Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændsel kaldes Saadanne Stoffer, af hvis Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af Varme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Varmemængde, der udvikles ved
Forbrændingen, 4) den Temperatur, der
derved opnaas, 5) Askemængden, samt 6) i
specielle Tilfælde det større ell. mindre Indhold
af Svovl. Letantændeligheden er størst for
luftformigt B., dernæst kommer flydende, og bl.
fast B. er den størst for porøst B. og for
saadant, der indeholder megen Brint, f. Eks. stærkt
harpiksholdigt Træ; ved B., der er fremstillet
ved en tør Destillation af Træ ell. Stenkul, som
Trækul, Kokes og Cinders, vil den være størst,
naar Omdannelsen er sket ved lav Ternp., og
aftage, jo højere Temp. har været.
Flammeevnen, d. v. s. Evnen til at give lang Flamme,
er ikke altid ønskelig; den er afhængig af, om
der under Forbrændingsprocessen udvikles
brændbare Luftarter, og følges nogenlunde, men
for fast B.’s Vedk. ikke fuldstændig, med
Letantændeligheden.
De Varmemængder, der udvikles ved forsk.
Sorter B.’s Forbrænding er, alt andet lige,
kun afhængige af disses kem. Sammensætning.
Som Maal for Varmemængden benyttes det
Antal Varmeenheder, Kalorier, som bliver fri
ved Forbrændingen af 1 Vægtenhed, sædvanlig
1 kg, af vedk. B., idet man ved en Kalorie
forstaar den Mængde Varme, der behøves for at
opvarme 1 kg Vand fra 0°—1°. Det af 1 kg B.
udviklede Antal Kalorier kaldes dette B.’s
Brændværdi, og denne Størrelse kan
bestemmes paa fl. Maader; det er dog vigtigt for
den rette Forstaaelse af Begrebet Brændværdi
at lægge Mærke til, at den Varmemængde, det
her drejer sig om, er den, der udvikles, naar
der foregaar en fuldstændig Forbrænding,
det vil sige, at alt Kulstoffet i Brændslet
omdannes til Kulsyre og al Brinten til Vand,
hvorved B. afgiver den største Varmemængde,
det overhovedet er i Stand til at udvikle, hvad
der i Praksis aldrig vil naas fuldstændigt, men
kun mere ell. mindre tilnærmet. Denne
Varmemængde vil nu staa i et vist Forhold til
Indholdet af Kulstof, Brint, Ilt o. s. v. i B., men
er ogsaa i høj Grad afhængig af den Maade,
hvorpaa disse Stoffer er bundne kem. til
hinanden; det vil derfor forstaas, at det ikke er
muligt eksakt at beregne et Stofs Brændværdi
ud fra Kendskabet til Stoffets procentiske
Sammensætning. Der er dog gjort talrige Forsøg
paa at opstille Formler, der for visse Sorter
B. tilnærmelsesvis løser denne Opgave. For
Stenkul og analogt fossilt B. anvendes ofte den
saakaldte »Verbandsformel« (opstillet af
»Verband für Dampfkessel- und Maschinenbetrieb«),
der lyder:
Brændværdi = 81.C + 290(H÷O.1/8)+25S÷6W.,
hvor C = Kulstofprocenten, H =
Brintprocenten, O = Iltprocenten, S = Svovlprocenten, W
= Fugtighedsprocenten. Denne Formel, hvis
teoretiske Begrundelse er meget svag, giver dog
— nærmest ved et Tilfælde — navnlig for
Stenkul ret brugbare Værdier; bedre
Overensstemmelse med de virkelige Forhold giver den af
Ingeniør, cand. polyt. E. U. G. Ernst udviklede
Formel:
Brændværdi = 80,8C+288H+22S÷30,3 O÷6W.
Ved Brunkul og Tørv bør det fundne Resultat
formindskes med 1 %. Begge Formler forudsætter
dog, at der er foretaget en nøjagtig
Elementæranalyse (s. d.) af Stoffet, hvad der er en ret
besværlig og bekostelig Operation. Bedømmelsen
af B.’s Værdi ad denne Vej afløses da ogsaa i
den nyere Tid mere og mere af virkelige
Brændværdibestemmelser, foretagne ved, at en
lille, nøjagtig afvejet Mængde af vedk. B. —
Reglen 1 gr — forbrændes i ren Ilt ved c. 20
Atmosfærers Tryk i en stærk Staalbeholder,
der er nedsænket i et Kalorimeter fyldt med
en afvejet Mængde Vand, hvis
Temperaturforhøjelse, der maales ved et fintmærkende
Termometer, inddelt i 1/100°, giver et Maal for
den ved Forbrændingen udviklede
Varmemængde. Apparatet, der opr. er angivet af Berthelot
og senere ændret af Mahler, ses paa vedføjede
Figur. A er Beholderen, »Bomben«, hvori
Forbrændingen foregaar; den er fremstillet af
Nikkelstaal og indvendig emailleret; den afvejede
B.-Mængde, der ofte komprimeres til en lille
Briket, anbringes ved g, hvorpaa Beholderen
fyldes med Ilt af 20 Atmosfærers Tryk gennem
et Rør, der skrues fast ved d; Tændingen af
 |
| Apparat til Bestemmelse af Brændværdi. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
