- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
162

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændevinsbeskatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tro, idet den jo udredes af Forbrugerne i
ganske smaa, let overkommelige Bidrag paa
Tidspunkter, da Pengene lettest kan undværes.

Som Helhed lader en B. sig dog vanskeligt
begrunde rent skatteteoretisk, men der lader
sig heroverfor anlægge et andet Synspunkt,
hvilket ogsaa i stigende Grad er sket i nyere
Tid. Man er mere og mere gaaet over til at
opfatte en klækkelig B. som et godt Middel
til Begrænsning af
Alkoholforbruget
, hvilket anses for ønskeligt saavel af
sundhedsmæssige som af moralske Grunde, og er
ud fra denne Betragtning naaet frem til en saa
intensiv Beskatning, at den langt overskrider,
hvad der muligt kunde begrundes skattepolitisk.
Hvorvidt en Beskatning virkelig er et
hensigtsmæssigt Middel til Fremme af Ædrueligheden,
kan i og for sig omtvistes, og det danske
Afholdsparti har i hvert Fald ikke i sin
Agitation lagt synderlig Vægt herpaa. Men at en
Fordyrelse vil virke hen til en Indskrænkning af
Forbruget, kan der dog vanskelig være Tvivl
om, om end ganske vist Erfaringen synes at
have vist, at en mindre Prisforhøjelse ikke i
denne Henseende øver nogen synderlig
Indflydelse, men at der maa en klækkelig Fordyrelse
til, om det skal lykkes at bringe
Alkoholforbruget væsentlig ned ad denne Vej, og at der, selv
i saa Fald, maa regnes med en vis
Afvænningstid. Man vil derfor ogsaa af en Forhøjelse af B.
kunne forvente en nogenlunde tilsvarende
forøget Indtægt for Statskassen, og det er maaske
i Virkeligheden lige saa meget dette Forhold,
der har ført til en stadig stærkere
Skattebelastning af Brændevinen, som Ønsket om at
formindske Forbruget.

I fl. Lande har under B.’s Udformning
foruden de alt nævnte finansielle og
hygiejnisk-moralske Betragtninger ogsaa økonomiske
Hensyn til Producenterne spillet nogen Rolle.
Det har dog ikke saa meget været selve
Spiritusindustrien, der har været tænkt paa, som
den Betydning, denne kan have for Landbruget
som Aftager af visse Landbrugsprodukter (Korn,
Kartofler m. v.). Navnlig for mere
afsidesliggende Egne vil det være af ikke ringe
økonomisk Bet., at deres Raavarer kan forædles paa
Stedet og saaledes bringes i mere transportabel
Form, og for saa vidt desuden de klimatiske
Forhold og Jordens Beskaffenhed gør det
ønskeligt, at denne anvendes til Kartoffeldyrkning,
gælder dette i særlig Grad. Ganske vist har det
her fremdragne Synspunkt i Alm. ikke været i
Stand til i nogen synderlig Grad at afsvække,
hvad der i øvrigt kunde tale for en høj B., og
har saaledes heller ikke evnet at holde
Skatteniveauet nede, men det har ført til at
begunstige saavel den indenlandske Produktion i
Alm. som »Landbrænderierne«, der drives i
Tilknytning til Landbrug, i Særdeleshed ved over
for disse at anvende andre og lempeligere
Beskatningsregler end de almindelig gældende.
Dette har saaledes eksempelvis ret udpræget
været Tilfælde i Tyskland, hvor navnlig de
østelbiske Egne og fortrinsvis de store Gaarde er
stærkt interesserede i Brændevinsproduktionen;
3/4 af Tysklands samlede Produktion stammer
herfra. Ogsaa i Østerrig-Ungarn og Rusland
spiller Landbrænderierne en meget stor Rolle,
og i Frankrig findes ligeledes et betydeligt
Antal Smaabrænderier i Tilknytning til
Vindyrkningen. I England og i de nordiske Lande har
Brændevinsproduktionen derimod efterhaanden
udviklet sig til udpræget Storindustri, hvorunder
Brænderibedrifternes Sammenknytning med
Landbruget i det væsentlige er ophørt. Derved
er man i disse Lande blevet frigjort for et
Hensyn, som andetsteds har været til ikke ringe
Hinder for en rationelt udformet B.

Ved Ordningen af B. kan man gaa forsk. Veje.
Man kan knytte denne til Raastoffet enten i
dettes opr. Tilstand ell. paa et senere
Produktionsstadium (Raastofs- ell.
Materialskat), lade den rette sig efter Størrelsen af
de anvendte Redskaber ell. efter andre
Forhold, hvorigennem Produktionens Omfang giver
sig et tilnærmelsesvist Udtryk
(Redskabs- ell. Fabrikationsskat), ell. ogsaa beskatte
det færdige Produkt (Produkt- ell.
Fabrikatskat), hvad enten man hertil benytter et
Maaleapparat til Udfindelse af den producerede
Mængde Alkohol ell. opkræver Skatten, naar
Brændevinen forlader Fabrikken og gaar over i
den fri Omsætning. Af de tre her nævnte
Former er en Beskatning af det færdige Produkt
principielt langt at foretrække, eftersom denne
alene giver Sikkerhed for en ligelig Beskatning.
Det er under en Raastofsbeskatning ell. en
Beskatning, der retter sig efter Størrelsen af de
benyttede Redskaber m. v., umuligt at forme
Reglerne saaledes, at alle rammes ens. Jo mere
Brændevin der bringes ud af det samme
Kvantum Raastof, ell. jo mere intensivt man forstaar
at udnytte de anvendte Redskaber m. v.,
desto lempeligere vil Skatten blive, og da der i denne
Henseende kan eksistere meget betydelige
Afvigelser, vil de enkelte Brænderier blive ramt
forsk. Udviklingen gaar da ogsaa tydelig i
Retning af Fabrikatskatten, om man end hist
og her er blevet staaende ved mindre fuldkomne
Former p. Gr. a. de praktiske Vanskeligheder,
der i visse Tilfælde knytter sig til
Fabrikatskattens Gennemførelse, navnlig naar
Brændevinsproduktionen er stærkt decentraliseret og spredt
paa en Mængde smaa Brænderier. — Man kan
ogsaa belaste enhver, der giver sig af med
Fremstilling, Salg ell. Udskænkning af
Brændevin, med gebyrlignende Afgifter (Licenser),
der delvis kommer til at virke som en
Næringsskat, og endelig kan man i St f. at gaa
Beskatningsvejen lade det Offentlige
monopolisere Tilvirkningen af Brændevin (selve
Produktionen ell. blot Raffineringen), Salget heraf
ell. begge Dele. Ved et Monopol bortfalder
naturligvis alle de tekn. Vanskeligheder, som en
Beskatning har at kæmpe med; desuden vil
man herunder langt lettere kunne beskatte
Brændevinsforbruget i dets forsk. Former paa
passende Maade, hvilket bliver af særlig Bet.,
naar det drejer sig om en betydelig
Belastning, og endelig vil et Monopol, der gør det
Offentlige til Herre over Maaden, hvorpaa
Brændevinen bringes Forbrugerne i Hænde,
bedre end en hvilken som helst anden Form
for B. kunne gøre Tjeneste som et Middel til
Indskrænkning af Brændevinsforbruget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free