Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Johan, norsk Skibsreder, Hvalfanger, (1858- ) - Brydekamp er i Lighed med Boksekamp en Tvekamp uden Vaaben - Brydemaskine, se Hamp. - bryde Staven over en. Dette Udtryk stammer fra Hvervningstiden - bryde ud siges i Væddeløbssproget en Hest at gøre, naar den under et Løb forlader Banen mod Rytterens Villie. - Brydning, se Bragning. - Brydning, Lysets, (Refraktion), Retningsforandring, som en Lysstraale lider fra et gennemsigtigt Stof til et andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stødet til Oprettelsen af norske
Hvalfangststationer i Sydafrika. B. var Medlem af den
kgl. Sømandskommission 1893—98.
K. V. H.
Brydekamp er i Lighed med Boksekamp en
Tvekamp uden Vaaben; men Forskellen paa
disse to Kamparter er den, at medens
Angrebene i Boksekamp er Stød, Sving og Hug, som
er noget i Slægt med Angrebene i
Fægtekunsten, saa er Angrebene i B. Greb om
Modstanderens Legeme og Lemmer, og medens
Forsvaret i Boksekamp, ligesom Angrebene,
minder om Forsvaret i Fægtekamp, saa bestaar
Forsvaret i B. i Modangreb, men desuden
ligesom i Fægtning og Boksning i en Slags Dækning
ell. Parade, der skal forhindre Angriberen i at
tage det paatænkte Greb. Foruden Greb,
Modgreb og Parader kender man ogsaa i B. ligesom
i Fægtekamp og Boksekamp en Række
Skinangreb (Finter).
B.’s Historie er sikkert lige saa gl som
Menneskeslægtens, og den Dag i Dag som for
Aartusinder siden dyrkes B. paa forsk. Maade
under forsk. Himmelstrøg, mere og mindre
omfattende Kunstgreb. Den ældste Form for B.
er Krydstaget; det anvendes endnu mange
Steder i England under Benævnelsen Cumberland
and Westmoreland style; denne Brydemaade
er ikke rig paa Afveksling, og den ligner baade
deri og i hele sin Fremgangsmaade
Bæltebrydningen, af hvilken der findes mange Variationer;
den ældgamle isl. Glima er saaledes en Art
Bæltebrydning, der nøje ligner Bæltebrydning, som
den dyrkes i Schweiz og Rusland: Collar and
Elbow Wrestling, som er ret kendt i England
og Amerika, er igen en anden Art af
Bæltebrydning. Den mest anvendte Brydemaade er
imidlertid i Amerika og England
catch-as-catch-can-Brydning og i Europa uden for England
gr.-rom. Brydekamp; disse Metoder, der omfatter
fl. Hundrede Greb, Modgreb og Parader,
adskiller sig fra hinanden derved, at, medens i
catch-as-catch-can-Brydning alle Greb er
tilladte, saa er det i gr.-rom. Brydning kun tilladt
at gribe fra Isse til Bæltested.
I Homer’s Iliade finder man i Beskrivelsen af
Kampen mellem Aiax og Odysseus omtalt en
Kamp, der svarer til, hvad der nu kaldes
Krydstag, men i Beni Hasan’s Gravmæle ved Nilen
har man i vore Dage opdaget Friser med
Situationer fra B., der vidner om, at man i
Ægypten 3000 Aar f. Kr. har kendt lige saa mange
Kunstgreb, som nu til Dags kendes. I
Grækenlands olympiske Lege var B. et vigtigt Led,
baade selvstændigt, i Pentathlon (Femkampen)
og i Pankration (Forening af B. og Boksekamp).
Da Grækenlands Storhedstid var forbi, og det
rom. Rige voksede sig stort og mægtigt, var B.
en af de yndede Folkeforlystelser i de rom.
Amfiteatre, men udøvedes ikke her som i
Grækenland af frie Mænd, men af Gladiatorer, der
ofte ved Sejr vandt Friheden tilbage.
Paa Folkevandringens Tid hører man intet til
Brydekunsten, men i Middelalderen ser man af
talrige Lærebøger i Vaabenøvelser, bl. a. af et
fra 1512 af Albrecht Dürer illustreret
Fechthandschrift, at der den Gang i Tyskland
fandtes en talrige Kunstgreb omfattende Brydekunst,
der udøvedes i Forbindelse med Fægtekunsten
med det Formaal for Øje, at Ridderne, naar
de med Sværdet var trængte ind paa Livet af
deres Modstandere, da kunde tage dem til
Fange.
Ogsaa i England var man i Middelalderen
godt fortrolig med Brydekunsten; man læser
saaledes baade hos Chaucer (Canterbury Tales)
og hos Shakespeare (As you like it) indgaaende
Beskrivelse af B. Omkr. Midten af 19. Aarh.
genvaktes i Frankrig Interessen for
Brydekunsten, efter at der i et Par Aarh. havde været
stille om den, og fra Frankrig, hvor der den
Gang byggedes mægtige B.-Arenaer, bredtes
Kendskabet til den fr. — ell., som den nu
kaldes, den gr.-rom. — B. over hele Europa, og B.
er nu en af de folkekæreste Idrætter. Ogsaa i
Indien, Kina og Japan er Brydning blevet
udøvet i Aartusinder i en Form, der i det
væsentlige svarer til de i Europa anvendte
Metoder.
De danske Amatørklubber, der dyrker B., er
samlede i den under Dansk Idræts-Forbund
sorterende Dansk-Atlet-Union, der er Medlem af
den internationale Union »Internationale
Amateur-Verband für Schwerathletik« (»I. A. V. S.«),
som fastsætter Regler for B. ved de olympiske
Lege og andre internationale Stævner.
Den i de senere Aar meget omtalte
Selvforsvarsmetode Jiu-Jitsu nævnes i Reglen fejlagtig
i Forbindelse med B., medens den i
Virkeligheden er mere i Slægt med Boksekampen,
(Litt.: A. R. Nielsen og A. Hübscher,
»Bryderbogen« [1907]; »Idrætsbogen«’s Afsnit om
B. af samme Forf. [1908]).
Arnold Richard Nielsen.
Brydemaskine, se Hamp.
bryde Staven over en. Dette Udtryk
stammer fra Hvervningstiden. Naar en hvervet
Soldat var deserteret, gik Profossen med en Stav
i Haanden til alle Byens Porte og udraabte hans
Navn 3 Gange; efter at der sidste Gang var
raabt, brød Profossen Staven som et Tegn paa,
at Rømningsmanden var udstødt af ærlige
Krigsmænds Kreds.
bryde ud siges i Væddeløbssproget en Hest
at gøre, naar den under et Løb forlader Banen
mod Rytterens Villie.
(C. G. B.). O. P.
Brydning, se Bragning.
Brydning, Lysets, (Refraktion), er
den Retningsforandring, som en Lysstraale lider
ved at gaa over fra et gennemsigtigt Stof til
et andet. Falder en
Lysstraale ln (Fig. 1)
skraat paa f. Eks. en
rolig Vandflade, bliver
kun en ringe Del af
den kastet tilbage;
største Delen gaar
ned i Vandet. Her er
Straalens Vej ns en ret
Linie, ligesom i Luften,
men Retningen er
forandret; Strålen er
blevet knækket ved at
passere Vandets Overflade. ln kaldes den
indfaldende, ns den brudte Straale. Den
brudte Straales Retning bestemmes af
Brydningsloven, der udsiger, at den brudte
 |
| Fig. 1. Brydningsloven. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
