Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buchner, Eduard, tysk Kemiker, (1860- ) - Buchner, Hans, tysk Bakteriolog, (1850-1902) - Buchner, Johann Andreas, tysk Kemiker og Farmaceut, (1783-1852) - Buchner, Max, tysk Afrikarejsende, (1846- ) - Buchon, Jean Alexandre, fr. Historiegransker, (1791-1846) - Buchonit, en vulkansk Stenart - Buchwald, von, en fra det gl. Wagrien i Omegnen af Lübeck stammende ældgammel, fremragende og vidtforgrenet Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zymase. Hermed var den fra før Midten af 19.
Aarh. standende Strid, hvis ypperste
Førstemænd var Justus Liebig og Louis
Pasteur, Striden om, hvorvidt Gæring var en
kem. ell. en vital Proces, bragt til Afslutning
med det Resultat, at begge Parter fik Ret:
Kemikerne for saa vidt Gæringen faktisk sker uden
den levende Celles direkte Arbejde, uden at
være knyttet til Cellens Liv og Vækst,
Vitalisterne for saa vidt Zymasen kun dannes i den
levende Celle. B. har dels alene, dels med
Medarbejdere (H. Buchner, M. Hahn, J.
Meisenheimer) indgaaende gennemarbejdet Sagen og
har bl. a. i Tilknytning til Hovedarbejdet vist,
at ogsaa Mælkesyre- og Eddikesyregæringen
skyldes Enzymer (respektive
Mælkesyrebakteriezymase og Alkoholoxydase), der dannes i
Cellerne under Bakteriernes Livsfunktioner. B.
modtog Nobelpræmien 1907 for sine Arbejder
paa dette Omraade.
R. K.
Buchner [↱buкnər], Hans, tysk Bakteriolog,
f. 1850, d. 1902, en af Grundlæggerne af den
moderne Bakteriologi. B. begyndte sin
videnskabelige Løbebane som Elev af Voit og Ludwig.
Hans første Arbejder er stærkt paavirket af
Botanikeren og Naturforskeren Nägeli, hvad
der fremgaar af hans 1877 publicerede Værk:
»Nägeli’s Teori om Infektionssygdommene«.
Sygdom betragtes her som Summen af Legemets
Reaktioner over for det sygdomsvækkende Agens,
en Betragtningsmaade, der i det store og hele
er blevet knæsat af en senere Tids
Immunitetsforskning. 1878 viste B., at Bakterier vilkaarligt
kan afsvækkes i Virulens. 1880 habiliterede B.
sig som Privatdocent i Hygiejne, 1892 blev han
ekstraordinær og 1894 ordinær Prof. i Hygiejne
i München. Mest kendt er B.’s Arbejder over
Blodets bakteriedræbende Evne, som B. viste
var knyttet til Blodplasmaet (Serum), og, som
han antog, skyldtes særlige Stoffer, som han
benævnede Alexiner (s. d.).
O. T.
Buchner [↱buкnər], Johann Andreas,
tysk Kemiker og Farmaceut, f. i München 1783,
d, smst. 5. Juni 1852. B. blev 1809 Overapoteker
ved Centralapoteket for Münchens Hospitaler.
1818 blev han Prof. i Farmaci i Landshut,
senere i München. Han var en af sin Tids
mest fremragende Lærere i Farmacien, og hans
Skr bidrog særlig meget til at højne det
farmaceutiske videnskabelige Niveau. Af B.’s
mange Skr skal her kun nævnes »Ueber die
Trennung der Pharmacie von der Heilkunst« (1819),
og særlig det store Værk »Vollständiger
Innbegriff der Pharmacie« (1821—36, 7 Bd), hvoraf
B. selv har forfattet de 4—5 Bd. B. var
1815—51 Redaktør af Repertorium der Pharmacie,
i sin Tid det mest udbredte farmaceutiske
Tidsskrift i Tyskland; det omfatter 110 Bd. B. er
Opdager af Salicin og Berberin (i Berberis
vulg.). — Hans Søn, Ludwig Andreas
B., f. 23. Juli 1813 i München, d. smst. 23. Oktbr
1897, blev 1847 Prof. i Farmaci, fortsatte i 25
Aar efter Faderens Død ovenn. »Repertorium«
under Titlen »Neues Repertorium d.
Pharmacie«. 1871 blev han Medlem af den Kommission,
som udarbejdede Pharmacopæa Germanica, til
hvilken han senere 1872—83 udgav en
Kommentar 2 Bd, og Supplementbind 1885—87.
E. K.
Buchner [↱buкnər], Max, tysk Afrikarejsende,
f. 1846 i München. Han foretog 1878 for det
tysk-afrikanske Selskab en Rejse til den
daværende berømte Negerkonge Muato-Jamvo’s
Hovedstad, idet han gik ud fra Angola; efter
et halvt Aars Ophold hos denne Negerkonge,
under hvilket han forgæves søgte at trænge N.
paa, vendte han over Malansche tilbage til
Kysten. 1884 fulgte han Nachtigal til
Vestkysten og var en Tid Konsul i Kamerun. Det
flg. Aar blev han Direktør for det etnogr.
Museum i München, i hvilken Egenskab han 1889
foretog Samlinger paa Bismarck-Øerne ved Ny
Guinea.
C. A.
Buchon [by↱∫ǡ], Jean Alexandre, fr.
Historiegransker, f. 21. Maj 1791, d. 29. Apr.
1846. B. foretog store Rejser i Europa for at
samle Materiale til en Collection des chroniques
nationales françaises, écrites en langue vulgaire
du XIII au XVI siècle (Paris 1824—29, 47 Bd).
Særlig interesserede han sig for de fr. Ridderes
Herredømme i Middelalderens Grækenland; han
udgav Chroniques étrangères relatives aux
expéditions françaises pendant le XIII siècle (1840),
Recherches et matériaux pour servir à une
histoire de la domination française dans les
provinces démembrées de l’empire grec (1840),
og Nouvelles recherches historiques sur la
principauté française de Morée (1845, 2 Bd) og
var ved sin Død i Færd med at offentliggøre
Histoire des conquêtes et de l’établissement des
Français dans les états de l’ancienne Grèce sous
les Ville-Harduin (1846, 1 Bd).
Kr. E.
Buchonit, en vulkansk Stenart, som først er
beskrevet fra Rhön-Bjergene i Tyskland, og som
hører til Nefelintefrit (se under Basalt).
Buchwald, von, en fra det gl. Wagrien i
Omegnen af Lübeck stammende ældgammel,
fremragende og vidtforgrenet Slægt, der inden
for det slesvig-holstenske Ridderskab har
spillet en betydelig Rolle. Vaaben: et kronet, sort
Bjørnehoved med opspilet Gab i et af Sølv og
rødt delt Skjold, samme Mærke paa Hjelmen.
Sifridus de Bokwolde, saaledes blev
Slægtsnavnet oftest skrevet indtil Beg. af 17.
Aarh., nævnes 1233. I ældre Tid havde Slægten
saa faa Forbindelser med Danmark, ja endog
med Sønderjylland, at Frederik v. B.
(1605—76), der tog Ophold i Danmark og 1657
avancerede til Generalmajor over Rytteriet, ligefrem
naturaliseredes, idet der ved Bevilling af 26.
Apr. 1642 forundtes ham danske adelige
Rettigheder. Hans Efterslægt er forlængst uddød.
Andre Linier af Slægten er dog, da denne
før 1660 har besiddet frit Jordegods her, blevne
henregnede til den danske Adel uden særlig
Naturalisation. Den nu i Danmark levende
Linie stammer fra Detlev v. B. til Gram og
Tvis Kloster, hvis Søn, Amtmand i Kolding,
Oberst Wolf v. B., købte 1674 Gudumlund. Af
hans Efterkommere kan nævnes de tre Brødre,
Godsejeren, Kammerherre Friedrich v. B.
(s. d.), Kammerherre Ludolph Fr. v. B.
(1752—1812), der 26. Maj 1784 fik Bevilling til
at føre Titel af Baron og Navnet
B.-Brockdorff, og Peter Mathias Joachim v.
B. (1754—1825), som steg til Hvid Ridder,
Overceremonimester og Overkammerjunker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
