Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bryn, Knud Ørn, norsk Ingeniør, (1855- ) - Brynde, et Ord med den opr. Bet. »Brand« {Hedebrynde) er, ligesom det tyske »Brunst«, en Afledning af Roden i Verbet at brænde - Brynesten, se Hvæssesten. - Brynhild, den ypperste Heltinde i oldnordisk Sagndigtning - Brünig, et 1011 m højt Pas i Schweiz - Brynildsen, Brynild Elias, norsk Organisator af filantropiske Formaal, (1861- ) - Brynildsen, John, norsk Leksikograf, (1852- ) - Brynje, se Rustning. - Brynjolfur Sveinsson, se Sveinsson, Br. - Brynjulfson, Gisli, Docent ved Kbhvn's Univ., (1827-1888) - Brynmawr, By i det sydøstlige Wales, Brecknockshire - Brünn (tsch. Brno), Hovedstad i østerr. Kronland Mähren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremragende Maade udfyldt en Række
repræsentative Stillinger paa Næringslivets Omraade, bl.
a. været Formand i Norsk Landstelefonforening,
i Polyteknisk Forening, i Kria Haandværks- og
Industriforening samt Medlem af
Hovedbestyrelsen for Den norske Fællesforening for
Haandværk og Industri. Han er Stifter og Leder af
den mægtige Organisation »Glommens
Brukseierforening« til Værn om Vandfalds- og
Grundejernes Interesser i Landets største Vasdrag. B.
var 1895—97 Medlem af Kria Kommunestyres
Formandsskab og var fra 1907 i nogle Aar
Formand for Hovedstadens »Næringsparti«, en
senere med det politiske Højre sammensmeltet
Organisation.
K. V. H.
Brynde, et Ord, som i Nutidens danske
Rigssprog næsten kun holdes i Live ved
Bibelsproget (»det er bedre at gifte sig, end at lide B.«,
1. Kor. 7, 9); i jysk Almuesmaal forekommer
det derimod endnu med den opr. Bet. »Brand«
(Hedebrynde); i Gammeldansk og endnu hos
ældre Forf. i 19. Aarh. findes det desuden i Bet.
»Hede, stærk Varme« (»kwld ok brynnæ«, »Det
er Brynden, som ej køles, det er Isen, som ej
tør«, Grundtvig); smlg ogsaa »Halsbrynde«.
Ordet er, ligesom det tyske »Brunst«, en Afledning
af Roden i Verbet at brænde.
V. D.
Brynesten, se Hvæssesten.
Brynhild, den ypperste Heltinde i
oldnordisk Sagndigtning, gift med Gunnar Gjukesøn,
faar ham til at dræbe Sigurd Faavnesbane, se
Volsunger. Navnet bet. en brynjeklædt
Valkyrie (se Hilde) og forekommer som
Kvindenavn hos Tyske og Nordboer, vel især som
Opkaldelse efter Sagnheltinden; det er endnu alm.
i Norge.
A. O.
Brünig [↱brynik], et 1011 m højt Pas i
Schweiz, der fører fra Vierwaldstädter-Søen til
Hasli-Dalen (Berner-Oberland). Pasvejen
anlagdes 1857—62 og Jernbanen over Passet
1888—89.
G. Ht.
Brynildsen, Brynild Elias, norsk
Organisator af filantropiske Formaal, f. 16. Apr.
1861 i Bergen, hvor han siden 1898 drev
Forretningsvirksomhed, d. 21. Juli 1915 smst. B. fik
et landskendt Navn for det frugtbare Initiativ,
han har udfoldet ved Istandbringelse af
velgørende ell. almennyttige Foranstaltninger. Han
organiserede saaledes øjeblikkelig og paa den
mest praktisk-effektive Maade Bergens
Hjælpe- og Redningsekspedition til Aalesund efter denne
Bys Brand 1904 og indsamlede umiddelbart efter
Midler (over 100000 Kr) til Oprettelse af et
Børnehjem i Aalesund. Senere stod han i
Spidsen for en Række humanitære Foretagender i
sin Fødeby, bl. a. til Fordel for Skolebørns
Ferieophold paa Landet, til Fremme af
Tuberkulosens Bekæmpelse o. a. veldædige ell. sociale
Formaal, og havde herfor grundlagt forskellige
Fonds.
K. V. H.
Brynildsen, John, norsk Leksikograf, f. i
Bergen 14. Apr. 1852, tog 1875 sproglig-historisk
Lærereksamen og har siden 1876 været Docent
i Engelsk og Fransk ved Søkrigsskolen paa
Horten. Foruden ved en Del Lærebøger i disse
Sprog samt i Tysk, har han et højt anset Navn
som Sprogvidenskabsmand, dels ved sine Bidrag
til danske leksikografiske Værker, dels ved flg.
selvstændige Ordbøger: »Engelsk-Norsk Ordbog«
(1886), »Norsk-Engelsk Ordbog« (1892, 2. meget
udvidede Udg. 1913—16), den omfangsrige
»Engelsk-Dansk-Norsk Ordbog« (1907), et
Hovedværk i sin Art, samt en mindre Udg. heraf (1910).
Endelig har B. udg. det udmærkede
Skoleleksikon »Tysk-Norsk (dansk) Ordbog« (1900).
K. V. H.
Brynje, se Rustning.
Brynjolfur Sveinsson, se Sveinsson, Br.
Brynjúlfson [↱brynju.lfsån], Gisli, Docent
ved Kbhvn’s Univ., f. 3. Septbr 1827, d. 29. Maj
1888, Søn af Dr. phil. Gisli Brynjólfsson
(1794—1827) en særdeles begavet og lærd Mand
(Periculum runologicum, Disp. 1823, nu forældet),
der var Præst til Hólmar (østl. Island) 1822—27, i
hvilket Aar han druknede. B. blev Student fra
Bessestad Skole 1845, stipendiarius
Arnamagnæanus i Kbhvn 1848—74, Docent 1874—88 i isl.
Sprog og Litt. B. var en overordentlig belæst,
lærenem og kundskabsrig Mand; Historie
(Personalhistorie), Mytologi og Sagnhistorie var
hans særlige Felt. Men han fik aldrig
produceret noget videre af Bet. Han optraadte ogsaa
som Politiker og som saadan som en fanatisk
Modstander af J. Sigurðsson. Endelig optraadte
han som Digter (en Digtsamling udg. 1891), men
han er ikke nogen særlig selvstændig
Digternatur; hans Digte udmærker sig ved en
temmelig sanselig Erotik og ved Lidenskabelighed
i Udtrykket.
F. J.
Brynmawr [↱brinma^uə, -maə ell. ↱brănmåə],
By i det sydøstlige Wales, Brecknockshire, ved
Grænsen af Monmouthshire, har (1911) 7582
Indb., Kulgruber, Jernværker.
G. Ht.
Brünn (tsch. Brno [↱bərnå]), Hovedstad i
østerr. Kronland Mähren, ligger smukt i en
frugtbar Egn ved Floderne Schwarzavas og
Zvittavas Forening og ved Foden af Spielberg,
227 m. o. H., har (1910) med Garnison 125737
Indb. (1890: 94500, 1900: 108900), hvoraf c. 70
% er Tyskere, c. 30 % Tschecher. Den indre
uregelmæssig byggede By skilles fra de moderne
med brede Gader anlagte Forstæder ved et
Bælte af smukke Promenader og Anlæg, som er
traadt i St f. de siden 1860 sløjfede
Fæstningsværker. B. har over 20 Kirker og Kapeller,
deriblandt den fra 15. Aarh. stammende
Domkirke Skt Peter og Poul, som blev ødelagt af
de Svenske 1645, men senere restaureret i
Barokstil, den got. Skt Jakobskirke fra Beg. af
15. Aarh. med et 92 m højt Taarn og den got.
Augustinerkirke fra 14. Aarh. Det got. Raadhus
er fuldført 1511. Landdagsbygningen er aabnet
1881. B. er Sæde for Statholderen, Mährens
Landdag, en Overret, en kat. Biskop m. m. B.,
der undertiden kaldes »Østerrigs Manchester«,
er især kendt for sin Uldindustri; desuden er
der en betydelig Industri i Bomuld, Silke,
Læder, Maskiner, Kemikalier, Øl, Alkohol og
Sukker. B. er et meget vigtigt Jernbanecentrum.
Byen styres af et Byraad paa 48 Medlemmer
og et administrerende Raad paa 11 Medlemmer.
Byen ejer sine egne Vand-, Gas- og
Elektricitetsværker. Af Undervisningsanstalter findes flere
Gymnasier og Realskoler samt en tekn.
Højskole og et teol. Seminarium. Der findes i B. et
Nationalmuseum for Mähren og Schlesien samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
