Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buchanan, James, Præsident i Nordamerika 1857-61, (1791-1868) - Buchanan, Robert, eng. Forf. (1841-1901) - Buchan Ness, se Buchan. - Buchara (Bochara, Bokhara), russisk Vasalstat i det sydøstlige Turan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu afgjort i Slaveholdernes Interesse; særlig for
at gøre Kansas til Slavestat og derved styrke
Ligevægten mellem Norden og Syden. Da
Sydstaterne Decbr 1860 udmeldte sig af Unionen,
erklærede han vistnok dette for ulovligt, men
nægtede samtidig Unionens Ret til at hindre
en Stats Udtrædelse, og han tillod sine
Ministre at understøtte Oprørerne paa enhver
Maade. Det var aabenbart hans Ønske at aftvinge
Nordstaterne væsentlige Indrømmelser, for
derved at hindre Unionens Sprængning. Senere
støttede han dog Lincoln’s Styrelse. Til
Forsvar for sin Optræden skrev han 1866 Mr. B.’s
administration on the eve of the rebellion.
(Litt.: G. T. Curtis, Life of J. B. [2 Bd,
New York 1883]).
E. E.
Buchanan [bju↱känən ell. bə-], Robert, eng.
Forf. (1841—1901), f. af skotske Forældre i
Warwickshire og studerede ved Univ. i Glasgow.
Som ung rejste han til London, hvor han udgav
sin første Digtsamling, Undertones, 1863, der
senere fulgtes bl. a. af London Poems (1866) og
The City of Dreams (1888). Størst Opsigt vakte
han ved en kritisk Artikel The Fleshly School
of Poetry, som han under Mærket Thomas
Maitland offentliggjorde i The Contemporary Review
(Oktbr 1871), rettet mod Rossetti og Swinburne.
Rossetti besvarede Angrebet i et Brev til The
Athenæum (16. Decbr 1871) og Swinburne i en
Pjece Under the Microscope. I The Voice of the
Hooligan, 1899, rettede han senere et kritisk
Angreb paa Kipling. The Master Spirits, 1873,
indeholder foruden en Del gode Oversættelser
af Ibsen og Bjørnson en ret skarp Kritik af
disse Digtere. Han har ogsaa skrevet en hel
Del Romaner og enkelte Skuespil. Hans Poetical
works blev udg. i 2 Bd 1901. Biografi af
Murray (1901) og Jay (1903).
I. O.
Buchan Ness [↱băkən-↱nes], se Buchan.
Buchara (Bochara, Bokhara), russisk
Vasalstat i det sydøstlige Turan, 203430 km2
med c. 1,5 Mill. Indb., hvoraf (1913) 10308
Russere. Mod S. danner Amu Darja Grænsen mod
Afghanistan, paa de andre Sider er B. omgivet
af russ. Territorium. De sydøstlige Landskaber
Shugnan, Roshan og Darvas er Dele af Pamir
og bestaar af Bjergkæder fra Ø. til S. med
mellemliggende Højsletter og dybt nedskaarne
Dale. N. f. Darvas strækker sig fl. Bjergkæder
fra Ø. mod V. og SV., saaledes Peter den
Store-Kæden, Alai Tagh og Hissar-Bjergene. Den
vestlige Del af Landet er en lavtliggende Slette.
Klimaet udmærker sig ved de strenge Vintre
med haard Frost, hede Somre, tør Luft og ringe
Regnmængde. Sandørkener optager det
nordvestlige Hjørne. Henimod Foden af Bjergene
bliver Bynkestepper paa Løssbund overvejende.
Gode Græsgange findes i Bjergene, paa særlig
gunstige Steder endog Skov. Befolkningen
bestaar af fl. Nationaliteter. Det herskende Folk
er Usbekerne, hvis Sprog, Djagatai, hører til
den tyrk. Sprogæt. Skønt stærkt blandede, er
det mongoloide Racepræg ikke helt forsvundet.
Flertallet af Usbekerne er Agerdyrkere, et
Mindretal lever som Nomader i Bjergene og i
Stepperne. Af tyrk. Nomadefolk findes desuden
Kirgiser (c. 40000), Karakalpaker og Turkmener,
som dog er lidet talrige. Flertallet af
Befolkningen er de persisktalende Tadsjiker, Landets
Urbefolkning. De lever af Landbrug, Haandværk
og Handel. I Bjerglandet mod SØ. bor et
indoeuropæisk Folk, Galtshaerne, hvis Sprog er
beslægtet med Persisk. De lever af Agerbrug og
Kvægavl. Endelig findes i Landet en Del
Indere, Arabere og Russere, nogle faa Afghanere,
Armeniere, Zigøjnere og Jøder. Den herskende
Religion er Islam. Landbrug er
Hovednæringsvej og muliggøres ved kunstig Vanding.
Vigtigere i denne Henseende er foruden Amu Darja
Floderne Sarafshan og Karasu, som fra Bjergene
løber ned paa Sletten, hvor de opløses i et Net
af Vandingskanaler. Der dyrkes Hvede, Byg,
Ris, Durra, Hirse, Lucerne, Sesam, Bønner,
Bomuld, Hamp, Meloner og Vandmeloner. Af
Træfrugt dyrkes Æbler, Pærer, Kvæder,
Ferskener, Aprikoser, Figner, Granatæbler og
Morbær. Ogsaa Druer dyrkes i stor Mængde.
Nomaderne holder store Hjorde af Faar, Geder,
Kameler og Heste. Silkeavlen er betydelig.
Haandværket staar ret højt og frembringer
Tæpper, Tøjer med indvævet Guld- og
Sølvtraad, Lædervarer, Metalvarer. Handelen
fremmes ved den transkaspiske Jernbane, som
gennemskærer Landet. Paa Amu Darja er der
ligeledes Dampskibsfart. En Telegraflinie forbinder
Hovedstaden B. med Tashkent. B. udfører til
Rusland navnlig Bomuld og Silke, til Indien
især Raasilke. Fra Indien indføres betydelige
Masser af Te, fra Rusland Fabrikvarer.
Indførsel af Spirituosa er forbudt med Undtagelse af
det, som det russ. Gesandtskab forbruger. Den
buchariske Sølvmønt Tenga har en Værdi af c.
40 Øre, desuden bruges russ. Penge. Hæren
tæller 11000 Mand, af hvilke 4000 i
Hovedstaden.
Historie. B. svarer omtr. til Oldtidens
Transoxania, som var beboet af eranske Folk,
bl. hvilke dog tidlig tyrkiske Nomadestammer
trængte ind. I 7. Aarh. trængte Araberne ind,
874—1004 var B. Hovedstad for et Rige under
Samanidernes (s. d.) Dynasti. 1004 erobredes B.
af Seldshukkerne, senere af Djingiskhan,
hvorefter et mongolsk Dynasti Tshagaloiderne
beherskede B. indtil 1363, da Landet kom under
Timur Lenks Rige. Dette Rige, hvis Hovedstad
var Samarkand, var under Timur Lenk’s
Regering i en blomstrende Forfatning, men gik efter
hans Død hurtig tilbage. 1499 kom B. under
Usbekerne, som grundede et nyt Dynasti. Under
Abdullah Khan var Landet i en blomstrende
Forfatning. Den muhammedanske Teologi stod
højt, og fra fjerne Lande strømmede
Studerende til. Under Ashtarchanidernes Dynasti
(1597—1737) og under det nu regerende Dynasti
Mangit (fra 1784) gik Landet tilbage. Heldige
Krige med Naboerne havde gjort den fanatiske
Emir Nasrullah (1826—60) overmodig, saa at
han lod de eng. Gesandter Stoddart og Conolly
henrette og forbød enhver Europæer at betræde
Landet. Under hans Søn Muzaffar-ed-din kom
B. i Strid med Rusland, efter at de (1865) var
blevne Naboer. 1866 blev Emirens Hær slaaet
ved Iridshar, og 1868 holdt Russerne Indtog i
Samarkand. Ved Freden beholdt Russerne
Samarkand med Omegn. 1873 var B. Ruslands
Forbundsfælle mod Khiva og fik til Tak derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
