Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brød tilberedes af Mel ved at gøre den i Melet indeholdte Stivelse lettere fordøjelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der paa en inddelt Skive angiver Temp. Ovnen
er for begge Ender lukket af Jernplader J,
med Aabninger for Kæderne og B. En
overordentlig hensigtsmæssig og økonomisk
Opvarmning er tilvejebragt ved Perkin’s, af
Wieghorst og Haag forbedrede Ovn, idet
Opvarmningen her bevirkes ved et System af
talrige, indtil 60, meget stærke Jernrør, der
til Dels er fyldte med Vand, og som med deres
ene Ende rager ind i et Fyrsted bag Ovnen,
medens de i øvrigt ligger i Ovnrummet over
og under den bevægelige Herd. Rørene
kommer paa denne Maade til at indeholde en
Blanding af Vand og Damp paa omtr. 300° og
udstraaler deres Varme dels direkte til B., dels
til Ovnens Vægge, saaledes at hele Ovnrummet
faar en passende Temp. Ovnen er fremstillet i
Fig. 6 i Længdesnit. A er Fyrstedet med en
Rist v af Ovnens Bredde, Askefaldet a og
Fyrdøren h, hvorigennem man, ligesom gennem
Aabningen u, kan rense Enderne af Rørene r.
Forbrændingsprodukterne opvarmer paa deres
Vej til Skorstenen Dampkedlen W, fra hvilken
der under Bagningen kan sendes Damp ind i
Ovnen. B. lægges paa en Smedejernsplade t,
der er anbragt paa Hjul og kan bevæge sig
paa Skinnerne f, saaledes at den efter endt
Bagning kan trækkes ud af Ovnen, efter at
Døren s er aabnet, tømmes, fyldes og skydes
ind igen. Gennem Kanalen l kan der føres kold
Luft ind i Ovnrummet, naar Temp., som maales
ved Hjælp af Pyrometret p, stiger for højt.
Luften gaar da videre til Skorstenen gennem en
Kanal, der som Regel er lukket af Skyderen
d, og ad hvilken, om fornødent, ogsaa
Vanddampene kan undvige. Disse Ovne konstrueres
ogsaa med dobbelt Herd.
Forskellige Brødsorter.
De Brødsorter, der benyttes Verden over, er
meget forsk., ikke alene i de forsk. Lande,
men ogsaa i de forsk. mindre Landsdele. Den
fra Barnsben tilvante Smag spiller selvfølgelig
en stor Rolle ved et Næringsmiddel, der nydes
i den Mængde som B., ofte en saa stor Rolle,
at Forbedringer m. H. t. Kvaliteten og
Indførelsen al ny, mere nærende Brødsorter af
den Grund har meget vanskeligt ved at trænge
igennem. I Hovedsagen kan man skelne mellem
B. af usigtet ell. halvsigtet og af sigtet
Mel. Forskellen er den, at førstnævnte Slags
indeholder Klid (det er Kornets Skaller),
medens dette er saa at sige fuldstændig
bortskaffet ved sidstnævnte Slags. Betydningen heraf i
diætetisk Henseende vil blive omtalt ndf. Af
usigtet Mel fremstilles især flg. Sorter B.
1) Uden Anvendelse af Gær: Graham-B. af
usigtet Hvedemel og Vand med ell. uden
Tilblanding af usigtet Rugmel ell. Majs. Det har
kun en ringe Porøsitet, frembragt af
Vanddampene, idet de søger at undvige under
Bagningen, og er næppe letfordøjeligt. 2) Med
Anvendelse af Gær: Det sv. Spis- ell.
Knäckebrød af usigtet Rugmel og Vand, oftest
krydret med Anis, og Klidbrød af lige store
Dele Hvedeklid og usigtet Rugmel og Vand, som
skal være særlig nærende, men vistnok er
meget vanskelig fordøjeligt. 3) Med Anvendelse af
Surdejg: det danske Rugbrød, af usigtet
Rugmel, Salt og Vand. Denne Sort, der ingen
Steder fortæres i tilnærmelsesvis saa stor
Mængde som i Danmark, fremstilles dog ogsaa, til
Dels med nogle Variationer, i andre Lande. Det
benyttes undtagelsesvis i Norge og til Dels
ogsaa i Sverige, her under Navn af Surbrød,
Surlimpa ell. Ankarstock, og i
Tyskland under Navn af Schwarzbrot eller
Pumpernickel, ofte med Tilsætning af
Sukker. Bl. Brødsorter, der fremstilles af
sigtet Mel, kan flg. nævnes. De forsk. Sorter
Hvedebrød, Franskbrød, Birkes
o. s. v. af sigtet Hvedemel, Vand ell. Mælk,
Salt og undertiden Smør, forgæret med Gær;
Sigtebrød af en Blanding af Rugsigtemel og
en mindre Mængde Hvedemel, Vand, Salt og
Gær; det danske Surbrød af lgn.
Sammensætning, men forgæret med Surdejg; det
norske Kage af Rugsigtemel, Vand, Salt og
Surdejg; den sv. Rågkaka af samme
Bestanddele, men med Gær i St f. Surdejg; den norske
og sv. Vørterkage af Rugsigtemel, æltet
ind med Ølurt og letforgæret med Gær, ofte
med Tilsætning af Rosiner. Skibsbrød
Beskøjter, egentlige Biskuit, tilberedes
af en tyk Dejg af Hvede- ell. Rugmel og Vand,
uden Salt for ikke at tiltrække Fugtighed ved
Opbevaringen. De bages, inden Gæringen er
fuldstændig endt, udskydes af Ovnen, flækkes
og bages igen og tørres derefter omhyggelig for
at blive holdbare. Tvebak, norsk Kavring
ell. Skonrok, sv. Skorpa, tilberedes paa
lgn. Maade, men af en mere vandholdig Dejg
og med Tilsætning af Salt og ofte Krydderier.
Ang. Cakes, norsk Kjæks, se Biskuit.
Det maa dog erindres, at der til mange af
disse Brødsorter, især i England og Amerika,
ogsaa benyttes de andre ovf. omtalte
Hævningsmidler og Sukker. Foruden de alm.
Kornsorter, Rug og Hvede, bruges ofte en
Tilsætning af Bønnemel (s. d.), der vel ikke
forbedrer Smagen, men i Forhold til Prisen
forhøjer Næringsværdien. Ogsaa
Kartoffelmel benyttes undertiden som Tilsætning, og i
Misvækstaar har man ofte i Nordeuropa og
Rusland brugt en Tilsætning af Træmel. B.
af Havre og Byg bruges meget i Norge og
til Dels ogsaa andre Steder, i England særlig
til Fremstilling af oat-cakes. Det norske
Fladbrød, der er lige saa udbredt og særegent for
Norge, som det grove Rugbrød er det for
Danmark, fremstilles af forsk. Kornsorter, dog
hyppigst af halvsigtet Havre. Ofte blandes
Havren med Byg, der ogsaa benyttes alene, og i
visse Dele af Vestlandet iblandes Ærtemel,
enkelte Steder ogsaa Kartoffelmel; i den
sydlige Del af Østlandet o. fl. St. benyttes
Rugmel, enten alene ell. sammen med Havre og
Byg. Melet udrøres med Vand til en tynd Dejg,
der, uden at være forgæret, bages ell.
rettere tørres i papirtynde Lag paa en varm
Sten ell. Jernpande, idet det stadig vendes.
Undertiden afbrydes Bagningen, førend B. er
haardt, og det lægges da to Gange sammen og
bages saaledes færdigt. I denne Form, der
meget alm. benyttes, kaldes Fladbrødet Lefse.
Fladbrød er saaledes usyret B. ɔ: B.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
