- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
164

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændevinsbeskatning - Brændevinsbrænderi, se Alkohol. - Brændevinshandel - Brændevinsvægt, se Alkoholometri. - Brændflade (kaustisk Flade)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brændevin indeholder 40—50 % Alkohol),
opgjort efter en i Brænderiet anbragt
Spiritusmaaler. 1896 og de næstfølgende Aar søgtes
denne Afgift i Tilknytning til en Toldlovsrevision
betydelig forhøjet, hvilket dog strandede paa
Modstand fra Folketinget, og da man endelig
1908 naaede frem til at faa den gl. Toldlov
afløst af en ny, skete der for
Brændevinsafgiftens Vedk. kun, at den afrundedes til 19 Øre
pr l. Samtidig indførtes der dog en
Tillægsafgift af 57 Øre pr l (i de første 4 Aar kun
45 Øre) for Spiritus til Forskæring af Vin o. l.,
medens paa den anden Side Spiritus, der
gjordes udrikkelig ved Denaturering, blev afgiftsfri.
Ved Lov af 8. Juni 1912 ophævedes
Tillægsafgiften imidlertid atter, men til Gengæld
gennemførtes en alm. Forhøjelse af Hovedafgiften,
fra 19 til 60 Øre pr l 100 % Alkohol. Desuden
optoges i Loven en Kodifikation af de om
Beskatning af Spiritus m. m. gældende Regler,
foruden om selve Afgiften og de dermed i
Forbindelse staaende Ændringer i Indførselstolden paa
Spirituosa samt Kontrollen med Tilvirkning af
Spiritus-Bestemmelser om Afgiftsgodtgørelse ved
Udførsel og Denaturering, Kredit paa
Indførselstold af Raaspiritus, som indføres til
Rensning og Genudførsel, Straf for Ulovligheder m.
v. Endelig søgte man at hindre, at Staten skulde
lide ved, at Produktion og Indførsel
ekstraordinært forceredes, inden Afgifts- og
Toldforhøjelserne traadte i Kraft, ved at lade disse
gælde ogsaa for den Spiritus, der ved
Lovens Ikrafttræden endnu var i Behold hos
Fabrikanter, Handlende ell. ud over 20 l hos
Private (Efterbeskatning), en Fremgangsmaade, der
ogsaa var blevet anvendt ved Forhøjelsen 1908.
Statens Indtægt ved B. har siden 1880 indtil
Forhøjelsen 1912 gennemsnitlig været c. 3 Mill.
Kr aarlig, svingende for de enkelte Aar mellem
2 1/2 og 3 1/2 Mill. Kr; 1913 indbragte Afgiften
derimod 6 1/2 Mill. Kr. — Foruden
Fabrikatskatten opkræves i Danmark i Henhold til
Næringsloven af 29. Decbr 1857 (jfr L. af 10. Maj
1912 § 40) ogsaa en Afgift af Detailhandel med
og Udskænkning af Brændevin. Denne er
fastsat til 5—400 Kr aarlig og deles mellem Staten
og Kommunerne, saaledes at Halvdelen af
Afgiften indtil 40 Kr tilfalder Statskassen, Resten
vedk. kommunale Kasse. Afgiften fastsættes for
3 Aar ad Gangen — for Landets Vedk. af
Amtsraadet og for Kbhvn og Købstæderne af
Kommunalbestyrelserne — under Hensyn til
Næringens Omfang og Bet.

Til Overblik over B.’s Størrelse i forsk. Lande
fremsættes ndf. en Beregning over Afgiften pr
l ren Alkohol:
England513Øre
Holland270
Norge262
Belgien216
Italien194
Frankrig158
Sverige127
Tysklandc.120
Danmark60


(Litt.: De alm,. systematiske Fremstillinger
af Finansvidenskaben; »Handwörterbuch der
Staatswissenschaften«, Artiklen
»Branntweinsteuer«).
K. R.-H.

Brændevinsbrænderi, se Alkohol.

Brændevinshandel. Reglerne om Handel
med Brændevin (destillerede stærke Drikke og
Drikkevarer, der er tilberedte hermed) findes i
Beværterloven af 10. Maj 1912 § 27, jfr
Næringsloven af 29. Decbr 1857 og 2. Juli 1870.
Grosserere er berettigede til at handle med
Brændevin. I Købstæderne kan B. drives af
Købmænd og Detaillister, idet de sidstnævnte
dog først maa anmelde for Magistraten, at de
agter at drive B.; endvidere kan der i
Købstæderne løses et særligt Borgerskab paa B.,
som giver Ret til at forhandle alle Slags
destillerede stærke Drikke i stort og smaat. Paa Landet
kan enhver, der har erhvervet Næringsbevis
som Købmand ell. Detaillist ell. med lovlig
Adkomst driver Gæstgiveri, løse et særligt
Næringsbevis paa B., der berettiger til i stort og
smaat, dog ikke i mindre Maal end 2,5 dl, at
forhandle Brændevin. Forbrugsforeninger i
Købstæderne og paa Landet, som forsyner deres
Medlemmer med Brændevin ell. andre stærke
Drikke, skal løse Næringsbevis paa Handel med
stærke Drikke, selv om deres Virksomhed ikke
kan anses som egl. Handel. Efter
Beværterlovens Ikrafttræden 1. Jan. 1913 meddeles
Adkomster til at forhandle stærke Drikke paa
Landet kun for 8 Aar ad Gangen. Se i øvrigt
Beværtningsnæring.
J. H. O.

Brændevinsvægt, se Alkoholometri.

Brændflade (kaustisk Flade). Falder
der fra et lysende Punkt Lysstraaler paa en
krum spejlende Flade, f. Eks. et Hulspejl, kastes
de kun i de færreste Tilfælde saaledes tilbage,
at de atter forenes
nøjagtigt i eet Punkt,
men de Straaler,
der er kastede
tilbage i paa
hinanden flg. Punkter af
den spejlende
Flade, skærer
hinanden i Punkter af en
vis Flade, B., som
de altsaa berører.
Paa lgn. Maade
dannes en B. ved Lys’
Brydning (ogsaa ved
Brydning i en plan
Flade) og derfor
ogsaa ved
Gennemgang gennem en
Linse. Skæringslinien mellem B. og en Plan
gennem Hulspejlets eller Linsens Akse
kaldes Brændlinien. Figuren viser
Brændlinien AFC for et Hulspejl S under
Forudsætning af, at Straalepunktet ligger meget
langt borte i Retningen P (i Aksens Retning),
saa de indfaldende Straaler er parallelle. B.
beskrives af AFC, naar Fig. drejes om Aksen
SF. B. løber ud i en Spids,
Brændpunktet F. Kun hvis S er en
Omdrejningsparaboloide, skrumper B. for parallelt indfaldende
Lys ind til Brændpunktet F. Naar B. er reel,
er Belysningen i og i umiddelbar Nærhed af
den stærkere end i de omgivende Dele af

illustration placeholder
Brændlinie i Hulspejl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free