- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
146

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruhl, Heinrich, Greve, kursachsisk Førsteminister, (1700-1763) - Brühls Terrasse, se Dresden. - Bryhn, Nils, norsk Læge, Botaniker, (1854- ) - Brüll, Ignaz, Østerrigsk Komponist (1846-1907) - Bryllup, i nyere nordiske Sprog fælles Betegnelse for et Pars Indtrædelse i Ægteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1737 var han blevet ophøjet til tysk Rigsgreve.
(Litt.: »Leben und Character des Grafen von
B.« 3 Bd [Göttingen 1760—61]).
E. E.

Brühls [bry.ls-] Terrasse, se Dresden.

Bryhn, Nils, norsk Læge, Botaniker, f. i
Romedal, Hedemarken, 5. Febr 1854, slog
allerede som Student (1871) ind paa bot.
Specialstudier, var 1877—78 Konservator ved Univ.’s
bot. Museum, men blev 1880 cand. med. og
nedsatte sig 1883 som Læge paa Tjømø. Siden 1887
har han praktiseret paa Hønefoss, men stadig
ved Siden af drevet bot. Studier, bl. a. under
hyppige Rejser, mest i Norge. Hans Speciale
er Mossernes Verden, og han har paa dette
Omraade internationalt Ry; fl. Mos-Arter,
navnlig af amer. Oprindelse, bl. a. Slægten
Bryhnia, er opkaldt efter B. Han blev 1906 Medlem
af Videnskabsselskabet i Kria. B. har skrevet
talrige Monografier, spredte i inden- og
udenlandske lærde Publikationer. Her skal nævnes:
»Bidrag til Jæderens Flora« (»Nyt Mag. f.
Naturvidenskab«, 1877), Explorationes bryologicæ in
valle Norvegiæ Stjördalen
(»Trondhj. Vidensk.
Selsk.’s Skr«, 1893), Ad cognitionem
Bryophytorum Arcticorum contributiones spasæ
(»Kria
Vidensk. Selsk.’s Forhandl.«, 1908) og Ad
cognitionem Bryophytorum Archipelagi Canariensis
contributio
(»Trondhjem Vidensk. Selsk.’s Skr«,
1908). Testamentarisk skænkede B. 1910 sin
Samling af udenlandske Mosser (over 5000
Arter) samt en større Del af sit bryologiske og
bot. Bibliotek til Kria Univ., paa samme Maade
1912 sin sjældent righoldige Samling af
skandinaviske Præparater til Bergens Museum.
K. V. H.

Brüll, Ignaz, østerrigsk Komponist
(1846—1907), uddannede sig i Wien til en betydelig
Klaverspiller og optraadte til Dels udførende
sine egne Kompositioner, bl. hvilke en
Klaverkoncert. Bekendt blev hans Navn dog først, da
han 1875 i Berlin lod Operaen »Das goldene
Kreuz« opføre, et Arbejde, der hører til den
saakaldte »Spieloper«-Genre, og som ved sin
Naturlighed, Melodiøsitet, Ynde og lette
Tilgængelighed snart blev meget populært. Endnu
til 1878 virkede B. som Klaverlærer i Wien, men
helligede sig derefter helt til Kompositionen.
Hans flg. Operaer (»Der Landfriede«, »Bianca«,
»Königin Mariette«, »Gringoire«) har dog ikke
gjort den Lykke som »Das goldene Kreuz«, og
heller ikke ved sine Instrumentalkompositioner
kunde B. hævde det Ry, som denne Opera
skaffede ham.
W. B.

Bryllup er et Udtryk, der i nyere nordiske
Sprog efterhaanden er gaaet over til at blive en
fælles, om end temmelig ubestemt Betegnelse
for et Pars Indtrædelse i Ægteskab. Det
kommer af det gammel-nordiske Ord: Brudlop,
isl.: brudhlaup, d. s. s. Brudeløb og har opr.
betegnet enten Brudens fingerede Flugt og
Tilfangetagelse ved Brudgommen, ell. snarere
Parrets festlige Ridt efter Giftermaalet, det
offentlige Vidnesbyrd om, at nu var de Mand og
Hustru. Ordets Uklarhed og skiftende Bet.
gennem Tiderne staar i Forbindelse med de
vekslende Skikke, man siden Oldtiden har fulgt ved
Indgaaelsen af Ægteskab.

Hos Nordboerne i den hedenske Tid ansaas
opr. den ugifte Kvinde for sin Faders ell.
Værges Ejendom og solgtes af ham til Bejleren. Af
dette »Brudekøb« har nogle, men med Urette
villet udlede Ordet B. Tidlig synes dog den
Købesum (»mund«), som Brudgommen saaledes
betalte for sin Brud, at være gaaet over til i
Reglen at betragtes som med Rette
tilkommende hende, ikke Faderen. I en Tid, hvor Døtre
endnu ikke var arveberettigede, blev denne
Købesum altsaa den første Form for Kvindens
Erhverv af Særeje. Handelen sluttedes paa
højtidelig Vis og i Vidners Overværelse. Efter at
man forud var blevet enig om Summens
Størrelse og de øvrige Vilkaar, mødte Bejleren,
ledsaget af sin Slægt som Vidner, hos Brudens
Fader, hvis Slægt ligeledes var hidkaldt som
Vidner. Man samledes i Hallen, og her overleverede
Bejleren i alles Paasyn Købesummen (»mund«)
— heraf Udtrykkene i de middelalderlige
Landskabslove »en mundkøbt«, »en guldfæstet Kone«,
»fæstet med Mund og Mæle« —, hvorpaa
»Giftermaalet« fandt Sted, idet Faderen »gav dem
tilsammen« ved at lægge Brudens højre Haand
i Bejlerens fremrakte højre. Endnu ned i 16.
Aarh. anvendtes baade i Sverige og Danmark
ved Giftermaal den uden Tvivl ældgamle fælles
Formular: »Jeg giver dig min Datter til Hæder
og Hustru, til halv Seng og halvt Bo, til Laas
og Lukke og til halvt vundet« (ɔ: selverhvervet
Gods, modsat Arvegods).

Et endnu almindeligere Udtryk end
Betegnelsen »Giftermaal«, for hvad her foregik,
var dog Ordet »Haandfæstning«. Det
brugtes over hele Norden og førtes af
Vikingerne til de britiske Øer; endnu i 16.
Aarhundrede var i England handefasting et
gængs Udtryk for Forlovelse. Herved sigtedes
til den Skik, at naar Parret var »givet
sammen«, gjorde Brudens Fader Forbindelsen fast
ved at lægge sin Haand oven paa deres,
hvorpaa alle Tilstedeværende traadte hen og lagde
til yderligere Bekræftelse deres højre Haand
oven paa de andres. Naar »Haandfæstningens«
store Knude saaledes var knyttet, foretoges en
Handling, til hvis Bet. vi kun kan slutte fra
Skikkens underlige Udløbere i en langt senere
Tid. Haardnakket holdt sig til ned i 17. og 18.
Aarh. hele Norden over den besynderlige Skik,
at de Tilstedeværende straks efter Fæstningen
flokkedes om de Nygifte og tilføjede dem Slag.
I Danmark og Sverige dunkede man baade
Brudgom og Brud i Ryggen (»Fæstedunk«), som
Ærkebiskop Olaus Magnus forklarer det: for at
give den højtidelige Handling »Eftertryk«. I
Norge var det vistnok Skik kun at slaa Bruden,
og heri viser det opr. sig uden Tvivl i sin
reneste Form, idet alt vel skriver sig fra, at i den
hedenske Tid bevidnede man ved smaa Slag paa
Bruden med Thor’s Hammer, at hun nu var
lovlig gaaet over i fremmed Eje. Det synlige Bevis
for Overdragelsen førtes ved, at Parret herpaa
i alle Vidnernes Overværelse besteg Ægtesengen.
Hermed var Festens alvorlige Del omme, og
Drikkelaget kunde begynde. Efter senere Tiders
Brug at slutte deltog ogsaa Parret i Sengen
heri og vedblev under Frembæringen af Mad
og Drikke at danne Festens Midtpunkt. Som
bekendt har Ægtesengens Bestigelse i Gæsternes
Overværelse holdt sig ned til den nyeste Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free