Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buchara (Bochara, Bokhara), russisk Vasalstat i det sydøstlige Turan - Buchari (*c: den, der stammer fra Ruchara) er Tilnavnet paa fl. arab. Lærde - Buchariet, se Østturkestan. - Bucharly, se Irtisch-Tatarer. - Buchau, Ry i Kongeriget Württemberg, Donaukreds - Buchenberger, Adolf August, tysk Agrarøkonom (1848-1904) - Buchenstein (ital. Livinal-longo), - 1) Dal i Sydtyrolalperne - 2) Kommunen B. i Dalen - Bucher, Bruno, tysk Kunsthistoriker, (1826-1899) - Bucher, Lothar, tysk Politiker (1817-92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Stykke Land ved Amu Darja. Under Emiren
Sayid Abdul Akad (1885—1911) var Forholdet
til Rusland stadig venligt. Den transkaspiske
Jernbane førtes gennem Landet, og mange
videnskabelige Ekspeditioner har undersøgt
Landet. 1895 blev ved en Grænseregulering
mellem England og Rusland B.’s Omraade
udvidet med en Del af Pamir. 1911 efterfulgtes
Sayid Abdul Akad af sin Søn Sayid Mir Alim
Khan. Hovedstaden i den russ. Vasalstat B. i
Turan ligger ved en Arm af Sarafshan-Floden,
240 m o. H., bestaar af den europ. By, Ny-B.,
3000 Indb., ved Banegaarden med europ. Huse
spredte over en vegetationsløs Slette og 11 km
derfra det gl. B., 70000 Indb., omgivet af
frugtbare, vandede Marker. B. dækker et Areal af
6 km2, er omgivet af en 7 m høj Mur med 131
Bastioner. Husene har flade Tage, Gaderne er
snævre. Der findes fl. store Basarer, Medresser
og Moskeer, et gl. Slot, bygget omkr. Aar 1000,
fl. nyere Paladser. Mange af disse Bygninger
udmærker sig ved skøn Arkitektur. B. er
Hovedsæde for Landets Handel og Industri. (Litt.:
Vambery, »Geschichte B.’s« [Stuttgart 1872];
Curzon, Russia in Central Asia [1889];
Nershaky, Description topographique et
historique de Bokhara [1892]; Olufsen, The Emir
of Bokhara and his country [London 1911]).
M. V.
Buchari (ɔ: den, der stammer fra Buchara)
er Tilnavnet paa fl. arab. Lærde, deriblandt
ogsaa den berømte Filosof Avicenna. Mest
bekendt under dette Navn er dog
Traditionsforskeren Abu Abdallah Muhammed Ibn
Ismael al-B., f. 810, d. i Khertenk ved
Samark and 870. Læren om Traditionerne ɔ: de
fra Profetens Mund udgaaede, men ikke i
Koranen overleverede Udtalelser spiller en stor
Rolle i den muhammedanske Teologi;
selvfølgelig forøgedes efterhaanden deres Antal ved
falske Traditioners Indblanding, og det var
særlig ved den filologiske Sondring mellem disse
og ved Opstillingen af visse Kriterier og
Principper, at B. fik sin Ret. Resultaterne af hans
uhyre Arbejde foreligger i en Samling med
Titlen »Al-djâmi as-sahîh« (ɔ: den nøjagtige
Samling); af omtr. 200000 større og mindre
Udsagn, der tillagdes Profeten, erklærede han
Halvdelen for ægte, og de mest autentiske har
han i et Antal af 7275 optaget i ovennævnte
Værk.
B. var en meget from Mand, og
Muhammedanerne ved at fortælle, at han aldrig,
under sit mangeaarige Ophold i Mekka, fæstnede
en eneste Tradition paa Papiret, førend efter at
have foretaget de foreskrevne Renselser i
Brønden Zemzem og forrettet sin Bøn paa den efter
Abraham opkaldte Plads. Hans Værk fik i
Orienten den største Bet. og nyder endnu en
usvækket Anseelse; et Tegn paa den
Opmærksomhed, der er blevet det til Del, er de talrige
Kommentarer, som det er blevet gjort til
Genstand for. Det foreligger dels i forsk.
orientalske Udg., dels i en (ufuldendt) europ., besørget
af L. Krehl, Le Recueil des traditions
musulmanes par el-Bokhari [Leyden 1862—69).
J. Ø.
Buchariet, se Østturkestan.
Bucharly [buкar↱£i ?], se Irtisch-Tatarer.
Buchau [↱buкa^u], By i Kongeriget
Württemberg, Donaukreds, ved Jernbanen
Schussenried-B., (1910) 2386 Indb. og nogen Industri i
Bomuld, var tidligere fri Rigsstad, der 1803 tillige
med Rigsabbediet B. tilfaldt Fyrsterne af Thurn
und Taxis og 1806 indlemmedes i Württemberg.
G. Ht.
Buchenberger [↱buкənbærgər], Adolf
August, tysk Agrarøkonom (1848—1904). B. var
Badenser og indtraadte 1878 i sit Hjemlands
Statstjeneste som Embedsmand i
Handelsministeriet, var derhos fra 1893 Repræsentant for
Baden i det tyske Forbundsraad. Som
Videnskabsmand erhvervede B. Navn som en af Samtidens
betydeligste Autoriteter paa Agrarpolitikkens og
Landbrugsøkonomiens Omraade. 1883 ledede
han en statistisk-økonomisk Enquête og
udarbejdede paa Grundlag af herigennem
indsamlet Materiale 4 Bd af »Erhebungen über die
Lage der Landwirtschaft in Baden« (1883).
Hans Hovedværk er det grundige, mangesidig
interessante og endnu stadig værdifulde Arbejde
»Agrarwesen und Agrarpolitik« (2 Bd,
1892—93), af hvilket »Grundzüge der deutschen
Agrarpolitik« (2. Udg. 1899) er et paa videre Kredse
beregnet Sammendrag.
K. V. H.
Buchenstein [↱buкən∫ta^in] (ital.
Livinallongo), 1) Dal i Sydtyrolalperne, begrænset
mod N. af Sella-Gruppen og mod S. af
Marmolata-Gruppen, ligger c. 1500 m o. H., og
gennemstrømmes af Cordevoles to Kildefloder. 2)
Kommunen B. i Dalen, har c. 2200 ladiniske
Indb. og er Udgangspunktet for Udflugter til
Omegnens Dolomittoppe.
G. Ht.
Bucher [↱buкər], Bruno, tysk Kunsthistoriker,
nedenn. L. B.’s Broder, f. i Köslin 24. Apr. 1826,
d. i Wien 9. Juni 1899, var Journalist i Wien,
men blev hurtig knyttet til det 1864 i denne
By oprettede ȯsterrigsk Museum for Kunst og
Industri«. 1869 blev han Sekretær ved det og
1885 dets Vicedirektør. Han har saaledes
væsentlig deltaget i dette Museums
betydningsfulde Arbejde for den østerrigske
Kunstindustris Fremme. 1874—76 var han Medudgiver af
Maanedsskriftet »Das Kunsthandwerk«, og der
foreligger en Række Skr fra hans Haand, bl. a.:
»Die Kunst im Handwerk« (1872, oversat paa
Dansk af Alb. Andresen 1873), »Katekismus der
Kunstgeschichte« (1880) og »Die Glassammlung
des oesterreich. Museums« (1888). Hans
Hovedværk er: »Geschichte der teknischen Künste«
(I—III, 1875—93), som han udgav sammen med
en Del andre kunstindustrielle Forf.
(C. N.). R. B.
Bucher [↱buкər], Lothar, tysk Politiker
(1817—92), blev 1843 Dommer i Stolp i
Pommern og valgtes 1848 til den preuss.
Nationalforsamling. Han hørte her til det demokratiske
Parti og deltog bl. a. i Beslutningen af 15. Novbr
1848 om Skattenægtelse. Ligeledes blev han 1849
Medlem af andet Kammer og erklærede som
Udvalgs-Ordfører Belejringstilstanden i Berlin
Novbr 1848 for ulovlig. Da han 1850 dømtes til
15 Maaneders Fængsel for sin Optræden 1848,
flygtede han til England og levede af at være
Brevskriver til et frisindet Blad i Berlin.
Desuden skrev han »Kulturhistorische Skizzen aus
der Industriausstellung aller Völker« (1851) og
»Der Parlamentarismes wie er ist« (1855, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
