Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brydning, Lysets, (Refraktion), Retningsforandring, som en Lysstraale lider fra et gennemsigtigt Stof til et andet - Brydning. Med dette Navn betegner man i den germanske, særlig den nordiske Sprogvidenskab en Række Vokalovergange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestemmelse af Grænsevinklen g kan tjene til
Bestemmelse af et Stofs Brydningsforhold; hertil er
konstrueret en stor Mængde Apparater,
Refraktometre, der som ovf. nævnt har
betydelig tekn. Anvendelse.
Gaar (Fig. 3) en Straale skraat gennem en
Plade (BB), der begrænses af parallelle Flader,
en Spejlglasrude f. Eks., vil den ved de to B.
forskydes noget til Siden, uden at dog Straalens
Retning i Luften forandres. Forskydningen
til Siden er desto større, jo tykkere Pladen er,
jo stærkere den bryder Lyset, og jo mere skraat
Straalen træffer den. Ser man skraat gennem
en saadan Plade paa en Genstand, vil denne
altsaa synes flyttet lidt til den ene Side;
Flytningen er lige stor for
nære og fjerne Genstande;
for de sidste kan den
derfor ikke ses, medens den
for de første er tydelig
nok.
Det skyldes B., at en
Stok, som stikkes skraat
ned i Vand, synes
knækket i Vandfladen, fordi,
som Fig. 2 viser, enhver
Straale, der udgaar fra
et Punkt under Vandfladen, i Luften vil gaa,
som om den kom fra et Punkt, der ligger
over dens virkelige Udgangspunkt. Af samme
Grund synes Bunden i en Dam at ligge nærmere
Overfladen, end den virkelig gør. Stjernernes
Højde over Horisonten synes p. Gr. a. B. i
Atmosfæren større, end den vilde vise sig, om
Atmosfæren var borte (astronomisk Refraktion);
denne atmosfæriske Refraktion faar ogsaa Bet.
ved Nivellement, Maaling af Bjerghøjde o. l.
De store Ringe om Sol og Maane skyldes
Lysbrydning og Tilbagekastning fra
Iskrystaller, Regnbuen B. og Tilbagekastning i
Regndraaber, Luftspejlinger (Fata Morgana) B. og
Tilbagekastning i Atmosfæren, naar der i den
hersker en bestemt fra den normale afvigende
Temperaturfordeling, Stjernernes Funklen
uregelmæssige B. i Atmosfæren. De vigtigste optiske
Instrumenter benytter B. i Linser, og
Billeddannelsen i vort Øje skyldes Lysets B. i Øjets
Hornhinde og Linse.
Forklaringen af B. har været forsk.
efter de forsk. Tiders Opfattelse af Lysets
Natur. Fælles for alle Forklaringer er det, at B.
skyldes, at Lyset forplanter sig med forsk.
Hastighed i de forsk. Stoffer; men medens
Newton’s Emissionsteori for at forklare B. maatte
antage, at de Smaadele, hvoraf Lyset efter
Emissionsteorien bestaar, forplanter sig
hurtigere i Stofferne end i det tomme Rum, kræver
Bølgeteorierne, at Lysbølgers Hastighed i et
Stof med Brydningsforholdet n er n Gange
mindre end i det tomme Rum. Maaling af Lysets
Hastighed i Vand (1850) og Svovlkulstof har
direkte vist, at den sidste Antagelse er rigtig.
Den nu alm. antagne elektromagnetiske
Lysteori, der opfatter Lys som elektromagnetiske
Bølger, kræver desuden, at et Stofs
Brydningsforhold er lig Kvadratroden af Stoffets
Dielektricitetskonstant og altsaa skal kunne findes af
rent elektriske Maalinger. For en stor Mængde
Stoffer er det ogsaa Tilfældet, og man har en
tilfredsstillende Forklaring af de afvigende
Tilfælde (se Lysteorier). Den Vej, en
Lysstraale efter Brydningsloven følger fra et Punkt
a i et Stof til et Punkt b i et andet, kan vises
at være den, der kræver den korteste Tid
for Forplantningen fra a til b.
Brydningsforholdet bestemmer ikke alene,
hvilken Retning det brudte Lys faar, men ogsaa
hvor stor en Brøkdel af det indfaldende Lys den
brudte Straale indeholder, og altsaa ogsaa, hvor
stor en Del der kastes tilbage (se Spejling).
Man har ogsaa kunnet maale
Brydningsforholdet for Metallerne, bl. a. ved at tildanne
ganske tynde gennemskinnelige Prismer af dem.
For fl. Metaller (saaledes Sølv og Guld) er
Brydningsforholdet mindre end 1, saa Lyset
forplanter sig hurtigere i dem end i det tomme
Rum. Men det naar naturligvis kun ganske kort
ned i Metallet, før det er absorberet; i
Sammenhæng hermed staar det, at Metallerne
reflekterer den allerstørste Del af det indfaldende
Lys, saa kun en ringe Brøkdel af det trænger
ind i dem.
Den her fremstillede Brydningslov gælder for
alle Vædsker, for Glas og lgn. Stoffer, hvis
Egenskaber er ens i alle Retninger (isotrope
Stoffer). De fleste Krystaller viser derimod
afvigende Forhold, idet de ved B. spalter
Lysstraalen i to Straaler; dog er Krystallerne af
det regulære System optisk isotrope. Se
Dobbeltbrydning.
H. M. H.
 |
| Fig. 2. Totalrefleksion. |
|
| Fig. 3. Brydning i en planparallel Plade. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
