Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brønde - Brønderslev, Vester-B., stærkt voksende Sogne- og Stationsby i Vendsyssel - Brøndforgiftning, se Kulsyreforgiftning. - Brøndkarse (Nasttirtium R. Br.), Slægt af Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa ved Boring dybere ned. Det hører dog til
Undtagelserne, at en B. kan skaffes til Veje
alene ved Boring med Mejselbor e. l. og saa
benyttes uden at være udfodret; i Alm. kræver
ogsaa Tilvejebringelsen af borede B. en
Udfodring, der da dannes af et Jernrør,
Fodringsrøret. Ved abessiniske B. — saaledes
kaldede, fordi de første Gang i større Udstrækning
benyttedes 1868 under Englands Felttog i
Abessinien — dannes Udfodringen af selve
Boreredskabet, der er et Jernrør, hvis nederste Ende
er lukket med en til en Spids udtrukken Bund,
og hvis Vægge paa en Strækning lidt over
Bunden er forsynede med Huller. Med Spidsen
nedad rammes dette Rør i Jorden, til det naar
et vandførende Lag, Vand trænger da gennem
de nævnte Huller ind i Røret, som derefter gør
Tjeneste som Sugerør for en Pumpe. Spidsen
paa Røret til en abessinisk B. kan være
forsynet med udvendige Skruegænger; Røret kan
da skrues ned i Jorden i St f. at rammes. At
give Rørvæggenes Huller en passende Størrelse
er imidlertid vanskeligt; er de smaa, forstoppes
de let af Sand o. desl., er de større, kan
foruden Vand ogsaa Jord og Sten trænge ind i
Røret og fylde det saa højt, Hullerne naar.
Dels herfor, dels fordi abessiniske B. kun kan
anvendes, hvor de vandførende Lag ikke
ligger meget dybt under Jordoverfladen, og hvor
Jordbunden ikke er særlig haard, benytter man
sædvanlig i Forbindelse med borede B. særlige
Sikurve — Rør af gennemhullet Kobber ell.
Jern, ell. rørformet Metaltraadsvæv befæstet
paa et solidt Skelet af Stænger — anbragte
forneden i B. Vel fremkommer ved
Bestemmelsen af Størrelsen af de enkelte Huller i en
saadan Sikurv og af Hullernes samlede
Størrelse i nogen Grad Vanskeligheder som de, der
møder Anvendelsen af abessiniske B., men en
særlig Sikurvs Indretning behøver dog først at
bestemmes, efter at man ved selve B.’s Boring
har skaffet sig Kendskab til Jordlagene og
Vandet paa det Sted, hvor Kurven skal anbringes.
Fremgangsmaaden ved en saadan Sikurvs
Anbringelse kan i øvrigt være noget forsk. Efter
at den paagældende B.’s Fodringsrør paa en af
de under Boring i Jord og Sten omtalte
Maader er ført ned til den rette Dybde, kan
Sikurven føres ned i B.’s Bund, og Fodringsrøret
løftes blot saa meget, at et passende Stykke af
Sikurven kommer under det. Derefter kan saa
Fodringsrøret sættes i fast Forbindelse med en
Pumpes Sugerør — maaske selv fungere som
saadant — ell. der kan inden for
Fodringsrøret sænkes et særligt Sugerør. Ofte er det
dog fordelagtigere, ikke at anbringe nogen
Sikurv i Forbindelse med Fodringsrøret, men at
sænke et med Sikurv forsynet Sugerør inden for
Fodringsrøret, og saa helt ell. delvis at
optage dette.
I Alm. vil Vandspejlet i en B. indstille sig i
meget nær samme Højde, som Vandspejlet i
Jordlagene umiddelbart uden for den; men det
kan hænde, at det i B. kan staa meget højere
og endog naa op over Jordoverfladen paa det
Sted, hvor B. er tilvejebragt. I sidste Tilfælde
har man en artesisk B., hvilken
Benævnelse — der i øvrigt i daglig Tale ofte, men
fejlagtig, bruges om en hvilken som helst boret
B. — er afledet af »Artois«, en tidligere Prov.
i Frankrig, hvor Jordbundsforholdene ofte
muliggør saadanne B. Paa hosstaaende Fig. er ved
et gennem Jorden ført lodret Snit skematisk vist,
hvorledes Jordlagene kan være saaledes
beskafne, at en B. gd kan fremtræde som en artesisk.
a—d—a er et vandførende Jordlag, som
foroven og forneden er omgivet af Lag, b og c,
der er uigennemtrængelige for Vand. Modtager
nu det vandførende Lag Tilstrømning af Vand,
hvor det staar i Forbindelse med Luften, og
antages det, at af disse Steder det ved f
liggende er det laveste, vil Vandet i et Rør, der
naar ned i Laget, iflg. Loven om
»kommunicerende Rør« indstille sig i en Højde over den
ved Linien d—e bestemte vandrette Plan, der
er lig e-f. Men et saadant Rør er netop B. gd,
og vel forhindrer særlige Forhold, saasom
Luftens Modstand, den fra B.’s Munding
opstigende Straale i at naa helt op i Højde med
Punktet f; men man faar dog en artesisk B., der
giver Vand uden Pumpning. (Litt.:
»Handbuch der Ingenieurwissenschaften«, Bd III og
IV; Tecklenburg, »Handbuch d.
Tiefbohrkunde«).
Fr. V. M.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
