Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bryssel-Tæpper, fløjlsvævede Tæpper med kort, uopskaaret Flor (se Fløjl) - Bryst (thorax) kaldes den Del af Legemet, der indeslutter Lunger og Hjerte - Bryst kaldes for Leddyrenes Vedk. det mellemste Parti af Legemet - Bryst kaldes Anlægsfladen omkr. en paa Enden af et Stykke Tømmer dannet Tap - Brystbeklemmelse, et væsentligt Symptom ved Angina pectoris - Brystbenet, sternum (se Afb. under: Skelet), er hos Mennesket et af 3 flade Knogler dannet Ben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kamuldgarn. B. væves ofte som ribbet Fløjl, d. v. s.
med tykkere Traade indlagte i Polkæden. Ang.
fløjlsvævede Tæpper med opskaaret Flor,
saakaldte Plystæpper, Wilton, se
Axminstertæpper.
K. M.
Bryst (thorax) kaldes den Del af Legemet,
der indeslutter Lunger og Hjerte. Den Hulhed,
hvori disse har deres Plads, kaldes
Brysthulen, der udadtil omsluttes af
Brystkassen, medens den afgrænses fra Bughulen ved
Mellemgulvet. Til Brystkassen er
Skulderbladene med Armene fæstede, dels ved
Nøglebenet, dels ved Hjælp af Muskler; ligeledes
udspringer en Del af de Muskler, der bevæger
Hovedet og Hvirvelsøjlen, samt Bugmusklerne
herfra. For at kunne fyldestgøre de
tredobbelte Fordringer: at virke i Aandedrættets
Tjeneste, at beskytte livsvigtige Organer og at
tjene til Udspring for talrige Muskler, maa
Brystkassen paa een Gang være i Besiddelse af
stor Fasthed og en vis Grad af Bevægelighed.
Det første opnaas ved et benet og brusket
Skelet, idet Ribbenene med deres ene (bageste)
Ende ved Led er fæstede til Hvirvelsøjlen,
med den anden (forreste) Ende ved Hjælp af
Ribbensbruskene er forbundne med Brystbenet.
Rummene mellem de enkelte Ribben lukkes af
de til Dels stærkt senede Intercostalmuskler.
Den for Aandedrættet nødvendige Bevægelighed
opnaas dels ved Ledene mellem Ribben og
Hvirvelsøjle, dels ved, at Ribbensbruskene er
elastiske og tillader en vis Grad af Bøjning og
Snoning. Ribbenene er stillede skraat med
deres forreste Ender lavest; naar disse sidste nu
ved Indaandingen hæves ved Hjælp af forsk.
Muskler, kommer Ribbenene altsaa til at staa
mere vandret, hvorved Afstanden mellem
Brystbenet og Hvirvelsøjlen bliver større, ligesom
ogsaa Brystkassens Tværdiameter samtidig
forøges (fordi Bevægelsesakserne i Ledene mellem
Ribben og Hvirvelsøjle ligger i en skraa
Stilling, fra Midtlinien i Retningen til Siden og
bagud). Brysthulens Rumfang bliver herved
altsaa forøget, saavel i Retningen forfra bagtil som
fra Side til Side; Rumfangsforøgelse i lodret
Retning sker ved Sammentrækning af
Mellemgulvet samt ved anstrengt Aandedræt tillige ved,
at navnlig de nederste Ribben til en vis Grad
kan spredes vifteformig ud fra hverandre. —
Ang. B.’s forsk. Form hos Mand og Kvinde, se
Kønskarakterer. (Se i øvrigt Bryster,
Brystben, Ribben).
Det af Brystkassen omsluttede Rum,
Brysthulen, afgrænses nedadtil fra Bughulen ved
Mellemgulvet, medens det opadtil ved den af det
øverste Ribbenspar omfattede Aabning staar i
Forbindelse med Bløddelene paa Halsens
Forside, fra hvilken Luftrøret, Spiserøret og forsk.
store Blodkar og Nerver har Adgang til,
henh. Udgang fra Brysthulen. Rummet i denne
udfyldes til begge Sider af Lungerne; i
Mellemrummet mellem disse, cavum mediastini, ligger
fortil Hjertet med Beg. af de fra dette
udgaaende store Blodkar (samt i Barndommen
Brisselen); længere bagtil findes den nederste Ende
af Luftrøret med en Gren, Bronchus, til hver
sin Lunge, og allerbagest, foran Hvirvelsøjlen,
forløber Spiserøret, den nedstigende Del af
Aorta, Brystgangen, adskillige vigtige Nerver
og en Del mindre Blodkar. (Se i øvrigt
Lungehinde, Hjerte, Lunge).
S. B.
Bryst kaldes for Leddyrenes Vedk. det
mellemste Parti af Legemet. Det er hovedsageligt
til dette, at Leddyrenes Bevægelsesevne er
knyttet; det indeholder derfor større
Muskelmasser og bærer Lokomotionsorganerne, Vinger
og Ben, hvor disse findes. (Se i øvrigt
Leddyr).
C. W.-L.
Bryst kaldes Anlægsfladen omkr. en paa
Enden af et Stykke Tømmer dannet Tap, altsaa
Tømmerets Endeflade, minus den af Tappen
indtagne Plads. Ligeledes det ved den ene ell.
ved begge Ender af en Tap (paa en Aksel)
anbragte Fremspring, der skal forhindre
Bevægelse i Tappens Længderetning.
A. O-d.
Brystbeklemmelse, et væsentligt Symptom
ved Angina pectoris, er en Følelse af
Sammensnøring ell. Trykken foran i Brystet, omtr.
svarende til Hjertets Beliggenhed, ofte forbundet
med Smerter straalende ud derfra til
Armene- ell. fjernere Steder.
(A. F.). H. I. B.
Brystbenet, sternum (se Afb. under:
Skelet), er hos Mennesket et af 3 flade Knogler
dannet Ben, der forbinder de 7 øverste, »ægte«
Par Ribbens forreste, bruskede Ender, og hvis
øverste Del er i Ledforbindelse med
Nøglebenene. De 3 Knogler er: øverst det bredere
manubrium, »Fæstet«; i Midten det langstrakte
corpus, »Legemet«, og nederst den betydelig
mindre, i sin Form stærkt varierende og frit i
Bugmuskulaturen endende processus ensiformis
(ell. xiphoidëus), »Sværdspidsen«. (Benævnelsen
skyldes B.’s Lighed med en Daggert).
Forbindelsen med 2.-7. Ribbenspar sker ved Led, med
1. Ribbenspar og mellem de 3 Knogler indbyrdes
derimod ved Brusk, der i en ældre Alder ofte
forbener, og som mellem corpus og manubrium
ofte indeholder en lille Ledhule. Manubrium
danner med corpus en stump Vinkel, angulus
Ludovici, der hos Kvinden er noget spidsere
end hos Manden (se Kønskarakterer).
Hos Fosteret anlægges B. som en dobbelt, med
Ribbenenes Ender sammenhængende
Bruskstribe, der siden smelter sammen til en enkelt; i
sjældnere Tilfælde udebliver denne
Sammensmeltning helt ell. delvis, og B. forbliver da fra
den nederste Ende af spaltet mere ell. mindre
langt opad (fissura sterni). — Hos Pattedyrene
ligner B. Menneskets, men Antallet af dets
enkelte Stykker ligesom af de Ribben, hvormed
det træder i Forbindelse, varierer meget. Hos
de flyvende Hvirveldyr, altsaa Flagermus og
navnlig Fugle, er det forsynet med en Kam
(crista) til Udspring for Flyvemusklerne, og
jo bedre Flyver, des større Kam. Denne mangler
ganske hos de Fugle, der ikke kan flyve
(Strudsene). Hos en Del Svømmefugle er Kammen
hul og indeholder et Stykke af Luftrøret. B.
findes endvidere under højst forsk. Former, ofte
delvis tvedelt, hos Krybdyrene (undtagen
Slanger og Skildpadder) samt hos de fleste Padder.
Hos Krybdyr og Padder samt de lavest
staaende Pattedyr findes foran det egl. B. et
episternum, der som Spor ogsaa forekommer hos
mange andre Pattedyr, ja endog hos
Mennesket normalt repræsenteres ved Baandskiver i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
