Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brød tilberedes af Mel ved at gøre den i Melet indeholdte Stivelse lettere fordøjelig - Brødbillen (Anobium panicium), der hører til Borebillerne, lever i gl. Brød - Brødbrydning, se Nadver. - Brødfrugttræ, se Artocarpus. - Brødre af Fælleslivet (fratres communis vitæ) kaldtes et religiøst Samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
regne, at et voksent Menneske dækker 50—60
% af hele sit Forbrug af Næringsstoffer og
50—75 % af sit Forbrug, af Kulhydrater alene
ved Nydelse af B.
B. kan være behæftet med mange Fejl,
nemlig foruden saadanne, der hovedsagelig er
omtalte, og som skyldes en fejlagtig Tilberedning,
dels de, der opstaar ved Forandringer ved det
færdige B., dels de, der skyldes Anvendelsen af
urent ell. forfalsket Mel. Det færdige B.
fordærves navnlig ved daarlig, især for fugtig
Opbevaring, idet der da let fremkommer
Vegetationer af forsk. Skimmelsvampe, som
Aspergillus, Penicillium, Mucor, Thamnidium o. fl., og
Bakterier, af hvilke især Micrococcus
prodigiosus er blevet bekendt som Aarsag til
»blødende B.« (s. d.). Anvendelsen af urent ell.
forfalsket Mel opdages ved den mikroskopiske og
kem. Undersøgelse, idet sidstnævnte dog ofte
foretages alene for at bestemme B.’s
Sammensætning og derved faa et Holdepunkt til
Bedømmelse af Næringsværdien. Den mikroskopiske
Undersøgelse af B. er i Hovedsagen den
samme som ved Mel, men er betydelig
vanskeligere, da Stivelsekornene og mange af
Celledelene er saaledes forandrede ved Bagningen,
at de ikke ell. kun vanskelig kan genkendes.
Man søger derfor helt at bortskaffe Stivelsen
ved at koge B. med svagt syreholdigt Vand,
hvorved den omdannes til Sukker, der opløses,
og efter at have frafiltreret dette undersøger
man de tilbageblevne Plantehaar og Skaldele,
der ved de forsk. Frøsorter som Regel
frembyder tilstrækkelige Forskelligheder til, at man
kan bestemme dem. Af Frøsorter kan
forekomme en Del Ukrudsfrø, der har en giftig
Virkning, især Klinte og Svingel-Rajgræs, og talrige
andre, der hovedsagelig har den Bet., at de
viser, at Kornet i det hele ikke har været
tilstrækkelig renset før Formalingen, ell. at der
ligefrem har fundet en Indblanding Sted af
Affald fra Rensemaskinerne. Svampe og
Svampesporer findes i stor Mængde uden paa de hele
Korn, og navnlig de sidstes Tilstedeværelse i
større Mængde i Mel er derfor et sikkert Tegn
paa en daarlig Rensning ell. en Indblanding af
Spidsmel. I B. lader de sig saa at sige aldrig
paavise saaledes, at man deraf kan drage nogen
Slutning om Melets Renhed; men her kan
undertiden optræde en bestemt Svamp, hvis
Paavisning har stor Bet., nemlig Meldrøjer.
Tilstedeværelsen af denne Svamp har til Tider
fremkaldt frygtelige Sygdomme i de Landsdele,
hvor den optraadte i større Mængde i B., og
man har lige til de seneste Aar Eksempler paa
Sygdomstilfælde fremkaldte af den. Den burde
imidlertid nutildags kun findes i ganske
forsvindende Mængde, idet den let bortskaffes ved
Rensemaskinerne; da den danner et vigtigt
Lægemiddel, og som saadant har en ikke ringe
Værdi, vil der ogsaa af denne Grund være
Anledning til at bortskaffe den af Kornet inden
Formalingen.
Bagningen af B. stammer tilsyneladende fra
Orienten, hvor man tilberedte en stiv Dejg af
de knuste Korn og Vand og bagte denne i tynde
Kager paa en varm Sten. Paa Moses’ Tid har
man kendt Anvendelsen af Gæringsmidler,
rimeligvis først Surdejg, dannet ved tilfældig
Gæring af noget gl Dejg, og efterhaanden
udbredte Kendskabet hertil og til særlige
Bageovne sig V. paa uden dog at naa Italien førend
for omtr. 2000 Aar siden. Kun meget langsomt
forplantede Kunsten at bage forgæret B. sig
herfra til de germanske Folkeslag, og saa sent
som i 16. Aarh. skal man i Sverige ikke have
kendt andet end usyret B. af Mel og Vand.
De første Dejgæltemaskiner stammer fra Slutn.
af 18. Aarh., men har først langt senere fundet
almindeligere Anvendelse, og først i Slutn. af
19. Aarh. begyndte de mekaniske Hjælpemidler
og de forsk. Ovnkonstruktioner med udvendig
Fyring, bevægelig Herd o. s. v. at brede sig
mere og mere.
K. M.
Brødbillen (Anobium panicium), der hører til
Borebillerne, lever i gl. Brød, Herbarier,
Tømmer o. l. og gør her ikke ringe Skade.
C. W.-L.
Brødbrydning, se Nadver.
Brødfrugttræ, se Artocarpus.
Brødre af Fælleslivet (fratres communis
vitæ) kaldtes et religiøst Samfund, der ved 1384
stiftedes af Klerken Florens Radewijnszoon (d.
1400) i Deventer i Nederlandene, efter at hans
Lærer, Mystikeren og Bodsprædikanten Gerrit
de Groote (d. 1384), allerede havde givet Stødet
dertil ved i Deventer at danne et Søsterhus for
Kvinder, der uden at være Nonner forpligtede
sig til Lydighed mod deres »Mesterske« og
Kyskhed og skulde leve af deres Hænders
Gerning. Snart rejstes der trindt i Nederlandene
og Tyskland lgn. »Broder- (Frater-)huse« for
Præster og Lægfolk, der uden Munkeregel rent
frivillig (»Brødre af den gode Villie«) levede et
»Fællesliv« med Fælleseje og fælles
Andagtstimer (collationes, hvorfor de ogsaa kaldtes
Kollatiebrødre) og især gav sig af med
Undervisning og Afskrivning af Bøger. Forgæves
søgte Tiggermunkene at rejse en Storm imod
dem; B. styrkede deres Sag ved til Dels at
slutte sig til Augustinerkannikerne. 1387
grundlagde de i Windesheim mellem Deventer og
Zwolle et Kannikekloster, som snart blev
Midtpunkt for en Del nederlandske og tyske
Klostre, der tilsammen dannede
Windesheim-Kongregationen. De nordligste af disse
Klostre var Segeberg og Bordesholm i
Holsten, det berømteste var Klostret paa
Agnete-Bjerget ved Zwolle, hvor den ædle Thomas fra
Kempen udfoldede sin betydningsfulde
Forfattervirksomhed. B. var saaledes dels regulære
Kanniker under Klostertugt, dels friere
Samfund; men fælles for alle var deres Virken for
kristelig Inderlighed med Anstrøg af Mystik
(Henrik Mande og Thomas fra Kempen), for
Læsning af Bibelen og Andagtsbøger, i Reglen
paa Modersmaalet, hvis Bet. fremhævedes af
Gerhard Zerboldt fra Zütfen (d. 1398),
endvidere for Prædiken, for Skolevæsenet, for
Bogafskrivning, senere Bogtrykning og
Bogindbinding. I fl. Maader har B. i al Stilhed beredt
Jordbunden for Reformationen; Johan Wessel
Ganfort (d. 1489) kritiserede endog den kat.
Lære om Bod og Aflad. Luther og Melanchton
havde Sympati for B., og mange af disse
sluttede sig til Reformationen. Til Dels derved
tabte deres Samfund imidlertid sin Betydning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
