Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bræstrup, Christian Jacob Cosmos, dansk Politidirektør, (1789-1870) - Bræt, fladt og tyndt Stykke Tømmer, frembragt ved Savning, kaldes ogsaa Bord (s. d.) - Brøchner, Hans, dansk Filosof, (1820-1875) - Brød tilberedes af Mel ved at gøre den i Melet indeholdte Stivelse lettere fordøjelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ret for den parlamentariske Virksomhed og
fratraadte 6. Novbr s. A. med hele Ministeriet,
hvorefter han atter overtog Stillingen som
Kjøbenhavns Overpræsident indtil sin Død. B., der
1845 var blevet Konferensraad, bar fra 1860
Storkorset af Dannebrog og udnævntes ved sin
Afskedigelse 1863 til Gehejmekonferensraad.
A. Gl.
Bræt, fladt og tyndt Stykke Tømmer,
frembragt ved Savning, kaldes ogsaa Bord (s. d.).
B. kan være skaaret paa alle 4 Sider og
benævnes da fuldkantet, ell. kun paa de 2 Sider og
altsaa have Barken paa de to smalle Sider, det
kaldes da vankantet. Tykkelsen er under 5 cm,
hyppig c. 4 cm (1 1/2″), og af denne Dimension
er det alm. ved et Snit gennem Midten at
fremstille de tynde »gennemskaarne« Bræder;
Bredden er gerne c. 15—30 cm, Længden 4—6 m.
Normaldimensionen for et B. kan siges i
Danmark at være 1 1/2″ X 6″ X 6 Al. Foruden skaarne
B. gaar ogsaa høvlede og pløjede ɔ: paa den ene
smalle Side med Fordybning (Not) og paa den
anden smalle Side med udarbejdet Liste
(Fjeder) forsynede B., der umiddelbart kan bruges
til Gulvbræder, i Handelen, saaledes
Frederikshalds høvlede og pløjede Bord.
B. maa, for ikke at kaste sig krumme, stables
og lufttørres. De lægges saaledes, at Luften frit
kan passere, i Stabler ell. Stakke, Enderne maa
være understøttede; et Tag af simple B., ofte
de, der faas ved de yderste Snit, »Udskaller«,
lægges over til Beskyttelse mod Regn. Til visse
Øjemed gennemtrænger man Bræderne med
Damp, og man kan da bøje dem f. Eks. til
Baadebygning, ell. man tørrer disse kunstig
efter Dampningen. Tynde B. til Cigarkasser o. l.
fremstilles i den senere Tid paa en fra
Tændstikfabrikationen kendt Maade, nemlig ved en
spiralformet Afdrejning ell. Afskrælning af en
gennemdampet Blok.
F. W.
Brøchner, Hans, dansk Filosof, f. i
Fredericia 30. Maj 1820, d. 17. Decbr 1875. B. førtes
fra teol. Studier over til Filosofien, især da man
p. Gr. a. hans erklærede Afvigelser fra Kirkens
Opfattelse
nægtede ham at
tage teol.
Eksamen. I nogle
Aar forbandt
han Studiet
af orientalske
Sprog med
Filosofien, hvorom hans
Doktordisputats »Om
det jød. Folks
Tilstand i den
pers. Periode«
(1845) vidner.
Allerede
tidligere havde
han oversat
Strauss’
Troslære og udg. et
Stridsskrift mod Martensen (»Nogle
Bemærkninger om Daaben«). 1846—53 tilbragte B. for
en stor Del i Udlandet; dog begyndte han fra
1849 at holde Forelæsninger som Privatdocent.
Efter sin sidste Udenlandsrejse valgtes han,
under Striden mod det Ørsted’ske Ministerium, til
Rigsdagsmand, men vendte snart Politikken
Ryggen for helt at ofre sig til sine Studier, der
nu især angik Filosofiens Historie. En lærd og
skarpsindig Afh. om Spinoza (1857) var en Frugt
af disse Studier. S. A. blev han Docent ved
Univ.; 1870 (efter Sibbern’s Afgang) blev han
Prof. ord. En inderlig Begejstring for
Tænkning og en ideal Livsopfattelse karakteriserede
B.’s Undervisning og gav den, især i enkelte
beaandede Øjeblikke, et for forstaaende
Tilhørere uforglemmeligt Præg. Der var over hans
Personlighed paa een Gang noget af Ridderen
og af Mystikeren. Men hans Fremstilling var
for de fleste abstrakt og tung. Han arbejdede
med den spekulative Filosofis Terminologi, som
han gennem mange Aars Studium var indøvet i,
og oversaa, at det var for tung en Rustning for
filos. Rekrutter. Tillige formaaede han — uagtet
han opmærksomt fulgte den ny Retning,
Filosofien ved Aarh.’s Midte slog ind paa — ikke at
arbejde sig ud af Hegel’s konstruerende
Metode, der for ham vedblev at være Idealet af
Tænkning, selv om den maatte udvides og
ændres. — Det var det religiøse Problem, B.
behandlede i sine Hovedskrifter. I »Problemet om
Tro og Viden« (1868) giver han en Kritik af
Martensen’s, S. Kierkegaard’s og R. Nielsen’s
religionsfilosofiske Standpunkter. I »Det
Religiøse i dets Enhed med det Humane« (1869)
udviklede han sit eget Standpunkt, der
opfatter Tilværelsen som baaret og gennemtrængt
af et idealt Princip, der maa tænkes som Aand,
men ikke kan tænkes som Personlighed. Hvert
enkelt Væsen er et Led i det uendelige Hele
og har til Opgave ikke at isolere og forhærde
sig i sin Endelighed, men udvikle sig i
Harmoni med det Hele og med Tilværelsens
Princip. Dybtgaaende psykologiske Undersøgelser,
desværre lidet tilgængelige ved den abstrakte
Fremstillingsmaade, udfører disse Tanker i det
enkelte. Sine Studier over Filosofiens Historie
fortsatte B. ved Siden af de religionsfilosofiske.
1869 udkom »Bidrag til Opfattelsen af
Udviklingsgangen i Filosofiens Historie«, et
aandfuldt Skrift, der dog lider af den Hegel’ske
Skoles Fejl, at isolere Filosofiens Historie for
meget fra Udviklingsgangen paa det aandelige
Livs andre Omraader. Hans sidste Arbejde var
»Filosofiens Historie i Grundrids« (2 Bd
1873—74), den første og eneste fuldstændige
Fremstilling af Filosofiens Historie af en dansk Forf.
B. har i det hele stor Fortjeneste af Studiet af
Filosofiens Historie i Danmark, som havde
ligget hen siden Poul Møller’s Tid. Bogen
udarbejdedes under en Brystsygdom, der
undergravede hans Helbred. (Litt.: Høffding,
»Danske Filosofer« og »Udvalg af dansk filosofisk
Litteratur«).
H. Høffding.
 |
| H. Brøchner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
