Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buch, Peter Christian Nouvel, dansk Retskyndig, (1816-1904) - Buchan, et paa Græsgange rigt Landskab i det østlige Skotland, Aberdeenshire - Buchan, Alexander, skotsk Meteorolog, (1829- ) - Buchanan, Andrew, eng. Diplomat (1807-82) - Buchanan , Claudius, skotsk Missionsorganisator, (1766-1815) - Buchanan, George, skotsk Forf. (1506-82) - Buchanan, James, Præsident i Nordamerika 1857-61, (1791-1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Protokolfører ved Stænderforsamlingen i
Roskilde og Viborg, 1847 Assessor i Viborg
Overret, 1861 i Højesteret, 1880—97 Justitiarius smst.
B. lagde liden Vægt paa ydre Repræsentation,
holdt sig fjernt fra Deltagelse i det offentlige
Liv, aandede og levede kun for sin
Dommerstilling, som han udfyldte med anerkendt
Skarpsind og Retsind. 1894 R. af Elef. For litterær
Virksomhed var b. ikke anlagt. Efter hans Død
offentliggjordes en lille Afh. »Nogle
Bemærkninger om Stiftelsers Skattepligt« i »Ugeskrift
f. Retsvæsen« 1904, S. 238—40.
Fz. D.
Buchan [↱băkən], et paa Græsgange rigt
Landskab i det østlige Skotland, Aberdeenshire,
mellem Floderne Doveran og Ythan, ender i det
stejle Buchan Ness, S. f. Peterhead, der
tillige er Skotlands østligste Punkt (1° 45′ v.
L. f. Grw.); det forsyner London med det
fortræffeligste Oksekød.
G. Ht.
Buchan [↱băkən], Alexander, skotsk
Meteorolog, f. 11. Apr. 1829, blev 1860 Sekretær
ved det skotske, meteorologiske Selskab. Blandt
hans Arbejder skal nævnes den banebrydende
Afh. om Lufttrykkets Fordeling og de
fremherskende Vindretninger paa Jordens
Overflade i Transactions of the Royal Society (Bd
25). B. skrev ogsaa om Lufttrykkets daglige
Periode m. m. og udgav Kort over Isobarer og
Isotermer. En Meteorologi af B. er oversat og
delvis omarbejdet af H. H. Hildebrandsson
(Upsala 1874).
(W. J-n). D. la C.
Buchanan [bju↱känən ell. bə-], Andrew,
eng. Diplomat (1807—82), indtraadte 1825 i den
diplomatiske Tjeneste, var 1841—44
Legationssekretær i Firenze og 1844—51 i Petrograd; blev
Febr 1853 Sendemand i Kbhvn, hvor han 1856
deltog i Sundtoldkonferencen, men forflyttedes
herfra Apr. 1858; var endelig Ambassadør i
Petrograd 1864—71 og i Wien 1871—77; blev ved
sin Afgang 1878 ophøjet til Baronet.
E. E.
Buchanan [bju↱känən ell. bə-], Claudius,
skotsk Missionsorganisator, f. 12. Marts 1766 i
Glasgow-Egnen, d. 9. Febr 1815. Efter nogle
gærende Ungdomsaar drog B. til Indien som
det ostindiske Kompagnis Kapellan i Kalkutta
(1797) og søgte med Støtte af
Generalguvernøren, den senere Lord Wellington, at virke
for Kristendommens Indgang i Indien, hvor
Kompagniet hidtil havde lagt alle Hindringer i
Vejen for Hedningemission og kun tilladt
Gudstjeneste for Englændere. Det lykkedes B. efter
megen Modgang og under kraftig Modstand at
faa Parlamentet til at sætte et kirkeligt Arbejde
i Gang i Indien. Selv oversatte han det ny
Test. paa Persisk og Hindustansk.
A. Th. J.
Buchanan [bju↱känən ell. bə-], George,
skotsk Forf. (1506—82), blev efter sin Faders
Død i sit 14. Aar af sin Onkel sendt til Paris,
hvor han gjorde store Fremskridt, navnlig i
Latin, men vendte efter Onklens Død tilbage til
Skotland. Her studerede han ved Univ. i St
Andrews, men drog allerede 1525 igen til Paris,
hvor han sluttede sig til Reformationens Ideer.
1526—29 virkede han som Lærer i Grammatik
ved Kollegiet St Barbara i Paris, men vendte
som Hovmester for den unge skotske Grev
Cassils tilbage til sit Fædreland. Her blev han
Hovmester for Jakob V’s uægte Søn, Grev
Murray; men p. Gr. a. to satiriske Digte mod
Munkene (Somnium og Franciscanus) blev han
kastet i Fængsel. Efter at være undsluppet,
levede B. 3 Aar i Bordeaux, hvor han skrev to
lat. Tragedier; i nogen Tid underviste han den
senere berømte Montaigne. 1547 blev B. af Kong
Johan III kaldet til Coimbra; men hans
frisindede Anskuelser paadrog ham atter
Gejstlighedens Forfølgelser, og han maatte tilbringe
lang Tid i Inkvisitionens Fængsler og blev
derpaa indespærret i et Kloster. Her skrev han
sin udmærkede lat. Oversættelse af Salmerne.
Efter sin Frigivelse begav B. sig til England,
derpaa 1553 til Frankrig, hvor han i 5 Aar var
Lærer for Marskallen af Brissac’s Søn, I denne
Tid udarbejdede han sit store Læredigt De
sphaera. 1560 kom B. tilbage til Skotland, hvor
han fandt Forholdene saa forandrede, at han
aabenlyst kunde træde over til
Protestantismen. 1565 begav han sig atter til Frankrig; men
1566 kaldte Maria Stuart ham til Skotland, hvor
hun betroede ham høje Embeder. Ved
Opstandens Udbrud sluttede B. sig dog til
Dronningens Fjender og skrev et Smædeskrift De Maria
Scotorum regina. Derefter blev han Hovmester
for Prins Jakob, men levede senere fjernt fra
Hoffet og døde i Fattigdom. Hans Værk De
jure regni apud Scotos (1579) forsvarede
Folkerettighederne; men berømt blev hans Rerum
scoticarum historia (1582), som er skrevet i godt
Latin, men er meget partisk. B.’s Autobiografi
udkom i Frankfurt a. M. 1608, hans samlede
Skrifter i Edinburgh 1708 og i Leyden 1725.
(Litt.: Irving, Memoir of the life and
writings of G. B. [Edinburgh 1807]; Brown, G. B.,
humanist and reformer [Edinburgh 1890]).
(S. B. T.). I. O.
Buchanan [bju↱känən ell. bə-], James,
Præsident i Nordamerika 1857—61, f. 23. Apr.
1791 i Pennsylvania, d. 1. Juni 1868, var Søn af
en irsk Indvandrer og blev 1812 Sagfører. Han
valgtes 1814 til Statens lovgivende Forsamling
og 1820 til Unionens Repræsentanthus, hvor han
sluttede sig til Demokraterne og stærkt
hævdede Unionens Enhed over for Enkeltstaternes
særlige Interesser. 1831—33 var han Sendemand
i Rusland og sluttede en Handelstraktat, som
blev Grundlaget for god Forstaaelse mellem
de to Lande. Efter sin Hjemkomst blev han
Unionssenator indtil 1845, støttede Jackson’s
og van Buren’s Finans- og Bankpolitik, samt
afviste ethvert Angreb paa Slaveriet, skønt han
ikke selv billigede det, og paastod, at
Abolitionisternes Optræden var Skyld i, at Slavernes
Kaar ikke forbedredes. Han var allerede 1844
udset til Partiets Kandidat til Præsidentvalget,
men veg tilbage for Polk (ligesom 1852 for
Pierce) og udnævntes 1845 til Udenrigsminister;
fremmede Unionens Udvidelse over Texas og
Kalifornien, samt Oregon’s Tilknytning ved
Overenskomst med England, og hævdede strengt
Monroelæren, idet han modarbejdede Englands
Indflydelse i Mellemamerika. 1853 blev han
Sendemand i London og deltog 1854 med andre
nordamerikanske Diplomater i
»Ostende-Konferencen« og dens Udtalelse om Kubas
Tilknytning som en Nødvendighed for Unionen. 1856
valgtes han endelig til Præsident og virkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
