Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buchwald, von, en fra det gl. Wagrien i Omegnen af Lübeck stammende ældgammel, fremragende og vidtforgrenet Slægt - Buchwald, Friedrich, dansk Embedsmand og Godsejer, (1747-1814) - Buchwald, Johannes de, dansk Læge, (1658-1738) - Bucina, d. s. s. Buccina. - Buckau, stor Fabrikforstad til Magdeburg. - Buckelplader - Buckie, By i Nordskotland, i Grevskabet Banff - Buckingham ell. Bucks (Navnet af de store Bøgeskove, som tidligere fandtes her), Grevskab i det sydlige Mellem-England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medlemmer af denne Linie har bl. a. ejet
Anneberggaard, Øbjerggaard, Estruplund, Sødringholm
og Friisholt.
Den »nyere« Linie Helmstorf-Pronstorff, der
skriver sig von Buchwaldt, og som har
talt en Række danske Officerer og Embedsmænd,
lever nu ikke mere her i Landet.
P. B. G.
Buchwald, Friedrich, dansk
Embedsmand og Godsejer, f. paa Gudumlund ved
Aalborg 22. Juli 1747, d. 9. Aug. 1814 i Pisa. Han
begyndte — efter at have studeret ved Sorø
Akademi og tyske Univ. — sin Løbebane som
Diplomat og var i nogle Aar Legationssekretær
i Petrograd og Wien; men ked af det
uvirksomme Liv vendte han hjem 1774, udnævntes
1776 til Amtmand i Dronningborgs, Silkeborgs
og Mariager Amter, og 1789 til Stiftamtmand
over Fyns Stift. Han tog sin Afsked 1798,
levede Resten af sit Liv dels i Altona og Berlin,
dels i Italien, hvor han havde købt sig en
Landejendom ved Lucca. B. var en livlig og
begavet, men egensindig og egenraadig Mand,
der baade i sin Embedsgerning og sin private
Virksomhed — begge for øvrigt fortjenstfulde
— ofte stod i skarp Modsætning til
Centraladministrationen. Han hørte til de ikke faa
Godsejere, der var ivrige for Reformer, og som
Reformven tog han livlig Del i den store
Diskussion om Landboforholdene. Sine Teorier søgte
han gennemførte i Praksis, og som Ejer af
Gudumlund indlagde han sig Fortjeneste ved
at virke for Udskiftning af Fællesskabet, ved at
hæve Hoveriet paa billige Vilkaar og afgøre
det vanskelige Tiendespørgsmaal ved, rigtignok
mod Loven, at befri sine Bønder for deres
Tiendepligt, imod at de gav ham Vederlag i
Jord. En omfattende Fabrikvirksomhed med
Kalkbrænderi og Teglværk, Linnedvæveri,
Garveri m. m. fik han begyndt, han anlagde den
bekendte Kanal, paa over 7 km’s Længde, fra
Lindeborg Aa gennem Gudum Sogn til
Limfjorden, begyndte en Slags Dræning ved
Nedlæggelsen af udborede Træstammer, opdyrkede
Hedestrækninger, udgravede Moser o. s. v. Saa
store var hans Godsforbedringer, at
Landhusholdningsselskabet 1785 gav en offentlig
Meddelelse om dem som værd at efterligne og
hædrede ham med sin store Guldmedaille. 15
Aar senere maatte han imidlertid sælge
Gudumlund, væsentlig fordi Fabrikanlæggene ikke gav
tilstrækkeligt Udbytte.
H. H-l.
Buchwald, Johannes de, dansk Læge, f.
i Meldorf i Ditmarsken 7. Apr. 1658, d. i Kbhvn
24. Oktbr 1738. B. begyndte tidlig at lære
Kirurgi hos sin Morbroder, Nils Boie, der var
Amtsmester i Kbhvn. 1680 blev han
Bartskærsvend. Han begav sig derefter paa den
sædvanlige 4-aarige Udenlandsrejse, som
Bartskærsvendene plejede at foretage, og studerede alle
Vegne, hvor han kom, med Iver Kirurgi. 1683
kom han tilbage, blev Skibskirurg, men rejste
snart igen til Udlandet, hvor han ikke alene
studerede Kirurgi, men ogsaa Medicin. 1689 blev
han Amtsmester i Kbhvn, samtidig Kirurg ved
Kvæsthuset og vandt snart Navn som en anset
Operatør. 1692 blev han Livkirurg hos
Kronprinsen og fik som saadan atter Lejlighed til at
rejse. Endelig rejste han 1697 igen til Leyden,
hvor han lod sig immatrikulere og kreere til
Licentiat. Han kom nu atter hjem, men var saa
forsigtig ikke straks at disputere for
Doktorgraden, men studerede 3 Aar ved Kbhvn’s Univ.,
inden han 1700 lod sig kreere til Doktor. Han
blev derpaa Overmedikus paa Kvæsthuset, 1707
kgl. Livlæge, 1711 øverste Feltmedikus, 1717
Justitsraad og s. A. Prof. ved Univ. efter en
sejrrig Konkurrence. — At B. har været en
ualmindelig dygtig og energisk Mand, fremgaar
tilstrækkelig af hele hans Liv, der paa den Tid
er noget ganske enestaaende. At en Kirurg blev
Prof. ved Univ., maatte nødvendigvis virke
heldig paa dette; thi Resultatet var, at Kirurgi
blev doceret ved Univ., ikke blot paa den højst
overfladiske Maade, hvorpaa »de lærde« Læger
kunde gøre det, men saaledes, at de
Studerende virkelig kom til at stifte Bekendtskab med
Kirurgien. Dertil kom, at B. interesserede sig
meget for Fødselsvidenskab og begyndte at
docere denne Specialitet, hvilket senere fortsattes
af hans Søn, Balthazar Johannes de
B., der fulgte ham i Professoratet, hvorved
Grunden lagdes til den Interesse for denne Gren
af Videnskaben, der førte til, at Danmark i den
sidste Halvdel af 18. Aarh. fik et Par af Datidens
betydeligste Fødselshjælpere, Christian
Johann Berger og Matthias Saxtorph.
Allerede 1713 havde B. medvirket til Oprettelse
af Jordemoderkommissionen. At B. var en
betydelig Mand, fremgaar ogsaa af, at han var
en Ven af den berømte Anatom Jaques
Benigne Winsløw, der p. Gr. a. sin kat. Tro
maatte forlade Danmark og blev Prof. i Paris.
Ganske særlig synes B. at have haft Interesse
for Botanik; men hvad han har præsteret i
denne Retning, et stort Værk med tørrede
Planter i, er kritiseret meget skarpt og viser, at
hans Kundskaber paa dette Omraade har været
ret mangelfulde. — Barbermanererne kunde B.
dog ikke ryste af sig, og han blev tit haanet,
ikke mindst af Holberg, der sigter til B., naar
han i Peder Paars beskriver Jens Blok.
G. N.
Bucina, d. s. s. Buccina.
Buckau, stor Fabrikforstad til Magdeburg.
Buckelplader [↱băkl-] er kvadratiske eller
rektangulære Jernplader, med indtil 2 m
Sidelinie, og 6—10 mm Tykkelse, der i glødende
Tilstand er pressede, saa de har faaet Skaalform
(Form som en Klosterhvælving) med Pilhøjde
1/10—1/15 af Sidelinien og med 60—80 mm brede,
plane Rande. De er opfundne c. 1860 af den eng.
Ingeniør Mallet og bruges til Brodæk paa
Jernbroer (til Understøtning for en Chaussering,
Brolægning, Ballasten paa en Jernbanebro e. l.),
alm. med den konvekse Side nedad, sjældnere
omvendt. De nittes fast langs alle 4 Rande.
A. O-d.
Buckie [↱băki], By i Nordskotland, i
Grevskabet Banff, bestaaende af Easter-Buckie og
Nether-Buckie, Ø. f. Speys Munding nær
Indløbet til Moray Firth, har (1911) 8096 Indb., en
Havn og betydelig Sildefangst.
Buckingham [↱băkiŋəm] ell. Bucks (Navnet
af de store Bøgeskove, som tidligere fandtes
her), Grevskab i det sydlige
Mellem-England, ligger mellem Thames’ venstre Bred og
Ouses Dal og omgives fra S. over Ø., N. og V.
af Grevskaberne Berkshire, Surrey, Middlesex,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
