Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brødre af Fælleslivet (fratres communis vitæ) kaldtes et religiøst Samfund - Brødre, barmhjertige, se Barmhjertige Brødre. - Brødre, bøhmiske, se bøhmiske Brødre. - Brødrehuse kaldtes de Fællesboliger, som Brødrene af Fælleslivet indrettede sig - Brødre i den kristelige Lære, se Broderskaber. - Brødre i Herren, Selvbetegnelse bl. Darbysterne (s. d.). - Brødre, Jesu Lidelsers, se Servitter. - Brødremenigheden ell. Herrnhuterne er et ejendommeligt protestantisk Kirkesamfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og i 17. Aarhundrede ophævedes de sidste
Broderhuse.
H. O.
Brødre, barmhjertige, se
Barmhjertige Brødre.
Brødre, bøhmiske, se bøhmiske Brødre.
Brødrehuse kaldtes de Fællesboliger, som
Brødrene af Fælleslivet indrettede sig. — Ogsaa
Brødremenigheden har indrettet B. for sine
ugifte Mænd, ligesom Søsterhuse for de ugifte
Kvinder. I vor Tid bruges Navnet ogsaa om de
evangeliske Anstalter, i hvilke unge Mænd
uddannes til Sygepleje og Indre Missions Gerning,
saaledes Rauhe Haus ved Hamburg (stiftet
1833), Johannesstiftelsen i Berlin og Nazareth
ved Bielefeld. Enhver »Broder« ell. Diakon maa
først gennemgaa en Prøvetid, og han kan frit
udtræde af Samfundet, naar han vil.
H. O.
Brødre i den kristelige Lære, se
Broderskaber.
Brødre i Herren, Selvbetegnelse bl.
Darbysterne (s. d.).
Brødre, Jesu Lidelsers, se Servitter.
Brødremenigheden ell. Herrnhuterne
er et ejendommeligt protestantisk
Kirkesamfund, hvis Oprindelse dels skyldes de saakaldte
bøhmiske og mähriske Brødre, dels Zinzendorf.
Denne sidste købte 1721 Godset Berthelsdorf i
Øvre Lausitz og vilde her gerne samle en
Menighed i pietistisk Aand. Han tog derfor 1722
vel mod nogle bøhmiske og mähriske Brødre,
som var udvandrede under Ledelse af Chr.
David. De slog sig ned paa Hut-Bjerget og
anlagde Byen Herrnhut. Andre Sekterere og
Pietister sluttede sig til dem, men der opstod en
Splittelse imellem dem, og Samfundet truede
med at opløse sig. Da lagde Zinzendorf sig
imellem og fik 1727 alle samlet i en Enhed,
»den fornyede Broderunitet«, hvorefter
Samfundet oplevede en mærkelig Vækkelsestid.
Herrnhut fik en særlig Forfatning med et
Menighedsraad og 12 Ældste i Spidsen. 1733 blev
Leonhard Dober valgt til Overældste, men da han
1741 traadte tilbage, besluttede B. at gøre
Kristus selv til Overældste og dermed til den egl.
Leder, og da Lodkastning bekræftede denne
Plan, oprettede B. en »Særpagt« med Kristus
om Ledelsen. For at finde Kristi Veje anvendte
man i de enkelte Tilfælde Lodkastning, lige fra
Valget af Tekster ved Gudstjenesten til Valget
af Ægtefælle, hvilket sidste blev lagt i
Menighedens Haand. Apostolske Skikke som
Fodvaskning, Kærlighedsmaaltider og Broderkys
indførtes ogsaa. 1737 blev Zinzendorf indviet til
Biskop, og han var til sin Død den virkelige
Leder af B. For ham som for B. i det hele stod
det konfessionelle i anden Række. Nærmest
staar B. Lutherdommen, men det sloges tidlig
fast, at B. ingen ydre Bekendelse skulde have,
den skulde være en Unionskirke med 3 »Troper«
ell. Afdelinger, den lutherske, den reformerte
og den mähriske. Dog har B. altid haft sin
særlige teol. og kirkelige Type, der samler
sig om Jesu Lidelse og Død (»Blodteologien«) og
om stærk Betoning af Følelseslivets Bet. En
Overgang mødte denne Kristendomstype stærk
Modstand og Angreb udefra, og indre
Brydninger udeblev heller ikke, men B. holdt trofast
sammen alligevel og har bevaret sin
Aandstype lige til vore Dage. Adskillige af de ydre
Skikke, som Lodkastningen, er dog i nyere Tid
bortfaldne. Hvad der meget har bidraget til
Sammenholdet er dels Kirketugten, dels den
faste Orden i det daglige Liv. Menighedens
Medlemmer deltes af Zinzendorf i »Kor« ell.
Afdelinger, der boede hver for sig, Børnene, de
ugifte Mænd, de ugifte Kvinder, Ægtefolkene,
Enkemændene og Enkerne, hvert »Kor« med
sine »Plejere«, Mænd ell. Kvinder, der øvede
Sjælesorg og ledede de opbyggelige Møder. Dans
og Spil var banlyste. Kvinderne bar særlige
Baand, hvis Farve angav, hvilket »Kor« de
hørte til. Paa Skolevæsenet lagde B. stor Vægt.
Fra Herrnhut bredte B. sig til andre Steder i
Tyskland, til Holland, England og Amerika og
til Skandinavien, dog har Samfundet aldrig hørt
til de større Kirkesamfund. 1727 sendtes 2
Brødre til Kbhvn, og Zinzendorf samlede en Kreds
i Staden under sit Ophold der 1731. 1739
stiftedes Brødremenighedens Societet i Kbhvn, som
efterhaanden søgte Tilknytning og Udbredelse
ogsaa andre Steder i Landet. Der udkom dog
adskillige Forordninger herhjemme imod dem,
indtil Regeringen 1771 gav Tilladelse til at
oprette en Herrnhuter-By. B. købte da
Tyrstrupgaard og byggede her Christiansfeld, hvorfra
der i Rationalismens Dage øvedes en stor
religiøs Indflydelse. I Norge dannedes der
Societeter i Kria, Bergen og Drammen, og i
Sverige i Sthlm, Göteborg, Uddevalla og
Karlskrona. Mens Zinzendorf levede, var der Tilløb
til Sværmeri, men det fortog sig, og i
Rationalismens Tid var B. alle Vegne en god Støtte
for de faa Fromme i Landene. Lige til vore
Dage har det ogsaa været alm. at sende Børn
og Unge til B.’s Pensionsanstalter. Da B. fik
Udbredelse uden for Herrnhut, maatte
Styrelsesformen tilpasses derefter. Hver Menighed fik
sin Ældstekonferens og sit Menighedsraad, men
over alle de enkelte Menigheder staar
Unitetsældstekonferencen, som har 3 Departementer,
for Kirke- og Skolevæsen, for de økonomiske
Forhold og for Missionen. Embedsmændene er
Biskopper, Præster og Diakoner. B. uden for
Tyskland staar dog i Virkeligheden selvstændigt
over for Herrnhut, Missionsdepartementet er
egl. det eneste Fællesbaand nu. Men dette
Baand, er stort og stærkt. Intet andet
Kirkesamfund har blot tilnærmelsesvis øvet saa
forholdsvis stor en Missionsvirksomhed som B. Den
har været det enestaaende Forbillede for de
andre protestantiske Samfund, og Beg. blev
gjort inden for det danske Rige, idet to
Udsendinge fra Herrnhut 1732 over Kbhvn drog
til Skt Thomas for at virke bl. Negrene, og tre
Udsendinge 1733 til Grønland, hvor Hans Egede
havde Vanskeligheder med dem. Slag i Slag
toges ny Missionsopgaver op i Nordamerika og
i Afrika, og efter 25 Aars Forløb havde B.
allerede 100 Missionærer ude. Med Forkærlighed
opsøgte B. de laveststaaende Folkeslag og de
vanskeligste Egne. Den gav opr. ikke sine
Missionærer nogen særlig Uddannelse, men nu har
den en god Missionsskole i Niesky. I sin
Missionsforkyndelse samler B. sig ogsaa om Jesu
Lidelse og Død. Men Missionærerne lægger Vind
paa at lære de Indfødte nyttigt Arbejde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
