Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruvik, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt - Bruxelles, (hermed Kort), flamsk Brussel, tysk Brüssel, Hovedstad i Kongeriget Belgien og Prov. Brabant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod Voss; af denne Fjord falder c. 10 km i B. H.
B. H. er et fuldstændigt Fjordlandskab med
bratte, i Søen næsten lodret nedgaaende Fjelde,
som naar ganske betydelige Højder, c. 1000 m.
De bratte Fjeldsider levner kun lidet Land til
Dyrkning langs Stranden, og mellem Fjeldene
er der kun Plads for Sætre og Græsgange. Af
Skov findes ganske god Løvskov samt en Del
Furuskov, som endog afgiver noget til Udførsel.
Bergen—Voss-Banen kommer ind i Herredets
sydlige Grænse. Dette Baneanlæg har inden for
B. H. haft overordentlige Vanskeligheder at
kæmpe imod; der er saaledes ikke mindre end
20 Tunneler med samlet Længde 3132 m.
Foruden ved Jernbane foregaar al anden
Kommunikation ved Baad paa Fjorden. Den tætteste
Bebyggelse findes omkr. den paa Osterøen
liggende Hovedkirke, ved det ligeoverfor
liggende Vaksdal med en stor Kornmølle
samt ved Dale, hvor de store Bomulds- og
Uldspinderier med tilhørende Væverier
sysselsætter en betydelig Arbejdsstyrke. Den
nordligste Del af Herredet indtages af Annekset
Stamnæs, hvis Kirke ligger paa Nordsiden
af Indløbet til Bolstadfjorden. Antagen Indtægt
1910: 925325 Kr, Formue 3089200 Kr. Herredets
Areal er 392 km2, hvoraf 7 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.) M. H.
Bruxelles [bry↱sæl, ogsaa bry↱ksæl] (hermed
Kort), flamsk Brussel [↱brøsəl], tysk
Brüssel, Hovedstad i Kongeriget Belgien og Prov.
Brabant, 15 m o. H. under 50° 51′ 10″ n. Br.
og 4° 22′ 13″ ø. L. f. Grw., omtr. i Midten af
Landet paa en frugtbar Slette, paa begge Sider
af Rupels Biflod Senne, ved Willebroek-Kanalen,
der fører til Rupel og saaledes sætter B. i
Forbindelse med Schelde, og Charleroi-Kanalen,
der fører til Sambre. B.’s Klima er
foranderligt og fugtigt; Middeltemp. er c. 10°, Januar er
2,3, Juli 18,3; den aarlige Regnmængde c. 730 mm.
B. bestaar af den egentlige By, der har et
Omfang af c. 8 km, og Forstæderne. Den
egentlige By indfattes af brede Bulevarder, anlagte
paa de gl. Volde, og bestaar af den nedre By
mod NV., som gennemskæres af Senne, og den
øvre By mod SØ., som ligger lejret paa det
fra Sennes Dal svagt stigende Terrain. Uden
for Bulevarderne ligger Forstæderne i en
Kreds om Byen, nemlig (fra Ø. over S. og V.
til N.) Schaerbeek, St.-Josse-ten-Noode,
Etterbeek, Ixelles,
St.-Gilles, Cureghem, Anderlecht,
Molenbeek-St.-Jean, Koekelberg og
Laeken m. fl. Forstæderne vokser stærkt udefter
til alle Sider; enhver Borger i B. ønsker at eje
sit eget Hus med Have, og det fortrinlige
Sporvognssystem gør det muligt for
Forretningsfolkene at bo langt fra Byens Centrum.
Den nedre By, Hovedsædet for Handelen
og Industrien, har bevaret noget af sit
middelalderlige Præg, og her tales det flamske Sprog;
ved det store Torv (Grande Place) ligger
det prægtige gotiske Raadhus, smukke Lavshuse
o. a. Bygninger i Renaissancestil. Dog har B.
kun forholdsvis faa Levninger af
middelalderlig Arkitektur p. Gr. a. fl. stor Ildebrande og
især Franskmændenes Bombardement 1695,
hvorved 16 Kirker og 4000 Huse nedbrændte.
Den øvre By har et moderne Udseende med
brede lige Gader; her tales Fransk, her er
Regeringens og Hoffets Sæde, og her bor Adelen
og det højere Borgerskab. Denne Bydels
Midtpunkt dannes af Place Royale (med
Gotfred af Bouillon’s Rytterstatue), hvorfra
Hovedgaden, Rue Royal, udgaar, og den 13 ha store,
af Maria Theresia 1774 anlagte Park med
pragtfulde Alleer, smaa Søer, Statuer o. s. v.,
ved hvis Nordende Rigsdagsbygningen, Palais
de la Nation, ligger, medens det kgl. Slot
begrænser den mod S. En af de Gader, der
forbinder den nedre og den øvre By, er den af
mange glimrende Butikker opfyldte Rue de la
Madeleine, hvis Fortsættelse, Montagne de la Cour,
udmunder paa Place Royale. For øvrigt antager
ogsaa den nedre By i de senere Aar mere og
mere et moderne Udseende, og navnlig gælder
dette Kvartererne ved de nyanlagte indre
Bulevarder. Med sine smukke Parker, skyggefulde
Bulevarder og prægtige Torve er B. en af
Europas skønneste Byer og bærer med Rette
Navnet »det lille Paris« (Petit Paris).
Den nedre By er rig paa interessante
Bygninger. Af Kirker nævnes den 1216
paabegyndte, gotiske Kirke Notre Dame de la
Chapelle og den efter Santa Casa i Loreto 1621
opførte Notre Dame de Bon Secours. Større
Interesse har de profane Bygninger. Ved Grande
Place ligger det prægtige Raadhus (Hôtel de
Ville), Byens mærkeligste Bygning; den gotiske
Hovedfaçade, bygget 1402—43, vender ud mod
Torvet, og her hæver sig det 114 m høje Taarn
(fuldendt 1454) med den 5 m høje, forgyldte
Figur af Ærkeenglen Michael paa Toppen; i
det Indre findes der i de store Sale betydeligt
Samlinger af gl. Kunstindustri. Ved Torvets
Nordøstside, lige over for Raadhuset, ligger
»Brødhuset« (sædvanlig kaldet Maison du Roi,
skønt aldrig beboet af nogen Konge), i
sengotisk Stil; den opr. Bygning blev ødelagt af
Franskmændene 1695, den nuv. er fuldført 1877;
i Maison du Roi sad Greverne Egmont og Hoorn
fangne Natten før deres Henrettelse. Ligeledes
ligger ved Torvet de gl. Lavshuse (Bryggernes,
Skippernes, Tømrernes o. s. v.), alle interessante
Renaissancebygninger fra Beg. af 18. Aarh. Af
Mindesmærker i den nedre By fremhæves
Martyrmonumentet, rejst paa Place des Martyrs for
de i Gadekampene Septbr 1830 faldne Borgere.
Bl. Byens over 30 Springvand er det mest kendte
den saakaldte »Manneken-Pis«, bag Raadhuset,
med en Bronzefigur fra 1619 (med et højst naivt
Motiv), der holdes højt i Ære af B.’s
Indbyggere (»le plus ancien bourgeois de B.«) og
efter gl. Skik faar Klæder og Emblemer paa
de store Fest- og Mærkedage. — I den øvre
By ligger paa Grænsen af den nedre By B.’s
mest imponerende Kirke, den gotiske
Ste-Gudule, opført 1220—1273, undt. de to Taarne,
som er byggede i 14. og 15. Aarh. Paa Place
du Petit-Sablon ligger
Notre-Dame-des-Victoires, der er paabegyndt 1304, men næsten helt
er ombygget i 15. og 16. Aarh. Paa Place des
Palais, der støder op til Parken, ligger det
kgl. Slot, en ikke meget fremragende Bygning,
der stammer fra 18. Aarh. og efter 1904 er
blevet betydeligt udvidet; det indeholder en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
