 1908 ff. I Anledning af dette Værk har B.
besøgt de fleste europ. Valpladser. B. var
Danmarks Kommissær og Nationalmuseets
Repræsentant i Paris under Udstillingen der 1900,
hvor han arrangerede en nordisk kulturhistorisk
etnografisk Udstilling; han har endelig udfoldet
en rig journalistisk Virksomhed.
F. J.
Bruun, Philip Jakob, russ. Historiker og
Arkæolog, f. 1804 i Frederikshamn i Finland,
d. 1880. Uddannet i Dorpat og ved fremmede
Univ., blev han Lærer ved »Richelieu-Lyceet«
i Odessa og 1866 Docent i Historie ved det smst.
oprettede Univ. Hans Bet. blev i den hist.
Geografi og Etnografi, særlig ang. Sydrusland. Han
udgav ældre Rejseværker, som »Guillebert de
Lannoy’s Rejse i Sydrusland 1421«, og foretog i
Landet selv talrige Rejser og Undersøgelser.
Af hans Skr kan nævnes: Notices historiques et
topografiques concernant les colonies italiennes
en Gazarie (1866); Essai de concordance entre
les opinions contradictoires relatives à la
Scythie d’Hérodote (1873). Disse og andre Afh.
samlede og bearbejdede han mod Slutningen af sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
